forrige næste

Tekst efter A:

Wy koningh Albrecht hertoge to Mekelenborch greue to Zweryn to Stargarde vnde Rozstoc here bekennen vnde betugen openbare in desseme breue vor alle den ienen de ene seen horen edder lesen dat wy vmme sunderger leue vnde vruntscop willen mit guden willen vnde wolbedachten mode na rade vnde vulbord vnses rades also oueren gedregen hebben dat wes de hochgeborn furste vnse leue oem konigh Erik vnde der rike r{ae}d Dennemarken Sweden vnde Norwegen myt deme erwerdigen ghestliken hern homestere to Prutzen vnde deme orden edder mit den synen deghedingen vnde enden konen dat si in welker mate id sy vmme dat land Gotlande vnde de stad Wisbů vnde wes de erwerdighe here homester syne nakomelinge de orde edder de syne vmme dat vorscreuen land Gotlande vnde de stad Wisbů enden vnde důn myt dem vorscreuen hern koninghe vnseme oeme vnde mit des rikes rade vorbenomet also dat de vorbenomede her homestere syne nakomelinge de orde edder de synen antwarden deme vorscreuen vnsem oeme koningh Erike vnde des rikes rade Gotlande vnde Wisbů vorbenomet ♦ Dit vorscreuene scal vnse vulkomene gůde wille vnde vulbord wesen vnde nicht wedder vns edder vnse eruen in ienigher mate mer wy mit vnsen eruen willen vnde scholen dit vorscreuen stede vnde vast holden to ewygen tiden vnde den vorscreuen hern homestere syne nakomelinge den orden edder de synen vmme dit vorscreuen also Gotlande vnde Wisbů nummer mer schuldigen manen veyden edder anspreken in ienigerleye wys to ewigen tiden dat ze an aller mate důn vnde van sik antwarden Gotlande vnde Wisbů also vorscreuen steyt ok wille wy vnde scolen mit vnsen eruen deme vorbenomeden hern koningh Erike vnde den vorscreuen dren riken in alle dessen vorscreuen saken vruntlik vnde gůd wesen vnde nergene ane hinderen edder beweren wente hebbe wy had edder hebben ienige rechticheit in desseme vorscreuen lande Gotlande vnde stad Wysbů de hebbe wy myt gudeme willen deme vorbenomeden hern konyngh Erike vnser oeme vnde synen eruen vnde nakomelingen vnde den vorbenomeden riken vorlaten vnde vorlaten mit dessen ieghenwardighen breue van vns vnde vnsen eruen to ewigen tiden vnde wy noch vnse eruen willen edder scholen dar nummer mer vpsaken veyden edder orlogen in ienigherleye mate. wor vmme wy iwer herlicheit leue her homester vnde den gantzen orden vruntliken bidden vnde begheren dat gi dem vorbenomeden konyngh Erike vnde den vorscreuen dren ryken also Dennemarken Sweden vnde Norwegen in dessen vorghescreuen saken also vmme Gotlande vnde Wysbů alle stucke to deme besten keren dar bewyse gi vns besunderge leue vnde willen ane ♦ Alle desse vorscreuen stucke vnde articule vnde en yslik by sik stede vast vnde vntobroken to hol[d]ende in aller mate also hir vorscreuen steyt loue wy koningh Albrecht vorbenomet mit vnsen eruen deme vorbenomeden hern koningh Erike vnser oeme synen eruen vnde nakomelingen vnde den vorbenomeden hern homester to Prutzen vnde synen nakomelingen vnde to erer truwen hand der vorbenomeden drier rike rade vnde deme gantzen orden to Prutzen in guden truwen sunder ienigerleye argelist vnde hulperede ♦ Hir sin an vnde ouer gheweset to tuge vnde merer witlicheit alle desser vorscreuen stůcke vnse truwen radgheuer naghescreuen vnde des rikes rad van Dennemarken vnde de erbaren sendeboden van den steden naghescreuen also her Otto Veregge her Vicke Bere her Hinrik Kulebusch her Mathias Axecowe riddere. vnde Hinrik Quitzowe knape biscop Eschel to Rypen her Nicles Yuersson her Pritborn van Putbusch her Peter Niclesson van Agarde her Iohan Oleuesson her Iohan Scarpenberge her Berneke Schinkel her Iohan Tomasson her Gustaf Leeckesson her Nicles Tuuesson prouest Dibbern van Odensee her Hinrik Westhof borgermester her Reynerd van Kaluen ratman to Lubeke her Meynard Bucstehude to Hamborch herr Iohan van der A to Rozstoc her Hermen Meyer to der Wismer her Wlf Wlflam to deme Sunde borgermeister vnde vele andere erbare lude de tuges vnde louen werdich sint. ♦ Vnde to hoger bewaringe vnde merer bekantnisse zo hebbe wy konyngh Albrecht vorbenomet vnse ingesegel mit willen vnde wiscop henget laten an dessen breff de geuen vnde screuen ys na godes bort verteynhundert iar an deme viften iare dar na in sunte Katherinen dage der hilgen iuncvrowen\

