1404

1404. 31. januar. Marienburg

Højmesteren underretter den tyske købmand i Brügge om, at dronning Margrete har bemægtiget sig Gotland og advarer mod sejlads på Gotland før pinse. Højmesteren ønsker, at de hollandske og zeelandske stæder bliver underrettet.

A: Tabt

Aa: Berlin, Geheimes Staatsarchiv; tidl. Königsberg Staatsarchiv, Hauptabteilung XX. Ordensfol. 3 p. 156. Med overskrift: Den alderluten des gemeyne kouffmannes czu Brugge hat man also geschreben.

Tryk: Hanserec. V 117 nr. 178; Poelman, Oostzeehandel I 194 nr. 773

Tekst efter Aa:

Ersamen lieben besundern frunde ♦ Wir thun euwir fruntschaft wissentlich wie von dem lande Gotlande/ der gemeyne kouffman swerlich beschediget wart von den zeheroubern. die doruffe logen/ das nymant czu herczen gyng noch nemen wolde/ sunder das wir vns des durch des gemeynen kouffmannes nucz vnd fromen willen vndirwunden/ das die allerdurchluchteste frowe koningynne von Denenmarkt/ ofte an vns begerende gewest ist/ das wir ir das selbe lant Gotlant abetreten/ das wir ouch mit willen gerne getan hetten/ weres das wirs mit eren vnd redlichkeit hetten mocht thun/ yn eyngerley wyse/ als wir das ouch der selben frowen konyngynne gefach mit vnsern bothen/ haben lassen vorbrengen vnd vns mit ir dorvmbe czu rechte boten das vns alles nicht hat mocht helfen/ als ir leichte wolmogt vornomen haben/ ♦ Sunder der selben frowen koningynnen macht vnd manschaft haben das lant Gotlant/ mit gewalt obiruallen vnd vmmelegen/ vnd den luten beide off dem lande/ vnd yn der stat die vns gesworn vnd geholdet haben/ sulch iamer/ gwalt vnd wedirdris czu czihn/ das wir euch mit leide schreiben/ vnd mit eren nicht gelassen mogen/ wir muszen sie entsetczen vnd retten des sey wir czurathe wurden/ vnd wellen czwiisschen hir vnd pfingsten keyn gut vs vnserm lande schiffen noch faren lassen vnd bitten euch mit ganczem fleisse/ das ir das den steten/ Selant/ Hollant vnd allen andern steten euch gelegen die vnsere lant pflegen czu vorsuchen/ vorkundiget/ so ir allirersten mogt/ das sie sich mit sampt euch dornoch richten mogen ♦ Sunderlichin bitten wir euch mit ganczem fleisse/ das ir euch/ vnd ouch alle andere warnet/ das yderman das lant Gotlant myde/ off das nymant do von czu schaden/ kome went vns getrulichin leit were/ das ir adir von den obengeschreben allen andern steten ymandes wurde beschediget/ adir yn eyngerley wyse geleidiget von den vnsern ♦ Gegeben ut ut supra.

Ærede kære særlige venner. Vi lader Eders venligst vide, hvordan hansekøbmanden led alvorlig skade ved landet Gotland fra sørøverne, der ligger der, hvilket ingen tog alvorligt og ville tage sig af, men vi tog os af det til nytte og gavn for hansekøbmanden, og hvordan den allernådigste frue dronningen af Danmark ofte begærede af os, at vi skulle afstå landet Gotland til hende, hvad vi også gerne ville have gjort, hvis det var, at vi havde kunnet gøre det med ære og rimelighed på nogen måde, som vi også ofte har ladet vore bude forelægge for den samme fru dronning, og vi har erklæret os rede til at lade det afgøre ved en proces, hvilket alt sammen ikke har kunnet hjælpe, hvad I sikkert nok har erfaret. Men den samme fru dronnings styrker og mandskab har med magt overfaldet og erobret landet Gotland og tilføjet folkene både på landet og i byen, som har svoret og holdt til os, sådan jammer, vold og trængsler, at vi med smerte skriver det til Eder og ikke med ære kan lade sagen være, men vi må undsætte og redde dem. Derfor er vi blevet enige om, at vi mellem nu og pinse ikke vil lade noget gods udskibe eller sejle fra vort land, og vi beder Eder indstændigt, at I forkynder det for stæderne Seeland, Holland og alle andre stæder, som plejer at opsøge vore lande, hvor det er belejeligt for Eder, så snart I kan, så at de sammmen med Eder kan rette sig derefter. I særdeleshed beder vi Eder med stor flid, at I advarer Eder og alle andre, at enhver undgår landet Gotland, så at ingen kommer til skade derved, thi det ville i sandhed gøre os ondt, hvis I eller nogen af de ovenfor nævnte stæder på nogen måde led skade eller blev forulempet af vore. Datum ut supra