Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede søn Ivan Sassen, landprovst på Lolland, Odense stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Vor omsorgs hjælp bør fremkomme, så at enhver kan bevare sin ret. Derfor har vi ladet ordlyden af et brev af vor forgænger - salig ihukommelse - pave Bonifacius 9., fundet i denne forgængers register, ord til andet afskrive fra dette register og antegne i dette brev på Din indtrængende bøn, fordi fornævnte originalbrev, således som Din ansøgning, der for nylig er forelagt os, indeholdt, ved en ulykkelig hændelse er gået tabt, og forsikrer, at Du behøver det til godtgørelse af Din ret, og ordlyden er denne: Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener (o.s.v. = DRB. IV 7 nr. 310). Men for at fornævnte således indskudte ordlyd af samme brev på enhver måde skal danne sikkerhed for sagen eller handlingen, erklærer vi med apostolisk myndighed, at nævnte ordlyd i alt skal have den samme styrke og den magt og samme kraft, som ovennævnte originalbrev havde, og at der overhovedet skal fæstes samme lid til samme ordlyd, når som helst og overalt hvor den bliver forelagt eller fremvist for domstolen eller andetsteds, og at man urokkeligt skal holde sig til samme i alt, således som man holdt sig til samme originalbrev, hvis det blev forelagt eller fremvist, og at den, der udfører det, derfor kan skride til udførelse af nævnte nådesbevisning ifølge denne ordlyds indhold, som om fornævnte originalbrev viste sig. Men det er vor vilje, at Du ikke herved kan erhverve nogen ret at nyt, men blot bevare gammel, hvis Du har nogen. Intet menneske må bryde dette vort erklærings- og viljesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 11. november i vort (pontifikats) første år.