Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige og Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, til den uovervindelige fyrste Henrik, af samme nåde Englands konge og herre over Irland, vor kære broder, nej snarere fader, hilsen og held og lykke som ønsket. Høje fyrste, kære fader! Vi har ment at måtte erklære over for Eder, høje fader, at nærværende brevvisere, vore borgere fra Ålborg, Oluf Svendsen og Albert Neghler, over for os havde ladet erklære, at de er blevet berøvet deres gods på havet af Eders. Desuden har vi indtrængende anråbt Eder, fader og kongelige majestæt, om, at I skal værdiges at pålægge, at hvis det forholder sig således, indrømmes samme vore købmænd ved Eders nådes støtte tilbagegivelse af det dem fratagne, hvilket vi ved den højestes gavmildhed ønsker at gøre os fortjent til ved kærkommen gengæld, idet vi af vort hjertes inderste hæver os til passende taksigelser over for Eder, samme stormægtige konge og elskede fader, for den nådige hjælp til vor købmand fra Ribe iøvrigt skete ved den tilbagegivelse, af vin og andet, frataget ham af Eders, Kære fader! Vi anråber den højste om, at han stedse skal forøge og ophøje Eders og Eders rigers stilling fra det gode til det bedre. Givet i vor by Jönköping i det Herrens år 1404 onsdagen før sankt Klemens dag, nemlig den 19. november, under vort sekret.