forrige næste

Tekst efter A:

Iæc Pæther Nielsøn aff Agarth riddere gør witerlicht alle the thettæ breff høræ eller see at æfter thet at her Swen Wzsøn riddere hafdhe salt oc afhænt mic oc mynæ arwingæ vm han oc hans husfrw. hafdhe nogor rættichet oc deel. i then gardh oc fæste Thordhorp liggende i Norræiutland i Galtænæhæreth oc thettæ æfterscrifnæ gotz swosom ær først i Galtænæhæreth i Wætæ twa gardhæ hwilkæ Thord i wæro hafuer oc gifwer til afgift firæ øræ korn. aff thøm badhæ item een garth i Wærwm i hwilken Nisse Lawessøn boor. oc gifwer een øre korn. item een garth i then sammæ by. aff hwilken gifwes twa øræ korn. item i Haslwm een garth i hwilken boor Nisse Thorkelssøn meth een øre korn. item Iens Pætherssøn i een garth. meth. een øre korn item Thorkel. Ienssøn i een garth meth twa øræ korn item i Hawelberghæreth først i Gudheleff Pæther Ascersøn i een garth meth een øre korn. item Iessæ Swenssøn i een garth. meth een øre korn item i Grelstæde twa gardhæ aff then enæ garth gifwæs twa øræ korn/ oc aff then enæ gardh gifwæs een øre korn. item then æng oc thet thaakker. ther han fik aff frw Lenæ meth al thenne forscrifnæ gardhs oc gotzes tilliggelsæ swosom ær ager æng scow fiskæwatn. fægang møller. møllæstædher. øthe oc bygt. wat oc thywert engte vndan taget e hwat thet helst heder eller ær/ oc aff thy at fornempde her Swen Wzsøn mic engte i thennæ fornempdæ garth Thordhorp oc i thettæ forscrifnæ gotz frii eller heemblæ kunne forthy at iac førstandet hafuer\ oc wæl witerlicht ær mic oc flere/ at her Anders Offasøn fornempdæ her Swens husfrw father hafdhe til foren salt schøt oc afhænt konung Waldemar fordh wm Danæ konung hwes siæl guth hafwe/ thet fornempdæ Thordhorp oc thes tilliggelsæ meth meræ gotz æfter thy fornempdæ her Anderssæ opnæ breff luder som han fornempdæ konung Waldemar ther wppa gaff ♦ Oc hafuer iac wæl forstandet. at fornempde konunng Waldemar fornempdæ her Anders for thenne forscrifnæ garth oc gotz fult fore giordhe æfter hans wiliæ oc nøghe ♦ Item for thisse fornempdæ stycke oc sagh schuld fik iac oc antwordhadhe. meth goth wiliæ fornempdæ her Swen Wzsøn oc hans husfrw al breff oc rætichet igen oc alt thettæ forscrifnæ bathe gardh oc gotz hwilket the mic fonget oc. schøt hafdhe Oc fornempde her Swen oc hans husfrw finge mic meth wiliæ igen al myn breff oc gotz oc rættichet of thet iac thøm for thettæ forscrifne schøt oc antwardhet hafdhe/ oc wy lode hwor annar meth ia oc goth wilia qwit ok orsakæ for thisse forscrifnæ stycke oc mælde wy the forscrifnæ breff the wppa thettæ forscrifne gifnæ waro/ døthe oc machtløsæ wppa badhæ sidher ♦ Forthy kennes iac meth thettæ mit opnæ breff. at iac oc mynæ arwingæ engen rættichet eller tiltale. hafwæ eller nogor tiidh hafwæ wele til thet fornempdæ Thordhorp oc thes tilliggelsæ/ eller til nogot aff thettæ forscrifne gotz i nogræ madæ ♦ Til mere bewaring alle thisse forscrifne stuckes hafuer iac mit incigle meth wiliæ oc witschap hengt for thettæ breff ♦ Oc. til witnesbyrdh erlich fathers byscop Boes aff Aars her Cristiern Kaas her Niels Ywarssøn her Hannes oc her Prytbern van Potbusch her Folmar Iæcopsøns her Magnus Munks her Iohan Scarpenberghs her Eric Nielsøns. her Anders Offasøns aff Biørnholm her Iens Nielsøns aff Awæntzbergh her Claws Krumpens her Swen Wzsøns Axel Iæcopsøns Iæyp Throwelsøns Stigh Andersøns oc Iens Swenssøns Bryms incigle ♦ Datum Arhws anno domini millesimo cd° sexto crastino beate Scolastice uirginis\

