Tekst efter A
Dyt synd de deghedinghe dar wy Hans Vos Dyderik ClawessønClawesde Witke
Clawes Tratow Clawes Scryuer. Koord Støůeghns. Mylyes IansønSymonvan der
Myyehouetlude der likenteylers. vnde al vnse zelschop. vns
inne vor bůnden hebben vnde vorsatet hebben.
to deme hochgeborn f{ue}rsten hern Gherardehertoghen to Sleswik
vnde greuen to Holsten to Stormeren vnde to
Schowenborch. in aller wis alse hir na screuen steyd. ♦ To dem
ersten were also dat dem vorbenomeden
hertoghen Gherarde. vnser behuf vnde nod were to syneme orl[oge]
eder to s[yneme] kryghe. he hedden myd weme dat hedde. vnde he vns boden
Dette er de aftaler, som vi, Hans Fos, Didrik Klausen, Klaus de Witke, Klaus Tratow, Klaus Skriver, Kord Støueghns, Milter Jensen, Simon van der Mige, fetaljebrødrenes høvedsmænd, og alt vort selskab har forpligtet os til og sluttet forlig om over for den højbårne fyrste, hr. Gerhard, hertug af Slesvig og greve af Holsten, af Stormarn og af Schaumburg, på enhver måde, som det står skrevet her efterfølgende. For det første, hvis det skete, at den forannævnte hertug Gerhard havde behov og i påtrængende grad brug for os til sin orlog eller sin krig, mod hvem det end måtte være, og at han (ville) indkalde os... [ca. to linjer uoversættelige pga. lakuner]... vil komme til ham ... Endvidere skal vi hr. ...[ulæseligt pga. lakune]... fetaljebrødrenes forannævnte høvedsmænd ...[ca. en linje uoversættelig pga. lakune]... de kan opnå af vore fjender, det skal de altsammen beholde, og deraf skal de give os femtedelen eller hver femte penning. Alle disse forannævnte stykker lover vi, Hans Fos, Didrik Klausen, Klaus de Witke, Klaus Tratow, Klaus Skriver, Kord Støueghns, Milter Jensen, Simon van der Mige, fetaljebrødrenes forannævnte høvedsmænd, og alt vort selskab oprigtigt at holde over for den forannævnte hr. Gerhard, hertug af Slesvig og greve af Holsten, af Stormarn og af Schaumburg, og hans folk, (og vi lover) trofast at forblive hans og deres hjælpere uden svig, sådan som det er skrevet ovenfor, og (det lover vi) at holde støt og fast, oprigtigt (og) uden svig. Til yderligere bevidnelse af dette har alle vi forannævnte med god vilje og med velberåd hu hængt vore segl på dette brev i året 1403 efter Guds fødsel, på søndagen efter påske, når man synger Jubilate.