Tekst efter A
Wy konigh Albrecht hertoge to Mekelenborgh greue to Zweryn to Stargard vnde Rozstoc here bekennen vnde betugen openbare an dessem breue dat wy myt willen vnde bedachten vnde beradene můde vmme godes vnde sunderger vrůnde bede vnde leue willen efft wy ienighe vnwillen schuldinge edder manynghe to wene hadden de in dessen dren ryken. Dennemarken Sweden edder Norwegen wonachtich syn edder to iůmende de dessen vorbenomeden dren ryken edder eren inwonren mochten to scaden edder to hindere komen in welker mate dat were dyt vorghescreuen late wy vnde vnse eruen in dessem vnsen breue ledich vnde quyd vnde vordreghend vnde vorlatent gentzliken vt vnseme herten vmme godes vnde sunderger vrunde leue willen in aller mate alzo vorscreuen steyt ♦ Vnde to merer bewaringe alle desser vorscreuen stucke dat wy vnde vnse eruen dit in aller mate důn vnde holden scholen also vorscreuen steyt sunder ienigerleye argelist vnde hulperede zo hebbe wy vnse inghesegel myt willen vnde wiscop henget laten an dessen breff de geuen vnde screuen is to Vlenzeborch na godes bort verteynhundert iar an deme viften iare dar na in sunte Katherinen dage der hilgen iuncvrowen.
Vi kong Albrecht hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre til Stargard und Rostock, erkender og bevidner åbenbart i dette brev med vilje og velovervejet og velberåd hu, for Guds skyld og efter bud fra og af kærlighed til særlige frænder, at hvis vi havde nogen strid, beskyldninger eller rykninger mod nogen, som er bosiddende i disse tre riger Danmark, Sverige eller Norge eller nogen, som kunne komme disse førnævnte tre riger eller deres indbyggere til skade eller lægge hindringer i vejen for dem, på hvilken måde det end måtte være, så kvitterer vi og vore arvinger for alt dette førnævnte med dette vort brev, og vi forliges og lader det helt ude af vore hjerter af kærlighed til Gud og særlige frænder på alle måder, som står skrevet ovenfor. Og til yderligere sikring af alle disse førnævnte stykker, og at vi og vore arvinger skal gøre og holde det på alle måder, som ovenfor står skrevet uden nogen svig og udflugter, så har vi med vilje og vidende ladet vort segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Flensborg efter Guds fødsel 1400 år i det femte år derefter på sankt Katerines, den hellige jomfrus, dag.