Tekst efter Aa:
Eynfeldige beuelunge
etcetera. ♦ Allirdurchluchter forste grosmechtiger
gnediger herre/ euwer allir durchluchtikeit
geruche czu wissen/ das wir vnsere
sendeboten/
bie der frauwen der konigynne von Dennemarken
gehabt haben/ die nulich von dannen komen
sient/ vnd czu euwer grosmechtikeit willen
hatten vff der heymfart czu segeln/ alleyne
sie doch windes halben nicht mochten/ vnd
noch allen teydingen/ die do gehandelt worden/
so mochten vnsere sendeboten/ an der frauwen
konigynne keynen lengern vfczog gehaben. wenne
bis vf sandt Mertins tage nehstkomende/ von
des landes wegen Gotlandt/ vnd dorvmbe. das
sie also von ir gescheiden sient/ das sie
keynen lengern vfczog. nemen wil. ♦ So wissen
wir nicht was
Redelig anbefaling etc. Allerhøjeste fyrste, stormægtige, nådige herre. Måtte Eders højhed behage at erfare, at vi har haft vore sendebude hos fru dronningen af Danmark. De er for nylig kommet (hjem) derfra og havde til hensigt på hjemrejsen at sejle hen til Eders stormægtighed, hvad de dog ikke kunne på grund af vinden. Og efter alle forhandlinger, der blev gennemført der, så kunne vore sendebude ikke opnå en længere udsættelse fra fru dronningen med henblik på landet Gotland end til førstkommende skt. Martins dag. Og da de således er skiltes fra hende, uden at hun vil godtage en længere udsættelse, så ved vi ikke, hvad der er hendes hensigt, eller hvad hun vil gøre; og vi beder Eders højærværdighed efter bedste evne med indtrængende anmodning om, at I vil være så venlig at tage Eder alvorligt af denne sag, og (at I) vil betænke den yderligere, end I hidtil har gjort, for at der ikke skal opstå nogen skade for Eders land og Eders stad. Og måtte Eders stormægtighed være så venlig ved denne brevviser at skrive os et svar på, hvad I har i sinde at gøre i de sager. Givet på vort slot Marienburg på torsdagen før Mikkelsdag i året 1403.