forrige næste

Tekst efter A:

Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino ♦ Ex quo coram nobilibus uiris et discretis dominis Eskillo episcopo Ripensi Petro Nicolai de Agard Iohanne Nicolai de Awendsberg Erico Nicolai Iohanne Scram militibus Nicolao Ericssun Iohanne Lawessun lange Krach Nicolao Eysun et aliis pluribus fidedignis placito nostro iusticiario pronunc Lundænæs presidentibus ex sufficienti testimonio discretorum ad hoc specialiter nominatorum racionabiliter compertum est et sentencialiter diffinitum bona uidelicet Odershom super quo condam castrum stabat. calsgarde locum molendini et laxegarden cum uniuersis suis attinenciis nichil dempto. corone nostre Dacie legitime pertinere nos eidem corone nostre Dacie dicta bona cum singulis suis attinenciis adiudicamus per presentes libere possidenda inhibentes firmiter ne quis se de dictis bonis contra factam uoluntatem nostram aliqualiter intromittat ♦ Datum anno domini mcd sexto uigilia assumpcionis beate uirginis nostro ad causas sub sigillo teste Iohanne Suensun Bryms iusticiario nostro.

Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, som ser dette brev, hilsen i Herren. Som følge af, at de i nærværelse af de velbyrdige mænd og gode herrer Eskil, biskop af Ribe, Peder Nielsen til Ågård, Jens Nielsen til Aunsbjerg, Erik Nielsen, Jens Skram, riddere, Niels Eriksen, Jens Lavesen, Lange Krag, Niels Eisen og flere andre troværdige mænd, som for nærværende fører forsædet på vort retterting på Lundenæs, på grundlag af fyldestgørende vidnesbyrd fra gode mænd, som er særligt udpegede hertil, på rimelig vis er bragt i erfaring og endegyldigt fastslået, at godset Odersholm, på hvilket der engang stod en borg, Kalsgård, møllestedet og laksegården med alle deres tilliggender uden nogen undtagelse på lovlig vis tilhører vor danske krone, tildømmer vi ved dette brev vor samme danske krone nævnte gods med dets enkelte tilliggender frit at besidde, idet vi udtrykkeligt forbyder nogen på nogen som helst måde at beskæftige sig med nævnte gods imod vor udtrykte vilje. Givet i det Herrens år 1406 på dagen før den hellige jomfrus himmelfart under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims, vor justitiar, som vidne.