1403

1403. 29. september. Marienburg

Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at hans udsendinge på grund af vind og vejr ikke som planlagt er kommet i forbindelse med kong Albrecht af Sverige, og erklærer sig villig til at forhandle med udsendinge fra Lübeck, Hamburg og Stralsund.

A: Tabt

Aa: Berlin, Geheimes Staatsarchiv; tidl. Königsberg Staatsarchiv, Hauptabteilung XX. Ordensfol. 3 f. 66r. Med overskrift: Der konyngyn czu Denemarken.

Tryk: Voigt, Codex dipl. Pruss VI 168 nr. 156; Hanserec. V 100 nr. 144, herefter Svenskt Dipl. IV 131 nr. 2990 - Reg. Dan. nr. *3859

Tekst efter Aa:

Eynfeldige beuelunge/ vnd willigen dinst/ czu alle euwir konynclichin beheglichkeit beuor/ ♦ Allirdurchluchste fforstynne/ grosmechtige gnedige frowe/ ♦ Vnser sendeboten/ dy by euwern gnaden czu Stekeburg sint gewesen haben vns wol vndirrichtet/ das wir euwern gnaden schriben sullen ken Helsenborch vnd ouch ken Kalmar/ ap wir euwern gnaden icht fordern willen bewisen mochten/ boben die endehaftige entwort die sie von vns/ euwir grosmechtikeit gegeben haben/ ♦ Nu thu wir euwir durchluchtikeit czu wissen/ das die selben vnser sendeboten/ off dem wege woren czu konyng Albrecht czu segeln/ vnd von wyndes wegen/ do hyn czu im nicht komen konden vnd wer vnser wille wol gewest/ das sie czu dem heren konyng Albrecht komen weren/ vnd mit alle irem vormogen/ bearbeit hetten/ ap man in keynerley weys mit im mochte syn/ eyns geworden/ do man euch beheglichkeit vnd willen an getan hette/ vnd daruff mochten wir denne euwer grosmechtikeit eyn entwort geschreben haben ♦ Vnd vnser sendeboten haben vns wol gesagt/ das sie euwern gnaden ernstlichen haben geloubit vff sente Mertyns tag nehest komende vnser meynunge/ das wir die euch schreiben solden/ ♦ Ouch habe haben* vnser sendeboten vns vndirrichtet/ wie euwer hochwirdikeit der stete sendeboten/ als Lubig/ Hamborch vnd Stralesund gebeten haben czu vns czu komen vnd von den sachen mit vns czu sprechen/ dergleich die vnsern mit den selben sendeboten ouch gesprochen haben/ das vns czumole wol beheglich were ♦ Vnd wurden der selben stete sendeboten czu vns komen/ adder anders ymant/ der vns vndirrichten mochte/ alles das wir mit eren gethun mochten/ das euwern gnaden beheglichin vnd czu willen were/ dorczu weren wir alleczit bereyt/ ♦ Vnd wissen euwer durchluchtikeit off dese czeit anders nicht czu schreiben/ denne als vnser sendeboten/ an euwer herlichkeit geworben haben/ vnd bitten euwer hochwirdikeit by desem bewiser eyn an<t>wert vns czu schriben ♦ Gegeben off vnserm husze Marienburg am tage Michaelis im xiiiic vnd dritten iare.

Redelig anbefaling og villig tjeneste til Eders fulde kongelige velbehag forudskikket. Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige, nådige frue. Vore sendebude, der har været hos Eders nåde i Stegeborg, har klart underrettet os om, at vi skal skrive til Eders nåde til Helsingborg og også til Kalmar, om ikke vi kunne vise Eders nåde en vilje, der rækker videre end det endelige svar, som de har givet Eders stormægtighed fra os. Nu gør vi vitterligt for Eders højhed, at disse vore sendebude var på vej til at sejle til kong Albrecht og på grund af vinden ikke kunne komme derhen til ham. Og det var afgjort vor vilje, at de skulle være kommet til herren, kong Albrecht, og efter al deres formåen have bestræbt sig på, om man ikke på nogen måde kunne blive enig med ham, hvorved man havde behaget Eder og opfyldt Eders vilje. Og derefter kunne vi da have skrevet Eders stormægtighed et svar. Og vore sendebude har klart sagt os, at de alvorligt har lovet Eders nåde, at vi skulle skrive Eder vor mening til førstkommende sankt Martins dag. Desuden har vore sendebude underrettet os om, at Eders højærværdighed har bedt stædernes sendebude, nemlig fra Lübeck, Hamburg og Stralsund, komme til os og drøfte disse sager med os. Ligeledes har vore folk også talt med de samme sendebude om, hvad der især ville behage os. Og hvis de samme stæders sendebude eller nogen anden, der kunne underrette os om alt, hvad vi kunne gøre med ære, og som ville behage Eders nåde og være efter Eders vilje, kom til os, så ville vi altid være beredte dertil. Og vi ved på dette tidspunkt ikke andet at skrive til Eders højhed, end hvad vore sendebude har gjort rede for hos Eders herlighed, og vi beder Eders højærværdighed om at skrive os et svar ved denne brevviser. Givet på vort slot Marienburg på Mikkelsdag i året 1403.