Tekst efter Aa1
Ieg Hans
Jeg Jens Andersen til Estrup hilser alle dem, der læser dette brev, med nåde og fred med Gud. Eftersom det timelige livs vilkår idelig og altid stunder til ende, og intet bliver menneskene til overs af det timelige gods undtagen det, gudfrygtige mennesker lægger vind på at give til endeligt og gudvelbehageligt brug, hvilket jeg fornævnte Jens Andersen i en god hensigt og mening betænker og overvejer i mit sind, idet jeg ønsker, eftersom Gud giver mig nåde dertil, at ombytte og forvandle det legemlige gods med det evige, for at jeg des tryggere kan forvente den hundredfold frugt, som Herren har lovet troende kristne mennesker. Derfor har jeg til hæder og ære for den almægtige Gud, den ærefulde jomfru Maria og jomfruen og martyren sankt Katrine foresat mig til mine forældre og arvingers sjæles frelse at opføre og indstifte et kapel i Roskilde domkirke, som skal tillægges jomfru Maria og sankt Katrine, i hvilket jeg vælger min begravelse, til hvilket jeg giver og til evig ejendom henlægger alt dette mit gods, gårde og ejendom. Først giver jeg min gård og mit gods på Odden, som skylder ti pund korn i årlig afgift, en gård i Ørninge, som skylder tolv pund korn, i Urup, skylder seks pund seksten skæpper korn, i Syv, to pund korn, i Ørsted, skylder fire pund korn og en ørtug, i Vemmelev, otte pund korn, i Gryderup, eet pund korn, i Slagstrup, 1 skilling grot, Neble, to pund korn, i Ugerløse, to pund korn, med alt det fornævnte gods' rette tilliggende, som er agre, eng, skov, fiskevand, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, med hvilket navn det end kan benævnes, med åbne beseglede breve på samme gods' adkomst, med al den rettighed, der kan tilfalde mig i fornævnte gårde, hvilket fornævnte kapels tilliggende lagt til en præbende i Roskilde domkirke, kaldet præbenden Rota, som hr. Lars Nielsen, kannik i Roskilde, nu sidder inde med tillige med Kvanløse kirke, til hvilken patronatsretten tilhører mig med al ret, med hele samme kirkes rettighed og tilliggende giver jeg med råd og samtykke af den ærværdige fader biskop Peder og hans hæderværdige kapitel i Roskilde og afhænder al den rettighed, som kan tilfalde mig dertil på samme måde, at alt dette tilsammen skal være en præbende og kanonikat, som skal overdrages til en præst på sådant vilkår, at jeg i min levetid skal have fuldmagt og fri rådighed til at præsentere en passende person til fornævnte kanonikat, når det er ledigt, til hvilket jeg nu præsenterer fornævnte Lars Nielsen; men når jeg afgår ved døden, skal den ældste af min slægt, som fører mit skjold og våben med samme opbygning og form, som jeg nu bruger, på samme måde have fuldmagt til at præsentere en passende person til samme kanonikat, så tit og ofte det er ledigt. Fremdeles skal den, som får samme kanonikat overdraget, altid være forpligtet evindeligt til at holde en sungen messe for Vor Frue om lørdagen på det tidspunkt, da man plejer at holde messe for sakristialtret, og de andre dage i ugen til at holde en læsemesse i fornævnte kapitel for min, mine forældre og arvingers sjæle. Indehaveren af samme kanonikat i Roskilde domkirkes kor på den dag, jeg er afgået ved døden, for en mark sølv, ud af hvilken mark sølv de kanniker, som overværer messen og vigilierne, skal have en halv mark sølv, de evige vikarer een skilling grot [.....]1) Når Gud kalder mig bort fra denne verden, da skal kannikerne, de evige vikarer og vikarerne i Roskilde domkirke gå mit lig i møde og følge det ind med fromhed og sømmelighed efter sædvane, og forrette min begravelse i deres tilstedeværelse. Til yderligere vidnesbyrd og stadfæstelse herpå er mit segl tillige med fornævnte ærværdige fader biskop Peder, biskop i Roskildes, hæderværdige kapitels sammesteds, hr. Anders Jakobsen Lunges, Gustav Leekssons, riddere, Gøzlaf Ulfs, Oluf Olufsen Lunges, Esbern Billes og Peder Bægers, væbnere, hængt herunder. Givet 1406 fjerde pinsedag.