Tekst efter Martene et Durand:
Rupertus dei gratia Romanorum rex semper augustus serenissimæ principi dominæ Margaretæ eiusdem gratia reginæ Sueciæ Daniæ Noruegiæ dilectæ amicæ nostræ desideratam salutem et optatam amicitiam ac omnia bona ♦ Nos ad dilectionem uestram deputamus nobilem Hadmarum dominum in Laber Iohannem Truchsesium de Baldersheim equites et Conradum Castener nostrum scribam prouinciæ Ambergensis nostros consiliarios et dilectos fideles quibus iniunximus nostrum desiderium nostramque intentionem de quibus optime informati sunt uestræ dilectioni exponere uos amicissime et instantissime rogantes ut quidquid ante dicti consiliarii hocce tempore uobis dicturi sint in eo plenam ipsis fidem tribuatis quam nobis ipsis haberetis in eoque beneuolentiam uestram fauorem ac gratiam exhibeatis prout hac in re specialem spem ac fiduciam in dilectionem uestra collocauimus quam omnipotens deus longo adhuc tempore temporis spatio in gaudio et benedictione conseruare dignetur. ♦ Datum in castro nostro Heidelberg die uigesima secunda Aprilis anno domini millesimo quadringentesimo sexto regni vero nostri anno sexto.
Ruprecht, af Guds nåde romernes altid ophøjede konge til allerædleste fyrstinde, fru Margrete, af sammes nåde dronning af Sverige, Danmark og Norge, vor kære veninde, forønsket helse og erholdt venskab og alt godt. Til Jeres Kærhed deputerer vi den ædle Hadmar, herre i Laber, Johan Truchsesoe af Baldersheim, riddere, og Konrad Kastener, vor skriver i provinsen Amberg, vore rådgivere og kære trofaste rådgivere, hvem vi pålægger at vise Jeres Kærhed vort ønske og vort forehavende, om hvilke de er informerede på bedste måde. Vi beder jer på det mest venskabelige og fasteste, at hvad som helst førnævnte rådgivere vil fremsige til jer på denne tid: hvad dette angår skal I tro dem fuldt og fast, som var det os selv, og at I i denne sag udviser dem jeres godgørenhed, velvillighed og nåde, i det forhold som vi har forbundet troskab og håb til Jeres Kærhed, som den almægtige Gud må værdiges at bevare endnu i lang tid og et langt tidsrum i glæde og velsignelse. Givet på vort slot Heidelberg på den 22. dag i april i det Herrens 1406te år; i vor regerings 6. år.