1404

1404. 5. december. Århus domkirke

Vidnesbyrd om at hr. Niels Pedersen har godtgjort, at gamle Niels Våde på sit dødsleje har erkendt med urette at have fravundet Århus domkirke noget gods i Følle, og at dennes brodersønner Mogens og Ture Mikkelsen erkendte ikke at have nogen ret dertil.

A: Tabt

Aa: København, Det Kongelige Bibliotek, E Don. Var. 53, Fol., f. 90r, Århusbogen f. 80v. Med overskrift: Hwath Niss Wadi kænnæs i hans døthsængh wm gotz som ligger i Følwigh.

Tryk: SRD VI 486; Gammeldanske Diplomer II 203 - Reg. Dan. nr. 3143

Tekst efter Aa

Allæ the thettæ breff se æller høræ læsæ helsæ wi Iæns Stighsøn bispens officialis i Arws Peter Gyllingh archidiækn Olaff Pedhersøn profwæst Iæns Lywng cantor Niels Ionssøn Iæns Magnussøn Niels Buze Eskil Ionsøn kaneke Pedher Winman Iæss Brwn borgmæster Pedher Skyttæ Staffan Fadhersøn Anders Lywngh Pedher Hefnæsøn ok Anders Pedhersøn rathmæn i thet samæsteth ewinnælik meth guth. ♦ Allæ skal thet witerlik wæræ nw æræ æller komæ skal ath oss vnder warz herræ aar thusænd firæhundret wppa thet fiærdhæ thæn fredagh næst æfter sanctæ Anders dagh for oss ogh for ander godh[e] mæn i Arws domkirkiæ war skikket ok styft thessæ nærwærænde breffører herNiels Pedhersøn godhæ ok beskethligh mænz witnæ hafdæ ogh framledde sa som war her Anders Nielsøn i Galten. her Laurænsøn i Wisingh prestæ æræ. Ioan Ascersøn Ioan Tyggisøn ogh Pedher Kæresøn wppa bogh soræ ok witnæth wppa theræ sannend ath een ther for^dh om kalles gamel Niels Wady hwes siæl guth hafwæ for oss ok ander gothæ mæn obenbarligh kænd[æ]s meth hiæl hugh ogh wiliæ i hans døth sængh ath han hafdæ eet gotz ther ligger i Følwik meth vrætæ fanget ogh wnneth fra thæn samæ domkirkiæ ogh forbøth then samæ Niss Wadi nogher aff hans børn frender æller næstæ nogher thøm ath beware meth thet samæ gotz wnder thet høghestæ dom ther the wilæ swaræ wppa theræ yterste tymæ ♦ Item ther øfwer ware the to beskethlik mæn Magnuss Michelsøn ok Thwræ Michelsøn widende ok sagde pa theræ sannend ath then samæ Niels Wady war theræ rætæ fadher brodher ogh gik then samæ Niels Wady til war fadher ther hans brodher war ogh sagde thet gotz i Følwigh moghe wi faa om wi wilæ ther wm talæ wppa ræterthingh ♦ Tha swaret the ok sagde ath han æller the ængen ræter ther til hafdhæ til thet samæ gotz ogh widherkendes the samæ Magnus Michelssøn oc Thwri Michelsøn thøm ængen ræt athhafwæ æller hafwæ haft i thet samæ gotz ♦ Gyfuet aar oc dagh som før ær sagd vnder waræ inciglæ \

Vi Jens Stigsen, bispens official i Århus, Peder Gylling, ærkedegn, Oluf Pedersen, provst, Jens Lyng, kantor, Niels Jonsen, Jens Mogensen, Niels Busse, Eskil Jonsen, Anders Lyng, Peder Hævnesen og Anders Pedersen, rådmænd sammesteds, hilser alle, der ser dette brev eller hører det læse, evindeligt med Gud. Det skal være vitterligt for alle nulevende eller fremtidige, at i det Herrens år 1404 fredag efter sankt Andreas' dag var nærværende brevfører, hr. Niels Pedersen, skikket og sted for os og andre gode mænd i Århus domkirke og fik og fremførte gode og beskedne mænds vidne, nemlig hr. Anders Nielsen i Galten, hr. Larsen i Vissing, præster, Jon Assersen, Jon Tygesen og Peder Kæresen, som svor på bogen og vidnede med sande ed, at en person, der fordum kaldtes gamle Niels Våde, hvis sjæl er hos Gud, på sin dødsseng for os og andre gode mænd åbenbart erkendte af hele sit sind og vilje, at han med urette havde fået og vundet noget gods i Rølle vig fra samme domkirke, og samme Niels Våde forbød, at nogen af hans børn, frænder eller nærmeste på nogen måde befattede sig med samme gods under trusel om den højestes dom, som de skulle stå til ansvar over for i deres sidste time. Fremdeles var de to beskedne mænd, Mogens og Ture Mikkelsen vidende derom, og de sagde som deres sande mening, at samme Niels Våde var deres rette farbroder, og at han var gået til deres fader, som var hans broder, og havde sagt, at de måtte få dette gods i Følle, hvis de ville føre sag derom på retterting; men de havde svaret og sagt, at hverken han eller de havde nogen ret til samme gods; og samme Mogens og Ture Mikkelsen erkendte, at de hverken havde eller havde haft nogen ret til dette gods. Givet år og dag som før sagt under vore segl.