forrige næste

Tekst efter A

Iak Magnus Munk riddere kungør alle the. thette breff se æller høre. vm thet hæredh Galtenhæredh huilkit iac til pant hafthe aff myn nadheghe frue drotning Margareta fore syw hundrethe lødhich marc. ♦ Tha kænnes iac meth thettæ samme breff. at forde myn frue drotning Margareta hauer nu thettæ forscrefne Galtenhæredh wel oc wenliche aff mik løst. oc mic the forscrefne syw hundreth løthich mark .i. huide pennynge æfter myn wilghe til thacke betalet swo at mic fulleleghe oc wæl at nøyer. oc at iac hænne nadhe foræ goth berethnyng gærne thacker. oc ther foræ tha hauer iac hænne thet forde hæredh meth thet opne breff som iac ther vpa aff hænne hafthe nu .i. gen antwordit meth all ræt/ ♦ Oc kænnes iac mik eller myne arfuynge til thettæ forscrefne ængen ræticheet æller tiltalen athaue. i noghræ made fore huilke forscrefne syw hundreth løthich mark lader iac oc myne arfuynge forde myn frue drotningen. oc hænne arfuynge oc æftærkomere qwit letheghe oc gantzæ orsaghe. meth thettæ breff ♦ Oc til mere bewaring. oc wissæn her vm. tha hauer iac fornæfnde Magnus Munk riddere mit incigle meth wilghe oc witscap ladet hængis foræ thettæ breff ♦ Datum Aleburgh anno domini mcd sexto sabbato sancte trinitatis\

Jeg Mogens Munk, ridder, kundgør for alle, der ser eller hører dette brev, angående Galten herred, som jeg havde i pant af min nådige frue, dronning Margrete, for 700 lødige mark. Jeg erkender med dette samme brev, at min fornævnte frue, dronning Margrete, nu fuldt og fredeligt har indløst nævnte Galten herred fra mig og efter min vilje og til min tilfredshed betalt mig de 700 lødige mark i hvide penge, så at jeg fuldstændigt og helt er stillet tilfreds og gerne takker hendes nåde for god betaling, og derfor har jeg igen overdraget hende nævnte herred med al ret sammen med det åbne brev, som jeg havde fået derpå af hende. Og jeg erkender, at jeg eller mine arvinger ikke på nogen måde har nogen rettighed eller ret til tiltale vedrørende det fornævnte, og med dette brev lader jeg og mine arvinger fornævnte frue, dronningen, og hendes arvinger og efterkommere være kvit og fri og ganske uden ansvar for de føromtalte 700 lødige mark. Til større bekræftelse og sikkerhed herfor har jeg fornævnte Mogens Munk ridder, med min vilje og mit vidende ladet mit segl hænge under dette brev. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406 lørdag før Trinitatis søndag.