Tekst efter Aa, for de forkortede formler se nr. 336:
Bonifacius etcetera. dilecto filio
Bonifacius o. s. v. til sin elskede søn, abbeden i Ringsted kloster, Roskilde stift, hilsen o. s. v. Vi anser det for sømmeligt o. s. v.1) Idet vi derfor ønsker at omfatte vor elskede søn Elav Tuesen, præst, udstyret med et evigt beneficium ved kirken i København, Roskilde stift, hvem man i sin tid, som han forsikrer, med apostolisk myndighed har givet dispensation til, at han, uanset den mangel ved fødselen, som han lider under, ved at være født af en ugift mand og en ugift kvinde, kunne forfremmes til alle hellige grader og besidde et kirkeligt beneficium, selv om det var forbundet med sjælesorg, og som, idet han efter denne dispensation blev forfremmet til præst, opnåede et evigt kirkeligt beneficium ved nævnte kirke, og som er mangfoldigt ( - - - )1) prøvet ham finder nævnte Elav egnet hertil - hvorom vi bebyrder Din samvittighed - med vor myndighed ved provision giver samme Elav et kanonikat ved nævnte kirke i København og et andet ved kirken i Ribe med fuld kanonisk ret og skaffer denne Elav eller hans befuldmægtigede i hans navn anerkendelse som kannik og broder i hver enkelt af samme kirker efter at have anvist ham plads i koret og sæde i kapitlet ved enhver af disse kirker med nævnte fulde ret. Hvis en præbende ved fornævnte kirke i København og en anden ved fornævnte kirke i Ribe for tiden er ledige, eller når de på een gang eller efter hinanden bliver ledige, og nævnte Elav selv eller ved sin nævnte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at han eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til deres ledighed, beslutter at godtage dem, skal Du efter denne godtagelse med samme myndighed reservere dem for Din overdragelse til samme Elav, at overdrage med al deres ret og tilbehør. Du skal strengt forbyde vore ærværdige brødre (Peder), biskop af Roskilde, og (Eskil), biskop af Ribe, og vore elskede sønner kapitlerne ved nævnte kirker og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af eller al anden rådighed over præbenderne ved samme kirker i fællesskab eller hver for sig hører, i mellemtiden, også før samme godtagelse, at driste sig til på nogen måde at tage bestemmelse om disse præbender undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at fornævnte Elav eller hans befuldmægtigede ikke har villet godtage dem, og skal lige så vel med fornævnte myndighed overdrage og anvise samme Elav disse præbender, som Du reserverer, hvis sådanne som fornævnt er ledige, eller når de bliver ledige, med ovennævnte ret og tilbehør. Du skal personligt eller ved en eller flere andre med samme myndighed indføre samme Elav eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte præbender og deres omtalte ret og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen og sørge for, at der fuldt ud svares denne Elav eller nævnte befuldmægtigede for ham af samtlige frugter, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af disse kanonikater og præbender, idet Du ( - - - )1) sædvaner ved disse kirker, selv om de er bekræftede (- - - )1) anerkendt som kanniker ved nævnte kirker eller gør påstand om anerkendelse eller af nævnte sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på kanonikater og præbender ved disse kirker, eller almindeligt brev ( - - - )1). Det er nemlig vor vilje, at fornævnte Elav frem for alle disse - dog med undtagelse af dem, der med vor myndighed er optaget i disse kirker eller har ventebrev på præbender sammesteds - skal have fortrinsret til at opnå nævnte præbender, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater og præbender ved disse kirker eller beneficer; (Din overdragelse skal endvidere gælde), uanset om fornævnte biskopper og kapitler eller hvilke som helst andre ( - - - )1), og at kanonikater og præbender ved disse kirker eller andre ( - - - )1), og at kanonikater og præbender ved disse kirker eller andre ( - - - )1) særlig omtale sted; (Din overdragelse skal også gælde), hvis fornævnte Elav ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde disse kirkers bestemmelser og sædvaner, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når han kommer til disse kirker, gør det i egen person. Thi vi giver med fornævnte myndighed ved dette brevs ordlyd af en særlig nåde samme Elav dispensation til, at han kan modtage og beholde disse kanonikater og præbender, hvis de skulle blive overdraget ham i kraft af dette brev og ganske enkelt afstå dem på een gang eller efter hinanden som følge af bytte eller iøvrigt og ligeledes frit og uhindret i det eller de afståedes sted modtage og beholde et andet eller andre lignende eller ikke lignende kirkeligt beneficium eller kirkelige beneficier, selv om det ene af dem er forbundet med sjælesorg, uanset fornævnte mangel og konciliet i Poitiers og alle andre apostoliske bestemmelser samt nævnte og andre kirkers, i hvilke disse beneficier muligvis måtte være, herimod stridende bestemmelser og sædvaner, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse. Og desuden er det vor vilje, at samme Elav efter fem års forløb, at regne fra dette brevs udstedelsesdag, ikke kan godtage nogen præbende i kraft af dette og ikke kan lade sig den give ved provision, og at Elav, hvis man overdrager samme disse kanonikater, og han ikke i løbet af disse frem år godtager nogen præbende ved nævnte kirker i kraft af dette brev og ikke lader sig den give ved provision, fra da af skal afstå fra at være kannik ved samme kirker, idet vi erklærer det ugyldigt og magtesløst, hvis der bliver handlet anderledes angående det fornævnte. Hvis man desuden finder nævnte Elav egnet ( - - - )1) udstedelsesdag havde overdraget samme Elav, der var fundet egnet hertil, kanonikater ved nævnte kirker, og, hvis sådanne præbender da var ledige i nævnte kirker, eller når de blev ledige, og samme Elav som fornævnt ville godtage dem, ved en afgørelses mellemkomst særligt havde ladet dem reservere til apostolisk overdragelse til samme Elav efter denne godtagelse. Givet ved S. Pietro i Rom den 20. marts i vort (pontifikats) femtende år.