Vi kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre til Stargard og Rostock, erkender og bevidner åbenbart i dette brev for alle dem, der ser det, hører det eller læser det, at vi på grund af særlig kærlighed og venskab med god vilje og velberåd hu efter råd og samtykke fra vort råd har stadfæstet det, som den højbårne fyrste, vor kære slægtning kong Erik og rigets råd i Danmark, Sverige og Norge kunne forhandle og aftale med den ærværdige gejstlige herre højmester i Preussen og ordenen eller med hans (folk), det være sig på hvilken måde det måtte, angående landet Gotland og staden Visby, og hvad den ærværdige hr. højmesteren, hans efterkommere, ordenen eller hans måtte aftale og gøre med den førnævnte hr. konge, vor slægtning og det førnævnte rigsråd angående det føromtalte land Gotland og staden Visby, nemlig at den førnævnte hr. højmesteren, hans efterkommere, ordenen eller hans overdrager førnævnte Gotland og Visby til den førnævnte slægtning kong Erik og rigets råd. Dette førnævnte skal være vor fuldkomne gode vilje og samtykke og ikke på nogen måde gå mod os og vore arvinger, derimod vil og skal vi med vore arvinger overholde det førnævnte stadigt og fast til evige tider og aldrig mere anklage, rykke, bekrige eller stille krav til den førnævnte hr højmester, hans efterkommere, ordenen eller hans vedrørende dette førnævnte, nemlig Gotland og Visby, på nogen måde til evige tider, så de i alle måder gør og af sig selv overdrager Gotland og Visby, som står skrevet ovenfor. Vi vil og skal også med vore arvinger være venlige og gode mod den førnævnte herre kong Erik og de førnævnte tre riger i alle disse førnævnte sager og aldrig modvirke eller hindre det, thi har vi haft eller har vi nogen rettigheder i dette førnævnte land Gotland og staden Visby, så har vi med god vilje overdraget dem til den førnævnte herre kong Erik vor slægtning og hans arvinger og efterkommere og de førnævnte riger og overdrager dem med dette nærværende brev for os og vore arvinger til evige tider, og hverken vi eller vore arvinger vil eller skal nogen sinde stille krav, føre fejde eller krig på nogen måde. Hvorom vi venskabeligst beder Eders herlighed, kære hr. højmester og hele ordenen og begærer, at I over for den førnævnte kong Erik og de førnævnte tre riger Danmark, Sverige og Norge i disse førnævnte sager vender alt til det bedste angående Gotland og Visby, dermed beviser I os særlig kærlighed og velvilje. At holde alle disse førnævnte stykker og artikler og hver af dem for sig fast og ubrydeligt på alle måder, som står skrevet her ovenfor, lover vi førnævnte kong Albrecht med vore arvinger den førnævnte herre konge Erik vor slægtning, hans arvinger og efterkommere og den førnævnte herre højmesteren i Preussen og hans efterkommere og til deres tro hånd for de tre rigers råd og hele ordenen i Preussen i god tro uden nogen svig og udflugter. Her er og har været til stede til vidnesbyrd og yderligere vitterlighed for alle disse førnævnte stykker vore nedenfor nævnte tro rådgivere og rigets råd i Danmark og de hæderlige sendebude fra de nedenfor anførte stæder, nemlig hr. Otto Vieregge, hr. Fikke Bere, hr. Henrik Kulebus, hr. Matthias Axekow, riddere, og Henrik Quitzow, væbner, biskop Eskil til Ribe, hr. Niels Iversen, hr. Predbjørn v. Podebusk, hr. Peder Nielsen fra Ågård, hr. Johan Olufsen, hr. Johan Skarpenberg, hr. Berneke Skinkel, hr. Jens Thomsen, hr. Götstaf Leeksson, hr. Niels Tuesen, provst, Detbern fra Odense, hr. Henrik Westhof, borgmester, hr. Reynerd van Kaluen, rådmand i Lübeck, hr. Meinhard Buxtehude til Hamburg, hr. Johan v. d. Aa til Rostock, hr. Herman Mejer til Wismar, hr. Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund og mange andre hæderlige folk, som er værdige til at vidne og borge. Og til højere bevis og yderligere vidnesbyrd så har vi, førnævnte kong Albrecht med vilje og vidende ladet vort segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel 1400 år i det 5. år derefter på den hellige jomfru sankt Katherines dag.