Tekst efter Aa
Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn officialen i Roskilde hilsen og apostolisk velsignelse. Vi anser det for sømmeligt og passende, at det apostoliske sæde viser sig nådigt over for dem, hvem deres egne dyders fortjenester rosværdigt anbefaler dertil. En ansøgning, der jo for nylig er forelagt os på vor elskede søn Peder Troelsens vegne, evig vikar ved kirken i Lund, indeholdt, at vor ærværdige broder biskop Peder af Roskilde, da det kanonikat og den præbende ved kirken i Roskilde, som afdøde Peder Madsen, kannik ved samme kirke, besad, mens han levede, var ledige ved denne Peders død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, med stiftsbiskoppelig myndighed overdrog fornævnte Peder Troelsen samme således ledige kanonikat og præbende og gav ham dem ved provision, og måde eller fra en hvilken som helst anden person, selv om de har været ledige så lang tid, at deres overdragelse ifølge Laterankonciliets bestemmelser lovformeligt er hjemfaldet til fornævnte sæde eller fornævnte kanonikat og præbende særligt eller almindeligt er reserveret for apostolisk rådighed, når blot samme Peder Troelsen ikke har trængt sig ind i nævnte kanonikat og præbende, og der ikke på tidspunktet for dette brevs givelse ikke særligt er søgt ret for nogen angående dem. Du skal personligt eller ved en eller flere andre indføre samme Peder Troelsen eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte kanonikat og præbende og deres omtalte ret og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet enhver ulovlig besidder er fjernet derfra, og skaffe samme Peder Troelsen eller nævnte befuldmægtigede for ham anerkendelse som kannik og broder i nævnte kirke i Roskilde til samme præbende efter at have anvist ham plads i koret og sæde i kapitlet ved denne kirke med nævnte fulde ret og sørge for, at der fuldt ud svares ham af samtlige frugter, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette kanonikat og denne præbende, idet Du med vor myndighed tugter dem, der sætter sig og herimod, under udelukkelse af appel, uanset alle bestemmelser og sædvaner ved denne kirke i Roskilde, der strider herimod, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed denne Peder Troelsen, der opnåede fornævnte kanonikat og præbende i kraft af fornævnte overdragelse og provision, beholdt og besad dem fra da af ukæret og i fred, således som han beholder og besidder dem. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, fornævnte Peder Troelsen tvivler om, at fornævnte overdragelse og provision af visse grunde står ved magt, og da fornævnte kanonikat og præbende, således som vi har hørt, stadig vides at være ledige som fornævnt, og da vi ønsker at omfatte samme Peder Troelsen, som er mangfoldigt anbefalet til os for sit sædelige liv, sin vandel og sine andre retskafne dyder og fortjenester, med nådig gunst i betragtning heraf, pålægger vi Dig, gode søn, ved apostolisk brev, at Du, hvis Du efter omhyggeligt at have prøvet ham finder samme Peder Troelsen egnet hertil - hvorom vi bebyrder Din samvittighed - med vor myndighed sørger for med fuld kanonisk ret og al ret og tilbehør at overdrage og anvise samme Peder Troelsen fornævnte kanonikat og præbende, hvis frugter, indtægter og indkomster, som samme Peder Troelsen forsikrer, ikke overstiger fire mark lødigt sølv i årlig værdi ifølge den almindelige indtægtsangivelse, hvad enten de er ledige som fornævnt eller ved, at vor ærværdige broder biskop Bo af Århus forfremmedes af vor forgænger pave Bonifacius 9. - salig ihukommelse - med apostolisk myndighed til kirken i Århus, der da savnede en hyrde, og ved den indvielsens nådegave, der efter nævnte forgængers befaling blev meddelt samme ved samme kurie eller iøvrigt på enhver er anerkendt som kanniker ved samme kirke i Roskilde eller gør påstand om anerkendelse eller af nævnte sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på kanonikater og præbender ved nævnte kirke i Roskilde, eller almindeligt brev om provision på kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at samme Peder Troelsen frem for alle disse skal have fortrinsret til at opnå nævnte kanonikat og præbende, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater og præbender eller beneficier; (Din overdragelse skal endvidere gælde), uanset om den til enhver tid værende biskop og vore elskede sønner kapitlet i Roskilde eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af samme sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at kanonikater og præbender ved denne kirke i Roskilde eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller hver for sig har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved virkningen af den på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt omtales eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde ærlig omtale sted; (Din overdragelse skal også gælde), hvis nævnte Peder Troelsen ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at overholde nævnte kirke i Roskildes bestemmelser og sædvaner, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtigede aflægge den, og når han kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset) at samme Peder Troelsen, som han forsikrer, vides at besidde et evigt vikardømme uden sjælesorg ved samme kirke i Lund, hvis frugter, indtægter og indkomster ligeledes ikke overstiger fire mark sølv i årlig værdi ifølgende en lignende indtægtsangivelse. Thi hvis man finder nævnte Peder Troelsen egnet hertil som fornævnt, erklærer vi det derfor fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag, ganske som om vi på dette brevs udstedelsesdag ved en afgørelses mellemkomst havde befalet, at man ved provision skulle give samme Peder Troelsen, der var fundet egnet hertil, nævnte kanonikat og præbende. Givet ved S. Pietro i Rom den 14. juli i vort (pontifikats) andet år.