1404

[1404. e. 10. november].

Højmesteren for den tyske orden svarer ærkebiskop Jakob af Lund på hans brev, at Oluf Jensen, borger i Neksø, vil blive frigivet sammen med de øvrige fanger, hvorom dronning Margrete har udsendinge hos ham, men at der ikke vil blive ydet erstatning for skader på kirkens gods.

A: Tabt

Aa: Berlin, Geheimes Staatsarchiv; tidl. Königsberg Staatsarchiv, Hauptabteilung XX. Ordensfol. 3 f. 86r. Med overskrift: Iacob erczbisschoffe czu Lunden etcetera.

Aa1: København, Rigsarkivet, Håndskriftsamlingen XVI. Königsberg. Preussisches Geheimearchiv 1 p. 598. Afskrift af Voigt

Tryk: Hübertz, Bornholm 12 nr. 10 (efter Aa1 med dat. 1404?); Svenskt Dipl. I 379 nr. 501 - Reg. Dan. nr. *3917; Hanserec. V 148 nr. 217

Tekst efter Aa

Allererwirdgester vater vnde besunder herre/ ♦ Euwer veterlichkeit briff haben wir wol vornomen in dem ir erst ber{ue}ret von Olaff Ienssonburger czu Nexe vff Bornholm/ wie der von vnserm scheffer/ dem got gnedig sie als her czu Danczk czu segeln muste/ mit andern euwern luthen gefangen wart/ vnd begert die selben ledig czu lassen/ mit irem gutte ♦ Geruchet czu wissen erwirdiger herre/ das die allerdurchluchste frouwe konigynne von Denemarken etcetera vff desse czit ere erbare botschaft/ bie vns hat gehat/ vnd ist begernde alle die gefangen gentzlich ledig czu lassen/ die vnser luthe in dessem krige gefangen haben/ do kegen sie ouch alle die vnsern/ die von. den eren gefangen* woren frey vnd los hat gegeben/ vnd alleyne in den teydingen des fredes begriffen wart/ das die gefangen von beyden syten nicht gentzlich/ sunder bis czu dem nesten tage solden fry gelassen sien/ ydoch so wellen wir yrs willen dor ynne gerne volgen vnd nicht alleyne/ yre luthe/ sunder alle andre gefangen/ beyde euch vnde andre/ vs den landen angehorende/ gentzlich ledig vnd los geben wellen/ ♦ Vortme als euwer herlichkeit begernde ist/ vnser stete czu berichten/ euch glich czu thun/ vor die schaden die an euwer kirchen gutter/ mit roube vnd brande sint gescheen/ yn dessem krige ♦ Allererwirdgster herre vnser stete sint ouch vff desse czit/ bie vns gewest/ mit den wir von euwer wegen gesprochen haben/ vnd synt also eyns worden/ das vns nicht moglich dunkt/ noch pflichtig sien eyngerley schaden vff czu richten/ die bynnen vffenem krige synt gescheen/ wend wir des kriges aneheber nicht sient gewest ♦ Ouch ist vns vnd den vnsern bynnen den krigen gros schade gescheen/ do von vns keyne glichheit geschiet/ sunder liber herre/ ist euwer erwirdikeit adir den euwern bussen den krige eyngerley schade von den vnsern entstanden/ do wellen wir euwer veterlichkeit guttes rechtes obir helfen/ ap euwer herlichkeit ymands yn vnsere land ein semelichs czu vordern senden wil/ die wir ouch geleytten wellen. yn vnsere land vnd sichern vor den vnsern/ vnd euch als{oe}stwo wir kunnen gerne beheglich wellen werden noch vnsern vornomen ♦ Datum etcetera.

Allerværdigste fader og særlige herre. Eders faderligheds brev har vi vel modtaget, i hvilket I først berører sagen om Oluf Jensen, borger i Neksø på Bornholm, hvordan han, da han måtte sejle her til Danzig, blev fanget af vor skipper, hvem Gud være nådig, sammen med andre af Eders folk, samt begærer at få frigivet disse sammen med deres gods. Behag at vide, ærværdige herre, at den allerhøjeste frue dronning af Danmark etc på denne tid har haft sine ærlige bude hos os og begærer at frigive alle fangerne, som vore folk har fanget i denne krig, hvorimod hun også har givet alle vore, som var blevet fanget af hendes folk, fri og løs, og i fredsaftalen var alene indeholdt, at de fangne på begge sider ikke helt, men inden næste møde skulle sættes fri. Dog så vil vi gerne følge hendes vilje deri og vil ikke alene give hendes folk, men alle andre fanger, der hører til Eder og andre fra landene helt fri og løslade dem. Fremdeles begærer Eders herlighed at berette til vore stæder om ligeledes at godtgøre de skader, som er sket mod Eders kirkegods ved rov og brand i denne krig. Allerværdigste herre, vore stæder har også i denne tid været hos os, med hvem vi har talt på Eders vegne og er således blevet enige om, at det ikke forekommer os muligt, ej heller at vi er forpligtigede til at godtgøre nogen skade, som er sket i åben krig, thi vi har ikke været anstifter af krigen. Der er ligeledes sket stor skade for os og vore i krigen, som vi ikke får nogen erstatning for, men kære herre, har Eders ærværdighed eller Eders lidt nogen skade uden for krigen fra vores side, da vil vi hjælpe Eders faderlighed til god ret, hvis Eders herlighed vil sende nogen til vort land for at fremme noget sådant. Dem vil vi også give lejde ind i vort land og sikre dem mod vore folk, og vi vil også ellers, hvor vi kan, være Eder til behag efter vores hensigt. Givet og så videre.