Jeg Peder Nielsen af Ågård, ridder, gør vitterligt for alle, der ser eller hører dette brev, at da hr. Svend Udsen, ridder, havde solgt og afhændet til mig og mine arvinger den rettighed og part, som han og hans hustru kunne have i gården og den faste borg Tordrup i Nørrejylland i Galten herred samt dette efternævnte gods, hvilket for det første er: to gårde i Væt i Galten herred, som Thord har i sit værn, og han betaler fire øre korn i afgift af dem begge; fremdeles en gård i Værum, hvor Niels Lavesen bor og betaler een øre korn; fremdeles en gård i samme by, hvoraf der betales to øre korn; fremdeles en gård i Haslum, hvor Niels Torkilsen bor, med een øre korn, fremdeles Jens Pedersen i en gård, med een øre korn, og Torkil Jensen i en gård, med een øre korn; fremdeles i Houlbjerg herred, først i Gullev Peder Assersen i en gård med een øre korn, Jens Svendsen i en gård med een øre korn; i Gelsted to gårde, hvoraf der betales to øre af den ene og af den anden een øre korn; fremdeles engen og den ager, som han fik af fru Lene, med alt denne føromtalte gårds og godsets tilliggende, nemlig ager, eng, skov, fiskevand, græsgang, møller og møllesteder, øde og bebygget, vådt og tørt uden undtagelse, hvad det end kaldes eller er; og da fornævnte hr. Svend Udsen ikke kunne fri og hjemle mig denne nævnte gård Tordrup og dette føromtalte gods, eftersom at jeg har forstået, og det for mig og flere andre er vitterligt, at hr. Anders Uffesen, nævnte hr. Svends hustrus fader, tidligere havde solgt, skødet og afhændet fornævnte Tordrup og dets tilliggende sammen med mere gods til kong Valdemar, tidligere de danskes konge - hvis sjæl Gud have, således som nævnte hr. Anders' åbne brev lyder, hvilket han gav fornævnte kong Valdemar derpå. Og jeg har vel forstået, at fornævnte kong Valdemar fyldestgjorde nævnte hr. Anders for denne nævnte gård efter hans vilje og til hans tilfredshed. På grund af disse nævnte punkter og for denne sags skyld tilbagegav jeg, og overdrog jeg med god vilje nævnte hr. Svend Udsen og hans hustru igen alle breve og rettigheder tillige med alt dette føromtalte både gården og godset, som de havde overgivet mig og skødet til mig. Fornævnte hr. Svend og hans hustru tilbagegav mig med vilje alle mine breve og alt det gods og rettigheder, som jeg havde skødet og overdraget dem for alt dette føromtalte. Vi lod med vort jaord og vor gode vilje hinanden være kvit og uden ansvar for de føromtalte punkter, og på begge sider erklærede vi de nævnte breve, som var givet angående dette foranskrevne, for døde og magtesløse. Derfor erkender jeg med dette mit åbne brev, at hverken jeg eller mine arvinger har nogen ret til eller krav på eller på noget tidspunkt vil kunne få det til nævnte Tordrup og dets tilliggende eller noget af dette føromtalte gods på nogensomhelst måde. Til yderligere bekræftelse på alle de foran nævnte punkter har jeg med min vilje og mit vidende hængt mit segl under dette brev. Og til vidnesbyrd desuden segl tilhørende den ærlige fader, biskop Bo af Århus, hr. Kristian Kås, hr. Niels Iversen, hr. Hans og hr. Predbjørn Podebusk, hr. Folmer Jakobsen, hr. Mogens Munk, hr. Johan Skarpenberg, hr. Erik Nielsen, hr. Anders Uffesen af Bjørnholm, hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, hr. Klaus Krumpen, hr. Svend Udsen, Aksel Jakobsen, Jakob Troelsen, Stig Andersen og Jens Svendsen Brims. Givet i Århus i det Herrens år 1406 dagen efter jomfruen sankt Scolasticas dag.