Tekst efter Aa
Ersamen lieben frunde/ ♦
Als euch wol wissentlich ist/ das wir geuach
vnd vil czu dem allirdurchluchten forsten/
euwerm herren/ hern Albrechtekoninge czu
Sweden vnd ouch czu euch vnser brife vnd
boten
gesant haben/ allewege bittende. das
vns das lant Gotlant etcetera gefreihet wurde/
noch deme als is vns vorschriben ist/ so mochte
vns das noch ny wedirfaren/ ♦ Vnd als nv das
selbe lant/ mit fynden von der frowen koningynne
manschaft von Denemarkt/ ist belegen/ do von
euch wol wissentlich ist als wir glouben/
so santen wir abir vnsern briff dem vorgenanten/
euwerm herren/ in bittende vnd manende/ vmbe
rettunge czuthun by dem lande/ das das vns
nicht wurde entweldiget/ des entwert vns wedir
wurden ist/ yn der wir vornemen/ das her dorczu
nicht thun wil/ ♦ Hirvmbe senden wir euch eynes
brifes abeschrift hirynne vorslossen/ yn der
ir befynden werdet/ wie sich syne herlichkeit
vns vnd vnserm orden hat vorschriben/ vnd
bitten euwir aller fruntschaft mit fleissigen
ernsten beten/ das ir vmbe gotes vnd der gerechtikeit
willen/ euch selber czu dem vorgenanten euwerm
herren/ muwen wellet/ in bittende vnd doran
haldende/ das her vns thu so vil/ als her pflichtig
vns ist czu thun/ noch des selben synes brifes
vswysunge/ der mit synen vnd synir ritthere
vnd knechte/ yngesegelen ist beuestent/ ♦ Geschege
das nicht vnd wirt das lant vns vndir eym
sulchen guten getruwen/ entweldiget/ do got
vor sey/ so bitten wir euwir fruntschaft/ das
ir desser vormanunge vns geczugen vnd gedenken
helfet/ dorvs ir ouch dirkennen mogt/ wes die
schult ist/ went wir yo anders nicht begeren/
denne das vns die inhaldunge synes brifes
gehalden werde/ wir wellen gerne dorby thun
Agtværdige, kære venner. Som I visselig ved, har vi ofte og gentagne gange sendt vore breve og bude til den allerhøjeste fyrste, Eders herre, hr. Albrecht, konge af Sverige, og også til Eder og altid med anmodning om, at landet Gotland etc. blev frigjort for os, sådan som det er tilsikret os skriftligt, men det kunne hidtil aldrig vederfares os. Og da det samme land nu er belejret af fjender frafru dronningen af Danmarks mandskab, som vi tror I bestemt er bekendt med, så sendte vi igen vort brev til den forannævnte Eders herre, idet vi mindede ham om hans forpligtelse og anmodede ham om at redde landet, således at det ikke blev frataget os med magt. Derpå har vi modtaget et svar, hvoraf vi forstår, at han ikke vil gøre noget derved. Indesluttet heri sender vi Eder derfor en afskrift af et brev, af hvilket I vil erfare, hvorledes hans herlighed skriftligt har forpligtet sig over for os og vor orden. Og vi beder Eder ved al Eders venskab med indstændig og alvorlig anmodning om, at I for Guds og retfærdighedens skyld vil gøre Eder den ulejlighed selv at henvende Eder til den forannævnte Eders herre med anmodning om og opfordring til, at han gør så meget for os, som han er forpligtet til at gøre for os ifølge dette hans brevs vidnesbyrd, der er stadfæstet med hans og hans ridderes og væbneres segl. Skulle det ikke ske, og bliver landet trods vor så gode tiltro (til kong Albrecht) frataget os med magt - hvad Gud forbyde -, så beder vi ved Eders venskab om, at I hjælper os med at bevidne og huske denne opfordring, af hvilken I også kan erkende, hvis skylden er, thi vi anmoder jo ikke om andet end at indholdet af hans brev bliver overholdt over for os. Vi vil gerne gøre så meget i den sag, som vi formår, for at de bliver reddet, såfremt Eders herre vil gøre, hvad han skriftligt har forpligtet sig til over for os. Og (vi) stoler på al Eders venskab, (nemlig) at I for vores skyld vil gøre, hvad I formår i den sag, hvilket vi altid vil gengælde over for Eder, hvor vi skal, efter vor formåen; og (vi) anmoder om, at I ved denne brevviser sender os et ufortøvet svar på dette brev. Givet som ovenfor.