1406

1406. 26. maj. Ålborg

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Peder Mortensen på kongens retterting har overdraget dronning Margrete gennem ridderen hr. Peder Nielsen af Ågård alt det gods i Hellum og Hindsted herreder, som var tilfaldet ham efter Inge Færkes og Færke.

A: København, Rigsarkivet, NKR, 2062, tidl. C 6 Adk. Landgods, Nørrejylland. Pergament Påskrift: Littera regia de placito iusticiario quod Petrus Mortensson scotauit domine regine Margrete omnia bona que quondam Færke in Hiælmheret Henstedheret et in parrochiis Sæghelsthorp Frægher et Gærende habuit, derunder med anden hånd: Vm Ferkes gotz, og forneden: Translatum est. Registreret Kalundborgske reg. (1476), trykt ÆA. I 24

Aa: København, Rigsarkivet, Vidisse 1414 15. april af hr. Klaus Grubendal m.fl.

Tryk: Rep. nr. 4784 (i udtog)

Tekst efter A:

Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et. dux Pomeranensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino ♦ Noueritis quod sub anno millesimo cdosexto crastino beati Urbani Aleborgis in placito nostro iusticiario constitutus Petrus Martensson coram nobilibus uiris et discretis dominis Boecio Aruesiensi Lawone Wibergensi. Petro Burglanensi episcopis. Iohanne Nicolai de Awensbergh Iohanne Scarpenbergh Iacobo Lawessøn militibus. Stigoto Munk. Iacobo Kirt Thoma Magnessøn Palnone Kirt Takone Nielssøn Iohanne Nielsøn et Cristerno Nielssøn armigeris ac aliis quampluribus fidedignis. placito nostro iusticiario predicto presidentibus. nobili uiro domino Petro Nicolai de Agardh militi ex parte et nomine illustrissime domine et matris nostre carissime domine Margarete dei gracia regine Dacie Swecie Noruegie etcetera omnia et singula bona que quondam Inge Ferkes et predictus Færke antea in. Hiælmheret et in. Hænstatheheret in parrochiis Sæghelstorp. Frægher et Gærende ac quocumque alibi in predictis prouinciis situata possidebant. primo Iacobo Magnussøn ex parte Iohannis Nielssøn scotata. secundo Petro Martenssøn eciam placito resignata et scotata. ac legaliter aduoluta scotauit et assignauit iure perpetuo possidenda. nichil sibi uel heredibus suis iuris in premissis quomodolibet reseruato. recognoscens sibi pro predictis bonis per predictam dominam nostram Margaretam reginam plenarie ad suum beneplacitum satisfactum. eciam affirmauit quod si alique littere sonantes pro predictis bonis et tangentes predicte domine nostre regine Margarete. suis heredibus et successoribus in profectum et commodum ualeant peruenire, renuncians omni iuri quod sibi competere poterit in premissis. ♦ Datum anno die et loco supradictis nostro ad causas sub sigillo teste Iohanne Bryms iusticiario nostro.

Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges konge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, som ser dette brev, hilsen i Herren. I skal vide, at i det Herrens år 1406, på dagen efter sankt Urban dag fremstod på vort retterting i Ålborg Peder Mortensen i nærværelse af de velbyrdige mænd og gode herrer Bo af Århus, Lave af Viborg, Peder af Børglum, bisper, Jens Nielsen til Aunsbjerg, Johan Skarpenberg, Jakob Lavesen, riddere, Stig Munk, Jakob Kirt, Thomas Mogensen, Palle Kirt, Tage Nielsen, Jens Nielsen og Kristian Nielsen, væbnere, og flere andre troværdige, som førte forsædet på vort førnævnte retterting, og tilskødede og overdrog den velbyrdige mand hr. Peder Nielsen til Ågård, ridder, på vegne af vor højbårne frue og moder, fru Margrete, af Guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norge osv. og i hendes navn alt og hvert af det gods, som Inge Færkes og førnævnte Færke tidligere ejede i Hellum herred og i Hindsted herred i sognene Sejlstrup, Fræer og Gerding, og hvor det ellers måtte være beliggende i førnævnte herreder, og som først var blevet skødet til Jakob Mogensen på Jens Nielsens vegne, dernæst også på tinge overdraget, skødet og på lovlig vis tilfaldet Peder Mortensen, til evig og retmæssig ejendom, idet der ikke på nogen som helst måde blev forbeholdt ham eller hans arvinger nogen ret i det forud omtalte, idet han erkendte, at han fuldt ud efter sit ønske var blevet fyldestgjort for førnævnte gods af vor førnævnte frue dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere, da gav han afkald på al ret, som ville kunne tilfalde ham i det foran anførte. Givet ovennævnte år, dag og sted under vort rettertingssegl med Jens Brims, vor justitiar, som vidne.