1404

1404. 11. november. Jönköping

Dronning Margrete besvarer tre breve fra borgmestre og rådmænd i staden Lübeck, vedrørende gods fra Reval og fangerne i Preussen og beder dem være virksomme for opretholdelsen af det bestående forhold mellem hertuginden af Slesvig, hendes børn, holstenerne og ditmarskerne.

A: Lübeck, Stadtarchiv, Senat, Externa. Papir. På bagsiden spor af segl af rødt voks, påtrykt over en nu tabt i venstre side fraklippet papirstrimmel, der lukkede brevet På bagsiden påskriften: Prouidis et circumspectis uiris dominis proconsulibus et consulibus ciuitatis Lubicensis amicis nostris sinceris detur hec. Tabt

Tryk: Styffe, Bidrag II 131 nr. 50, herefter Svenskt Dipl. I 380 nr. 502; Lüb. UB. V 109 nr. 112 - Reg. Dan. nr. *3918; Hanserec. V 148 nr. 218

Tekst efter A

Margareta dei gracia Waldemari Danorum regis filia ♦ Vrůntlike grot touoren ghesant ♦ Wi dancken iu leuen sůnderghen vrůndes vor vele gudes vnde doen iu witlik dat vns dre iuer breue wůrden nw an důnredaghe vnde er queme wi nicht to vnsen sone wente wi weren vpgheuaren to deme Holme in dem sulfuen werfue dar ghy vns in dem. enen breue nw van screuen van des gudes weghene alse de van Reuele screuen dat en vnde mer kopluden tohorde/ vnde hebben vns dar also ane beuiset alse den van dem Holme wol witlik ys dat wy hopen wi hebben. dar nene sculd ane ♦ Vortmer vmme den knecht de de by Peter Hughen was alse gy in dem andern breue screuen dar wille wi gerne vmme vraghen vnde willen vns dar ane bewisen alse wy best moghen ♦ Vortmer vmme de vangenen van Průtzen alse ghy screuen in deme dridden breue wetet dat vnser sone vnde wy hebben se nw wedder to dem homeyster ghesant vrii vnde los erer ghefencknisse alse den ridder de borghemeistere/ vnde de mit en ghevangen wůrden de to vnser hant quemen vnde hopen to gode he wille vnsen sone vns vnde desse rike io deste vůrdere helpen vnde sterken in allen stůcken vnde vnse here got vnde gy konet dat wol dyrkennen dat wi dat vmme des besten willen ghedaen hebben ♦ Vortmer so bidde wy iu vruntliken dat gy darto helpen vnde iů dar trůweliken. ane beuisen willen. dat. yt moghe bedaghet werden twischen der hertichinnen van Sleswigh eren kinderen . den Holtzeden vnde den Dytmerschen bet also lange dat ghy vnde wy vnde mer vrůnde darby komen moghen doch also dat mallich in syner were beholde dat he hirto ghehat heft vnde dat mallich sines rechtes vnvorsůmet sy an beyden siden wente wi iů hirane node anders bidden wolden men dat vns důchte dat liik vmme liik were an beyden ziden ♦ Doet hirby vnde by allen andern zaken alse wi wol to iů louen dat/ ghy gerne doen ♦ Vnde screuet vns to by dessen boden wo lange it wert bedaghet vnde eyn antwerd van dessen vorscreuen stůcken. wente wi der hertichynnen vnde den van Hamborch vnde den Holtzsten oc by desser sůlfuen mate toscreuen hebben. ♦ Vortmer alse ghy vns lest screuen alse her Iordan van vns schedede. dat ghy dar vmme iůe boden in Průtzen hadden. vnde were noch nicht wedder komen darvmme scriuet vns wedder. by dessen boden wat antwerde ghy darvan ghekreghen hebben. vnde wo ghy vnde mer der anderer stede it dar vmme hebben willen ♦ Vortmer wetet dat vnse sone varet nw to Norghweghen vnde wi to Denmarcken darvmme wille ghy icht sůnderghes dat wi vmme. iůer leue willen doen moghen dat scriuet vns darhen to ♦ Dar mede beuele wi iů gode ♦ Scriptum in uilla nostra Iønæcopung anno domini mcd quarto die beati Martini episcopi et confessoris nostro sub secreto.

Margrete af Guds nåde, datter af Valdemar, danernes konge. Venskabelig hilsen sendt tilforn. Vi takker Eder, kære særlige venner for meget godt og gør Eder bekendt med, at tre af Eders breve breve kom nu torsdag, og vi kom ikke før til vores søn, fordi vi var rejst op til Stockholm i det samme ærinde, hvorom I nu skriver til os i det ene brev vedrørende godset, som de fra Reval skriver tilhørte dem og andre købmænd, og vi har vist, som de fra Stockholm godt ved, at vi håber, vi ikke har nogen skyld i det. Fremdeles vedrørende den væbner, som var hos Peter Hughen, som I skriver i det andet brev, den sag vil vi gerne spørge om og vil vise os på den bedste måde vi kan. Fremdeles vedrørende de fangne fra Preussen, som I skriver i det tredje brev, så vid, at vor søn og vi nu igen har sendt dem til højmesteren frie og løst fra deres fængsel, nemlig ridderen, borgmestrene og dem, der blev fanget med dem, og som kom i vor varetægt, og vi håber, at Gud så meget desto mere vil hjælpe og styrke vor søn, os og dette rige i alle punkter, og vor herre Gud og I kan visselig erkende, at vi har gjort det for det bedstes skyld. Fremdeles så beder vi Eder venskabeligt, at I hjælper dertil og viser det i troskab, at der kan blive fastsat en frist mellem hertuginden af Slesvig, hendes børn, holstenerne og ditmarskerne så længe, indtil I og vi og flere frænder kan komme dertil, dog således at enhver beholder i sin varetægt, hvad han hidtil har haft, og at enhver forbliver uantastet i sin ret på begge sider, thi vi vil heri ikke bede om andet, end hvad der synes os at være lige for lige på begge sider. Gør heri og i alle andre sager, som vi visselig tror, at I gerne vil gøre. Og skriv til os ved disse sendebude, hvor længe der bliver sat frist og et svar på disse forskrevne stykker, thi vi har også tilskrevet hertuginden og dem fra Hamburg og holstenerne på samme måde. Fremdeles skrev I sidst til os, da hr Jordan tog afsked med os, at I havde Eders bude i Preussen af den grund, og at de ikke var kommet igen, derfor skriv igen ved disse bude, hvad svar I har fået derpå, og hvordan I og flere af de andre steder vil have det. Fremdeles vid, at vor søn nu drager til Norge og vi til Danmark, derfor vil I noget særligt, som vi kan gøre af kærlighed til Eder, så skriv det til os. Dermed befaler vi Eder i Guds hånd. Skrevet i vor by Jönköping i det herrens år 1404 på den hellige biskop og bekender Mortens dag under vort segl.