Tekst efter Aa:
Eynueldige beuelunge vnd willigen dinst czu aller koninclichin
beheglichkeit beuor ♦ Allirdurchluchste forstynne vnd
grosmechtige gnedige frouwe ♦ Euwern briff vns leczten by euwerm bothen Mertyn Ienissone gesant haben wir wol
vornomen hog gewegen vnd geacht das vns vnd vnsern orden euwir
hochgeborne wirdikeit also besorget beteidinget vnd bewaret vnd vnser bestes
fleissiclichin ramet als wir genczlich des hoffen vnd als euwir grosmechtige
durchluchtikeit schreibt das wir welden geben by dem selben
egenanten euwerm bothen noch ynhaldunge des selben brifes eyne
enthaftige entwert so geruche euwir hochwirdikeit czu wissen das wir czu
desser czit keyne enthaftige entwert euwern gnaden geben mogen
durch nemlichir sache wille went wir vnsere boten als den voith von Roghusen
vnsers ordens bruder vnd vnsern
Redelig anbefaling og villig tjeneste til alt kongeligt velbehag forudskikket. Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige nådige frue. Eders brev, nylig sendt til os ved Eders bud Martin Jensen, har vi visselig forstået, overvejet og lagt os på sinde, at Eders højbårne værdighed således drager omsorg for, forsvarer og beskytter os og vores orden og med flid stræber efter vort bedste, som vi meget håber på, og da Eders stormægtige højhed skriver, om vi vil give et endegyldigt svar ved det samme Eders førnævnte bud efter indholdet i det samme brev, så skal Eders højhed behage at vide, at vi på denne tid ikke kan give Eders nåde noget endegyldigt svar på grund af denne bestemte sag, at vi har haft vore bude, nemlig fogeden fra Roggenhausen, vor ordens broder og vor tro Albrecht Rode rådmand i Thorn hos kong Albrecht lige efter sidst forgangne Michaelis vedrørende den sag for at rykke ham til at frigive landet Gotland og staden Visby, og de forelagde ham nogle betingelser på vore vegne, hvoraf han ikke ville acceptere nogen. Til sidst blev det sagt ham, at hvis han ikke ville gøre noget af det, så skulle han vide, at vi ville stævne ham for det romerske rige, hvor han skulle svare os på det, vi beskyldte ham for angående at hæfte for og fritage det førnævnte land Gotland og staden Visby for retskrav. Dertil svarede han, at han ikke havde noget sådant skriftligt nedfældet og sagde, at han ville holde et møde med Eder vedrørende den føromtalte sag, hvortil den førnævnte foged tilbød sig på vore vegne, at han skulle lade ham drage med ham, hvilket han dog ikke ville gøre, men han har lovet os så meget, at når førnævnte Albrecht Rode vender tilbage til landet fra Dordrecht, så vil han give os et svar ved ham om sine afholdte forhandlinger med Eders nåde, og det budskab venter vi endnu på, også fordi vi, da vores brev blev overdraget, deri fandt, at Eders bud skulle lade os læse nogle kopier, når det var belejeligt for os, hvori vi erfarede, at der var foregået nogle forhandlinger mellem Eders stormægtighed og den førnævnte kong Albrecht. Vi læste de samme kopier eller sedler med højagtelse, og vi erfarede intetsteds i de indgåede aftaler, at vi eller vores orden havde fået bekræftet, hvem der skulle betale pengene og de påførte skader for det førnævnte land Gotland og staden Visby, thi det er Eders stormægtighed visselig bekendt, at kong Albrecht har pantsat det samme land og den førnævnte stad til os for den samme sum, som hans hoveddokumenter på pantsætningen udviser, og det er nødvendigt, at vi ved, om han eller Eders nåde vil foretage betalingen til vor orden, og vi blev ikke underrettet af kopierne, om vi skal give det førnævnte land og staden Visby tilbage til Eders højeste højhed til indløsning og afståelse, i hvilken gunst, venskab og nåde indbyggerne i samme land og stad måtte blive, så der for deres troskabs skyld, som de har haft mod os, blev bevilget dem en rådsslagning om de førnævnte sager, så at vi kan blive klart oplyst og underrettet af Eders stormægtighed. Så vil vi holde et åbent møde, så hurtigt vi kan sende vort bud til Eder, at vi ved ham kan blive klarere oplyst i alle sager, hvorefter vi med flid vil tænke på, hvordan vi da kan svare Eders nåde endegyldigt, thi vi har altid fred og lykke for Eders lande og vores på hjerte, derfor beder vi med flid, at Eders stormægtighed ikke tager det ilde op med en udsættelse af et endeligt svar, thi vi må gøre det på grund af den førnævnte sag så længe, indtil vi gennem vort bud bliver underrettet om Eders nåde og om den førnævnte kong Albrecht. Hermed behag at lade os befale vor orden til Eders stormægtigheds nåde og beskærmelse ved medfødt godhed i nåde, for hvilken vi med hele vor orden ydmygt vil bede, at Gud Herren altid må bevare dem i lykkelig velfærd til alle tider. Givet på vort slot Marienburg fredag efter epyphanie i 1400 og 6. år.