forrige næste

Tekst efter A

Minen willigen dinst myt al deme daz ich vormag ♦ Erbarn heren Burgermeister vnd r{ae}tmanne czu Thorun ♦ Uwern erbarcheyten sy wyssentlich daz is gescheen is lenger wen vor achte iaren daz man schiffe van vnsers here meysters geboth vnd van des landes wegen vs machte czu befreden den koufman czu Bornholme vnd alz weyt alz in der Oster see daz waz in der czeyt do der herczoge van Steteyn {oe}rl{oe}ge hatte kegen dy heren van Pr{ue}zen ♦ Do geschach daz ich Claus Gildemeyster burger czu Danczk van gebotes wegen myner heren czu vorderst mynes heren homeysters vnd der stete des landes eyn schiffher gemacht wart der Thornschen barczen czu furen ♦ Do waz her Arnt vam Looe houptman vnd der machte vort Lange Hanse czu eymem houptmanne der barczen dy ich furte uf dy czeyt vnd eyn diner uwern gnaden waz van gebotes wegen ♦ Des ist nu gekomen eyn man van Stetteyn myt der stat bryue van Stetteyn vnd myt des voyttes bryue van Bornholm vnd sprycht mich an myt den bryuen daz ich ym eyn schiff uf dy czeyt myt der barczen habe genomen ♦ Dez habe ich mich geczogen uf dy selben vorgenanten houptl{ue}te do ich mete ynne waz daz daz ny is geschen ♦ Hirumme erbarn vnd vorsychtygen heren zo bytte ich uwer gnade daz ir dy selben vorgenanten houptl{ue}te hirumme vor horet waz sy czugen wen got weys daz daz nicht is geschen vnd geruchen mir czu schryben eynen offen bryff vnder uwer stat ingesegel vmme gotis willen vnd vmme mynes dinstes willen alz ir irste mogeth vnd vortmer eyn geczugnisse czu brenghen vor vnsern heren homeyster ♦ Wen dy stete czu houfe komen czu Marienburg do werde ich denne mete by seyn/ vnd gebitet czu myr alz czu uwerm getruwen diner

Schiffher Claus Gildemeister uwer diner.

Min villige tjeneste med alt hvad jeg formår til de ærværdige herrer borgmestre og rådmænd i Thorn. Det skal være Eders ærværdigheder bekendt, at det skete for mere end otte år siden, at man udrustede skibe på vor herre højmesterens befaling og på landets vegne til at værne købmanden på Bornholm og så langt som ind i Østersøen. Det var dengang hertugen af Stettin lå i krig med herrene i Preussen. Da skete det, at jeg, Klaus Gildemeister, borger i Danzig, formedelst mine herrers bud, først og fremmest min herre højmesteren og landets stæder, blev udnævnt til skipper for at føre barkerne fra Thorn. Dengang var Arnold van Looe høvedsmand og han udnævnte Lange Hans til høvedsmand for den bark, jeg førte på den tid, da jeg var tjener på Eders nådes befaling. Nu er en mand fra Stettin dukket op med et brev udstedt af Stettin by og med bornholmerfogedens brev, med hvilke breve han anklager mig for at have taget et skib fra ham på den tid, jeg førte barken. I den anledning har jeg henholdt mig til førnævnte høvedsmænd, som jeg havde at gøre med, at det aldrig er sket. Angående dette, ærværdige og fremsynede herrer, beder jeg Eders nåde om, at I selv forhører de samme førnævnte høvedsmænd om, hvad de har at bevidne, eftersom Gud ved, at det ikke er sket. Behag at tilskrive mig et åbent brev under Eders stads segl for Guds og min tjenestes skyld, så snart I kan, og yderligere at indbringe et vidnesbyrd for vor herre højmesteren. Når stæderne kommer til samling i Marienburg, da vil jeg så deltage. Og byd over mig som Eders tro tjener.

Skipper Klaus Gildemeister, Eders tjener.