Tekst efter Aa
Eynueldige beuelunge vnd willigen dinst czu alle euwer konynclichin
behegelichkeit beuor ♦ Allirdurchluchste forstynne vnd grosmechtige
gnedige frowe ♦ Uff desze czit synt czu vns komen von euwer
grosmechtikeit
Allirgnedigiste frowe ♦ Vns haben die vnsern die nv von euwir
hochwirdikeit komen syn bericht wy der hertzog von Pomern
eynen synir bothen czu euch gesandt hat vnd hat euch clage lassen
vorbrengen obir vns vnd vnsern orden vnd werlich vns dunken someliche
clagen vnmogelichin syn synt vnser orden bynnen vnd
vnderr der czit der clage mit im in fruntlicher achte
hat gesessen vnd durch groser vnsers ordens bequemikeit zo
syn wir vmb die schelunge czu tagen vnd luthen mit im gegangen alzo
das wir vns eyns sulchen an im nicht hetten vormutet ♦ Hyrby gnedige frowe mogt ir
yo
wol dirkennen das vnser orden gefach vnd vil czu vnrechte
beschuldiget wirt vnd das her gerne yn vngelymp brocht wurde des wir bitten
mit besundern fleissigen beten nicht czu globen noch czu
hertzen entpfohen went vnsers ordens redelichkeit
rechtferticlich wol sal befunden werden vmb des willen das
Redelig anbefaling og villig tjeneste til al Eders kongelige velbehag forudskikket. Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige nådige frue. På denne tid er vore sendebude kommet til os fra Eders stormægtighed og har fyldestgørende berettet om mange slags nådige og gode handlinger, som Eders højværdighed med gerninger og med venlighed gavmildt har bevist, hvorfor vi takker Eders højhed som vor nådige frue meget flittigt, og ville Gud, at vi kunne blive så lykkelige, at vi kunne gøre godt og gengæld mod Eder og Eders, det ville visselig være vores ønske, og vi ville med sikkerhed gøre det med al vor vilje i særdeleshed da Eders højmægtighed skrev til os om mødet, som er aftalt af Eders højhed og vore at holde i Kalmar etc., hvorom vore også selv har underrettet os. Allerhøjeste fyrstinde og nådige frue. Vi vil anvende al vor flid helt og holdent derpå og så meget, vi kan anstrenge os derfor, at vi, om Gud vil, håber, at al strid vil blive bilagt i venskab ved det møde, hvortil vi også gerne vil sende vore med fuldmagt efter Eders ønske. Vor kommendator fra Mewe har visselig også underrettet os om Eders vilje og mening, så vil vi gerne gøre vores bedste efter vores formåen for at vi kan rette os efter Eders stormægtighed. Fremdeles skriver Eders Højhed, hvis der var nogen strid mellem de herrer konger fra Frankrig og England og hertugen af Holland og os, da ville I gerne gøre det for os, at I ville sende Eders bud til dem i den sag etc. Nådige frue. Vi kender hos de førnævnte herrer og deres ikke til andet end kærlighed og venskab og stoler visselig på, at vi og vore er under deres beskyttelse og håber, at det ikke er nødvendigt, at vi skal ulejlige nogen til dem, thi vi stoler på ved Gud, at den strid, som er mellem dem og os, inden for kort tid skal bilægges i mindelighed, og vi takker ligeledes med særlig flid Eders højværdighed for Eders venlige tilbud, som vi også har optaget taknemmeligt i venskab, og vi beder Eders højhed som vor nådige frue om at I, hvis nogen fra vores orden fremførte eller sagde noget uredeligt, da ikke ville tro derpå, thi vi håber ved Gud, at I endnu vil erkende, at vi ikke søger eller har søgt andet end retfærdighed. Fra tidender fra dette land skal I behage at vide, at vi på mødet sidst forgangne pinse venligt og i godhed har forligt os med vor herre kongen af Polen angående alle stridigheder og bestemt og forpligtet os til evig fred med ham i hans lande, det samme har vi også gjort med hertug Witout, der i denne tid med alle sine styrker, litauere og russere, og også med nogen fra riget Polen, som kongen har sendt ham, er draget os til hjælp mod sarmaterne, hvorhen vi har sendt vores ordensherrer med en mægtig hær, og vi håber ved Gud, at vi også med sarmaterne vil opnå en aftale og en god afslutning. Hermed så befaler vi os og vor orden til Eders kongelige værdighed, som Gud Herren behage at holde i lykkelig god velfærd i lange tider. Givet på vort slot Marienburg torsdag efter Marie Magdalene i 1400 og 5. år. Allernådigste frue. Vi har berettet til vore, som nu er kommet fra Eders højværdighed, hvordan hertugen af Pommern har sendt et af sine bude til Eder og har ladet fremføre klage til Eder over os og vor orden, og sandelig synes os nogle klager at være urimelige, siden vor orden inden for og på tidspunktet for klagen har siddet i venlig rådslagning med ham, og for vores ordens bekvemmelighed er vi gået til møder og folk med ham angående stridighederne, således at vi ikke havde forestillet os noget sådant fra hans side. Herved nådige frue kan I visselig erkende, at vor orden ofte og meget bliver anklaget med urette, og at den gerne blev bragt i ubehageligheder, hvorfor vi med særlig indtrængende bøn beder Eder om ikke at tro det, ej heller tage det til Eders hjerte, thi vor ordens redelighed skal visselig findes at være retfærdig af den grund, at hans (folk) er vor orden en sum penge skyldig, hvortil vi bevarer en venlig tavshed , så bliver der tilføjet os noget sådant fra ham til gengæld, hvormed han behandler os meget uvenligt, som I visselig selv kan erkende etc.