forrige næste

Tekst efter A:

Iac. Niels. Strangessøn afwapn kennes meth thettæ mit opnæ breff. at iac som i dach. ær. aff mæchtich førstynnæ myn nadhighæ frwæ drotning Margretæ wppa. myn nadhighæ herræs konung Eriks oc hennes wæghnæ then fastæ gardh. Hildersløwæ meth hans tilliggelsæ i Thyedh. liggende. i swo dan madæ oc. tro som her æfter følgher anamet oc vntfonget. hafuer\ swa at nar fornempdæ myn herræ oc frwæ annen theræ eller badhe then forscrifnæ gardh kræfwæ oc hafwæ wele tha wil iac oc scal/ then sammæ gardh meth hans tilliggelsæ genist igen fongæ oc antwordhæ frii oc vmbeworen hwilken theræ hanom først kræfwer vdan al lenger tøfring oc vdan alt archt oc hiælpærædhe ♦ Item then stund the mic til thettæ forscrifnæ tro tha wil iac oc scal bygget oc bædhret i allæ madæ oc i engæ madæ wærret eller arghet/ oc wil iac oc scal. ladæ oc haldæ allæ the i the læn byggæ oc bo. som til thenne fornempdæ gardh liggæ with friidh lagh oc ræt æfter myn bæstæ macht. oc i allæ thisse forscrifnæ stycke wil iac oc scal swo gøræ/ oc bewisæ mic som iac wil antswaræ for gudh. oc myn herræ oc frwæ fornempdæ mic til tro ♦ Item kennes iac at iac hafuer lænt. fornempdæ myn frwæ drotningen elleue hundræth Lubischæ mark thry hundræth stæther penningæ/ oc attæ hundræth i hwidæ penningæ som her i landen æræ gewæ oc gængæ i swo dan madæ at nar iac warer henne at tolff vker til foren tha scal hwn mic the forscrifnæ elleue hundræth marc igen fongæ oc betalæ. ♦ Wil hwn oc før eller nar hwn wil gifwæ mic thøm oc betalæ tha wil iac oc gernæ tagæ oc anamæ thøm til thackæ/ ♦ Skedhe thet oc swo at hwn afginge thet gudh forbyudhe før æn hwn mic thisse forscrifne elleue hundræth marc Lubischæ betaledhe tha nar fornempde myn herræ konungen eller hans oc hennæ arwingæ oc æfterkommæræ/ mic eller mynæ arwingæ thisse fornempdæ penningæ gifwæ oc betalæ/ tha wil iac oc scal genist igen antwordhæ oc fongæ. thenne fornempdæ gardh oc læn fornempdæ myn herræ eller hans oc fornempdæ myn frwæs arwingæ oc æfterkommæræ/ frii oc vmbeworen vden al lenger tøfring oc vden alt archt oc hiælpærædhe ♦ Item then stund iac thenne forscrifnæ fastæ gardh. hafuer i swa madæ som fore ær sacht. tha scal han waræ fornempdæ myn herræs oc frwæs. oc theræ arwingæs oc æfterkommæræs opet slot. oc fæste til al theræ nøth oc løst ♦ At allæ thisse forscrifnæ stycke oc hwor theræ with sich synderlicæ swo stadighe oc vbrødeliche bliuæ oc haldæs sculæ i allæ madæ som fore screuet star thet lofwar iac fornempde Niels Strangessøn meth mynæ arwingæ/ oc wy Eleff Elefsøn riddere. oc Niels Mychelssøn calledh Krabbe. meth waræ arwingæ fornempdæ war herræ konungen oc war frwæ drotningen oc theræ arwingæ oc æfterkommeræ alle meth. een samneth hand with war gotho tro oc sannendæ vtan alle argheliste oc hiælpæredhe oc vtan alt archt. ♦ Oc til mere bewaring allæ thisse forscrifnæ styckes/ tha hafwæ wy waræ incigle meth wiliæ oc witscap hengt for thettæ breff ♦ Oc. til witnesbyrdh byscop Pæthers aff Wændesysel. oc prowast. Ienesse aff Burlum insighle. ♦ Datum anno domini millesimo cd° sexto tercia feria infra octauas ascencionis domini.

Jeg Niels Strangesen, væbner, erkender med dette mit åbne brev, at jeg nu idag af den mægtige fyrstinde min nådige frue, dronning Margrete, på min nådige herre, kong Eriks, og hendes vegne har overtaget og fået den befæstede gård Hillerslev, som ligger i Thy, med alt dens tilliggende på efterfølgende betingelser og vilkår, således at når min fornævnte herre og frue - enten den ene af dem eller de begge - kræver føromtalte gård tilbage og vil have den igen, så vil og skal jeg straks tilbagegive og frit og upåklaget overdrage samme gård til dem af dem, der første kræver den uden nogensomhelst længere forhaling og uden enhver list eller svig. For det tidsrum, da de betror mig dette føromtalte, vil og skal jeg udbygge og forbedre det i enhver henseende og ingenlunde forværre det eller forringe det; og jeg vil og skal, så vidt det står i min magt, lade alle, der bygger og bor i det len, som hører til fornævnte gård, i fred og holde dem ved lov og ret; med hensyn til alle de foranskrevne punkter vil jeg udføre dem således og optræde således, som jeg vil stå til ansvar for over for Gud, og sådan som min fornævnde herre og frue har tillid til mig. Fremdeles erkender jeg, at jeg har lånt min fornævnte frue, dronningen, 1100 lybske mark, deraf 300 i stædernes penge og 800 i hvide penninger, som er gyldige og gængse her i landet, således at når jeg giver hende varsel 12 uger i forvejen, så skal hun igen give mig og tilbagebetale mig de 1100 mark. Hvis hun forinden vil, eller når hun vil give mig dem igen og tilbagebetale dem, så vil jeg også gerne tage imod dem og tage til takke med dem. Hvis det skulle ske - hvad Gud forbyde - at hun døde, inden hun havde betalt mig disse føromtalte 1100 lybske mark, så vil og skal jeg, når min fornævnte herre, kongen, eller hans og hendes arvinger og efterkommere vil give og betale mig eller mine arvinger disse fornævnte penge, frit og upåklaget uden nogen forhaling samt uden enhver list eller svig straks overdrage og tilbagegive denne fornævnte gård og dette len til min fornævnte herre eller til hans og min fornævnte frues arvinger og efterkommere. Fremdeles skal den føromtalte befæstede gård i det tidsrum, da jeg har den på det vilkår, som før er sagt, være min fornævnte herres og frues samt deres arvingers og efterkommeres åbne slot og faste borg fuldkomment efter deres behov og behag. Jeg fornævnte Niels Strangesen sammen med mine arvinger, og vi Elav Elavsen, ridder, og Niels Mikkelsen, kaldet Krabbe, sammen med vore arvinger lover alle over for fornævnte konge og vor frue, dronningen, samt deres arvinger og efterkommere med samlede hænder på vor gode tro og sandhed, at disse foranskrevne punkter hver for sig skal forblive bestandige og ubrydelige og i alle henseender overholdes, således som står skrevet ovenfor uden nogensomhelst list eller svig og uden al skade. Til større bekræftelse på alt det foranskrevne har vi med vor vilje og vort vidende hængt vore segl under dette brev. Og til vidnesbyrd er biskop Peders af Vendsyssels og provst Jens af Børglums segl hængt under. Givet i det Herrens år 1406 tirsdagen efter Kristi himmelfartsdag.