Tekst efter Aa
Anno cccciii crastino diuisionis apostolorum domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum de Culmine Nicolaus Kranke et Iohannes de Herke de Thorun Gotkinus Rebber et Tidericus Hituelt de Elbingo Hinricus Damerow et Iohannes de Thorun de Brunsbergh Wernerus Schonenbergh et Iohannes Schottel de Koningsberg Arnoldus de Heruorde Kerstianus Huntschinner et Conradus Marschede de Danczik Conradus Letzkow et Tidericus Huxer hec subnotata pertractarunt
<1>.....
<2> Item ist den sendeboten ken Kalmarn befolen vor allen sachin die stete dohen komende als Lubic Hamborg vnd Stralessunt czu bittende vmme yren rot wy mans mit dem lande Gotlant vnd der stat Wisbu vorneme vnd halde noch dem das sie vor by den sachin sint geweset
<3> Item vorramet ab die sendeboten irkennen mochten das die vorgenantin stete bessern rot wusten vnd vunden tzu desin sachin den in mite gebin ist das sie denne vulmechtig mogen sin der stete bestem rote czu volgen
<4> Were ouch das die stete keynen rot von sich gebin wolden adir rot gebin dy den sendebotin nicht also bequeme vnd gut duchte alse in mite gebin ist das denne die sendebotin der koninginnen das lant vnd stat vorscrebin nicht abetreten sunder dem genen dor ys vnsir herre homeistir von vntfangen hat
<5> Wil dy vrowe koninginne hir ane vornuget sin das denne die sendebotin noch yrer gunst vnd noch rothe der stete dy sache vorbas bequemlich an den koning brengen lant vnd stat im an czu b{ye}then/ das gelt wedir von im heischende das her do vor hat vntfangen do by vorbas noch yrem vormogen als sie vurdist kunnen tzu thune vnd als in nutzist dunken sal
<6> Wolde obir der koning das lant mit der stat nicht wedir vntpfan so sal man sich kegin im vor herren vnd stetin vorwaren als man vurdist mag vnd vorkundigen im das vnsir herre homeistir keyne hute noch vnkost me dor vff tun wil.
I året [1]403 på dagen efter apostlenes deling har de herrer rådsudsendinge fra de nedenskrevne stæder, fra Kulm Nicolaus Kranke og Johan de Herke, fra Thorn Gottfried Rebber og Dietrich Hetfeld, fra Elbing Henrik Damerow og Johan de Thorn, fra Braunsberg Werner Schonenberg og Johan Schottel, fra Königsberg Arnold de Hervorde, Kristiann Huntschinner og Konrad Marschede, fra Danzig Konrad Leskow og Dietrich Huxer gennemdrøftet disse nedenskrevne sager.
<1>.....
<2> Ligeledes er det blevet pålagt sendebudene til Kalmar frem for alt at anmode de stæder, der kommer derhen, nemlig Lübeck og Hamburg og Stralsund, om deres råd [med hensyn til], hvordan man opfatter og forholder sig til sagen om landet Gotland og staden Visby, eftersom de tidligere har været med ved disse sager.
<3>Ligeledes (blev det) besluttet, at hvis sendebudene kunne forstå, at de forannævnte stæder fandt og vidste et bedre råd angående disse sager end det, de har fået med sig, så kan de være befuldmægtiget til at følge stædernes bedste råd.
<4> Skete det også, at stæderne ikke ville give noget råd, eller gav et råd, som ikke forekom sendebudene så passende og godt som det, de har fået med sig, så skulle sendebudene ikke afstå det foranskrevne land og den foranskrevne stad til dronningen, men til den, som vor herre højmesteren har modtaget det fra.
<5> Hvis fru dronningen er tilfreds med dette, da skal sendebudene efter hendes vilje og efter stædernes råd bringe sagen videre til kongen på passende vis, (dvs.) tilbyde ham land og stad, idet de kræver de penge fra ham igen, som han har fået for det. Deri skal de da videre handle efter deres bedste formåen og kunnen, og som det vil forekomme dem mest nyttigt.
<6> Men hvis kongen ikke vil modtage landet og staden igen, så skal man foran herrer og stæder vare sin ære over for ham, så godt man overhovedet kan, og meddele ham, at vor herre højmesteren ikke længere vil yde nogen beskyttelse eller omkostninger på det.