Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige og Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, til den uovervindelige fyrste Henrik, af samme nåde Englands konge og herre over Irland, vor kære broder, nej snarere fader, hilsen og vedvarende forøgelse i den herre Kristus af den indledte kærlighed. Høje fyrste, kære fader! For den kærkomne kærligheds fylde, der ikke få gange er udvist og lagt for dagen af Eder, høje konge, over for os og særligt i det til os sidst oversendte brev hæver vi os, der under åbenbar hensyntagen ser os temmelig bundet til Eder, til de taksigelser, vi formår, idet vi meddeler Eder, nysnævnte høje konge, at vor elskede Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, da krigenes forstyrrelser og ligeledes modvindenes stød såvel til vands som til lands har hindret ham under hans tilbagerejse fra England, ikke nåede til os personlig i riget Sverige førend omkring den hellige jomfrus himmelfartsdag med det brev og det svar, der var overgivet ham af Eder, kongelige majestæt. Da vi havde fået det i hænde med glæde og rigtigt forstået det, og da det ikke i noget afveg fra den indberetning, der, som han forsikrede, var betroet ham af Eder, kongelige majestæt, med hensyn til indholdet, har vi befalet, at det skulle oversendes til vore udsendinge, der skal rejse til England for den sags skyld, og som af visse grunde fra alle sider var optaget angående vore og vore tre rigers sager og på ingen måde kunne mødes førend omkring den nu umiddelbart forbigangne mikkelsdag, for hvem, samlet på eet sted og rede til deres rejse, vedvarende modvind for så vidt havde hindret rejsen til England. Desuden har vi ment at måtte erklære over for Eder, navnkundige kongelige majestæt, at hvis der ved hans nåde, hvem vinde og hav adlyder, tilsmiler disse vore udsendinge en gunstig lejlighed til lovende vind om kort tid, skal de med al anstrengelse lægge sig efter at besøge Eder, høje konge. Men hvis den vilde vinter, der holder dem fast, bliver hårdere, skal de, jo hurtigere isen går i opløsning efter den kommende februar måned, anvende al den omhu, de kan, på at vise sig for Eder, stormægtige konge angående den forønskede fuldendelse af den mellem os på begge sider påbegyndte sag. Vi er heller ikke i tvivl om, kære fader, at I vil befale, at der sikkert skal drages omsorg for vore samme udsendinge angående frit lejde over for Eders til vands og til lands såvel med hensyn til udrejse som til deres tilbagerejse til os personlig. Derfor, kære fader, erklærer vi over for Eder, ophøjede konge, at vi, således som I har befalet, at vi skulle underrette om samme såvel ved Eders brev som ved Eders mundtlige beretning, afgivet til fornævnte ærkedegn, således med taknemmeligt sind vil afvente ankomsten af Eders kære datter, fru Filippa, der ved Guds gave skal overgives os til hustru, i den nu næstkommende maj måned. Derfor anråber vi Eder, fornævnte høje konge, med den største indtrængenhed om, at I skal værdiges at træffe bestemmelse om samme med virkningsfuld udførelse, således at Eders fornævnte datter skal oversende til os personligt i den førstkommende maj måned, der er angivet for os i Eders brev, og at I ikke vil indskyde yderligere udsættelse, kære fader, eftersom denne flid, således som I, stormægtige konge, ved at tage i betragtning, hverken for os eller vore riger på begge sider vil kunne medføre noget gavnligt. I, skarpsindige konge, skal altså værdiges at træffe bestemmelse angående det fornævnte, eftersom man derefter sandsynligvis kan håbe på forøgelse af Guds ære og vore rigers og venners enestående ære, styrke og glæde på begge sider. Og selv om der er nogle fjender af begge parter, hvem fuldførelsen af denne kendsgerning højligt ville mishage, men det modsatte ville behage, bør man dog lige så vel håbe med Herren på, at ingen af os to skal føje en tanke til disse misundelige og skjulte fjender, således at han foretrækker deres ildevarslende ønsker for sit og sine rigers tarv. Og eftersom vi for øjeblikket ikke oversender fornævnte ærkedegn, som plejer at blive sendt til Eders nåde, skyldes det, at vi ved den højestes gavmildhed agter at sende ham til Eder, elskede konge, i følget hos vore andre udsendinge. Ej heller bør det forbigås af os i stilhed, kære fader, med hvor stor nådig velvilje og gavmildhed I, stormægtige konge, har genset samme hver gang han havde været i England, hvem vi - og med rette - derefter erklærer er forpligtet overfor til passende gengæld og tak, idet vi af vort hjertes inderste anråber den højeste om, at han stedse skal forøge og ophøje Eders og Eders rigers stilling fra det gode til det bedre. Givet i vor by Jönköping på ottendedagen efter Mortensdag, nemlig den 18. november, under vort sekret.