Tekst efter Aa1:
Wy Erick mit gades gnadenn tho Dennemarken Swedenn Norwegenn der Wennde vnnd der
Gottenn koningk vnnd hertock tho Pommernn bekennenn vnnd betůgenn apenbar inn
dysem breůe dath vmb besůnder frůnthschůp vnnd leůe de wy
vnnd vnse rike vann denn vann der Wismar gefůndenn hebbenn vnnd wy vnnd vnse rike
vnns noch hirnhamals vann ehnn
Vi Erik af Guds nåde konge af Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hetug af Pommern erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at på grund af særligt venskab og kærlighed, som vi og vort rige har nydt hos dem fra Wismar, og vi og vort rige også i fremtiden formoder at nyde fra dem, og på grund af gunst og nåde har vi forundt dem at have og nyde sådanne privilegier og rettigheder i vort rige, som de sammen med andre stæder har haft og nydt deri fra vore herrer og forfædre, konger i disse riger fra gammel tid, al den stund at vi og vort rige ikke får andet end venskab og kærlighed og godt fra deres side, ligesom vi håber, at det ikke bliver anderledes. Derfor beder vi og byder alle vore embedsmænd og fogeder over for dem fra Wismar at behandle dem og lade dem gøre og nyde på alle måder, som her ovenfor står skrevet. Fremdeles hvis de fra Wismar og de fra Rostock og de fra Bergen har nogen strid indbyrdes, så er det meddelt os, at det skal overgives til en retslig afgørelse, derfor bliver det også overladt til retten, og til vidnesbyrd om de førnævnte stykker har vi ladet vort segl hænge på dette brev. Givet Vadstena i det Herrens år 1404.