Vi Erik, med Guds nåde de danskes, Sveriges og Norges, de venders og goters konge og hertug i Pommeren, kundgør for alle mænd, der ser eller hører dette brev, at år 1406 efter vor Herres fødsel, tirsdagen efter den dag, da det hellige kors blev fundet, fremstod fru Maren, datter af Svend i Kær og enke efter Mads Torkilsen, for de hæderværdige fædre i Gud biskopperne Bo af Århus og Peder af Vendsyssel samt andre velbyrdige mænd, nemlig hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, Johan Skarpenberg og Jakob Lavesen, riddere, Niels Strangesen, Jakob Kirt, Tage Nielsen, Palle Kirt, Thomas Mogensen, Jens Nielsen og Kristian Nielsen, som da sad i spidsen for og afholdt vort retterting i Ålborg, og for mange andre gode mænd, som da var til stede og hørte og så det; og hun oplod, afhændede og skødede til den velbyrdige mand hr. Peder Nielsen af Ågård, ridder, som repræsentant for den højbårne fyrstinde og frue, dronning Margrete, med Guds nåde datter af Valdemar, de danskes konge, til evig besiddelse alt og hvert enkelt af hendes arv, som hendes farbroder Torkil Myg overtog efter hendes fader Svend i Kær sammen med hende, da hun var jomfru og umyndig, arvejordegods såvel som pantegods hvor det end var beliggende i Danmark, med udredelser, løsøre, penge og al anden arv, rørligt og urørligt, hvad det end var eller kaldtes. Fremdeles oplod afhændede, og skødede samme Maren på samme tid og sted samme fornævnte hr. Peder Nielsen som repræsentant for føromtalte højbårne fyrstinde og frue hele den arv, som hun arvede efter hr. Niels Myg, ridder, til evig besiddelse, nemlig halvdelen af hans arvejordegods, hvor det end er beliggende i disse tre riger, samt hele hendes øvrige part i alt hans købe- og pantegods med møller, guld, sølv, udredelser, hingste, heste, stod og utæmmede heste samt i alt slags løsøre og i bopenge, rørligt og urørligt, hvad det end var eller kaldtes, endvidere alt andet, som kunne tilfalde hende som arv efter nævnte hr. Niels Myg, hendes farbroders søn. Samme Maren gav på samme tid og sted fornævnte højbårne fyrstinde og frue fuldmagt til at opkræve og oppebære, bruge og nyde det gods og den arv, rørligt såvel som urørligt, der står nævnt foran, til sin nytte og efter sin vilje til evig besiddelse. Samme fornævnte Maren erkender, at hun på samme tid og sted har oppebåret fuld værdi og betaling for hver især af fornævnte gods og arv, rørligt som urørligt, i overensstemmelse med sit jaord, til sin tilfredshed og efter sit samtykke af fornævnte højbårne fyrstinde og frue. Og hun takkede hende for god betaling og forpligtede sig og sine arvinger til at fri og frigøre føromtalte højbårne fyrstinde og frue samt hendes efterkommere hele den føromtalte arv og godset hvert især i alle henseender, sådan som foran står skrevet, mod krav fra hvemsomhelst. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort rettertingssegl hænge under dette brev. Givet år, dag og sted som ovenfor med Jens Svendsen, kaldet Brims, vor justitiar, som vidne.