forrige næste

Tekst efter A

Wi Pæther Mortenssøn oc [Iønes Niclessøn] aff Wesborch kænn[es thet meth thettæ] wort opne breff/ at wy meth ia [oc godhwilie] solt og skøt oc affhænt h[aue fran oss] oc woræ arwinge mechtighe første oc førstynne war nadheghe her[re oc frughe] konyng Erik oc drotny[ng Margrete] oc there arfuynge oc æfterkomere alt thet goths som wy haue [fonget af]f Færkes goths. e hwore thet h[ælst] ligger oc e. hwat thet hælst heder æller ær ænkte vndentaghet bothe aff Færkes husfrw oc hans to [søner] her Pæther Færke oc her Esgy Færke meth all breff oc ræticheet til ewinnelich æye ♦ Oc kænnes wi oss eller w[ore arfu]ynge ængen ræt æller tiltalen athaue til thettæ [forscre]fne alt eller noghet ther aff eller nogher tidh [haue] scule/ forthy at oss ær foræ alt thettæ forscrefne goths [oc ræ]ticheet swo fult oc alt scheet oc giort swo at oss fulleleghe oc wæl at nøyer ♦ Item fynnes noghræ [breff som] ludæ æller røre pa noghet aff thettæ forscrefne goths the scule komme forde wor nadheghe herre oc frwe oc there arfuynge oc æfterkomere til gagn oc gothæ .i. alle made oc ængen stadh til hinder eller schadhe .i. noghræ m[ade] ♦ Oc tilbynde wy oss oc woræ arfwynge atfrii oc heemblæ oc ordhgrant atgøre forde wor herre oc frue oc th[ere] arfuynge oc æfterkomere alt thettæ forscrefne goths oc ræticheet foræ hwor mans tiltalen. ♦ Oc til mere bewaring oc wyssan alle thisse forscrefne styckes. at alle stycke oc article oc hwort there with sich scule swo stadheghe faste oc vbrødeleghe bliue oc haldes .i. alle made som forescreuet star ewærdeleghe oc vgencalleleghe tha haue wy forde Pæther Mortenssøn oc Iønes Niclessøn woræ incighle meth wilghe oc witscap oc Dynes Pætherssøn myn forde Pæther Mortenssøns søn sit incigle hængt foræ thettæ breff ♦ Oc til witnesbyrdh haue hetherleghe fæthre meth gudh wælborne mæn swosom er biscop Bo aff Arws. biscop Pæther af Wændesysel biscop Lawe af Wyburgh. her Folmer Iacopssøn her Nicles Iuerssøn her Pæther Niclessøn aff Agardh her Magnus Munk her Iohan Scarpenbergh her Iønes Niclessøn aff Auentzbergh her Iacop Lawessøn riddere. Nicles Strangessøn Iønes Swenssøn Bryms Ieyp Kyrt/ oc Cristiern Niclessøn awapn theres incigle hængis foræ thettæ breff ♦ Datum Aleburgh anno domini millesimo quadringentesimo sexto secunda feria proxima ante festum ascencionis domini

Vi Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg erkender med dette vort åbne brev, at vi med vort jaord og gode vilje har solgt, skødet og afhændt bort fra os og vore arvinger alt det, som vi har fået af Færkes gods, til den mægtige fyrste og fyrstinde, vor nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, samt deres arvinger og efterkommere, hvor det end er beliggende, og hvad det end kaldes uden undtagelse, både det vi har fået af Færkes hustru og af hans to sønner, hr. Peder Færke og hr. Esger Færke, med alle breve og rettigheder til evig besiddelse. Vi erkender, at hverken vi eller vore arvinger har nogen ret til eller krav på alt dette foranskrevne eller noget deraf, og at vi ikke på noget tidspunkt vil kunne få det, eftersom vi for alt dette foranskrevne gods og denne rettighed er blevet helt fyldestgjort og har fået fuld betaling, så at vi er fuldt ud og vel tilfredse. Skulle der fremdeles findes nogle breve, der lyder på, eller noget der angår noget af dette foranskrevne gods, så skal de komme vor fornævnte nådige herre og frue samt deres arvinger og efterkommere til gavn og gode i alle henseender og ingenlunde til hindring eller skade på nogen måde. Vi forpligter os og vore arvinger til at fri og hjemle vor fornævnte herre og frue samt deres arvinger og efterkommere alt dette foranskrevne gods og denne rettighed for tiltale fra hvemsomhelst og at opfylde alt til punkt og prikke. Til yderligere bekræftelse på og vidnesbyrd om alle disse foranskrevne punkter, for at alle punkter og artikler hver især skal forblive bestandige, sikre og ubrydelige og overholdes evindeligt og uigenkaldeligt i alle henseender, som står skrevet ovenfor, har vi fornævnte Peder Mortensen og Jens Nielsen med vor vilje og vort vidende hængt vore segl under dette brev, og fornævnte Peder Mortensens søn, Dines Pedersen, har ligeledes hængt sit segl under dette brev. Og til vidnesbyrd har de hæderlige fædre i Gud og de velbyrdige mænd, biskop Bo af Århus, biskop Peder af Vendsyssel, biskop Lave af Viborg, hr. Folmer Jakobsen, hr. Niels Iversen, hr. Peder Nielsen af Ågård, hr. Mogens Munk, hr. Johan Skarpenberg, hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg og hr. Jakob Lavesen, riddere, Niels Strangesen, Jens Svendsen Brims, Jakob Kirt og Kristian Nielsen, væbnere, ladet deres segl blive hængt under dette brev. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406 mandagen inden Kristi himmelfart.