Tekst efter A:
Wi Stygh Munk oc Niels Krabbe afwapn kænnes meth thettæ wort opne breff at wi haue vpboret fonget oc anamet hundrethe lødhich mark i huidæ pennynge gothæ gefue/ oc gængæ aff her Magnus Munk riddere aff mæchtighe førstynnes wor nadhighe frues drotnyng Margretes weynæ. vpa Niels Ericssøns som nw er husfoghet pa Ribæ oc hans husfrues frue Sophies weynæ som han nu hafwer til bæggis there behoff oc æfter bæggis theræ bøøn oc wilghe foræ thet vm fornempde Niels Ericssøn eller forde hans husfrue æller there forældre noghen ræticheet haue haft .i. noghit thet goths .i. Syndræ Tranys eller Nørre Tranys .i. Wthorp .i. Wdre Wthorp æller wt .i. Sundby .i. Flæschumhæreth liggende/ til meræ som ther ær til foræn foræ wt gifuet/ ♦ Thoch swo at then ræt som kronen oc konyngedømet til foræn hafthe æller hauer i. thettæ fornempde goths bliue all tidh wforsymedh. oc then ræticheet er eki her meth ouergifuen. oc then ræticheet scal eki her meth krænckis. i noghræ made. ♦ Oc til mere bewaring ok høyre wissæn vm alle thisse forscrefne stycke. tha haue wi forde Stygh Munk oc Niels Krabbe woræ incigle meth wilghe oc witscap hængt foræ thettæ breff. ♦ Oc til witnesbyrdh. hetherleghe fæthres meth gudh oc wælborne mæns incigle swosom ær. biscop Boos aff Arws. biscop Laghes aff Wyburgh her Folmer Iacopssøns. her Iens Nielssøns aff Auentzbergh her Byørn Swenssøns ridderes. Iacop Throuelssøns. oc Iønes Swenssøns Bryms. aff wapn ♦ Datum Aleburgh anno domini mcd sexto secunda feria proxima ante festum natiuitatis beate Marie uirginis gloriose\
Vi Stig Munk og Niels Krabbe, væbnere, erkender med dette vort åbne brev, at vi af hr. Mogens Munk, ridder, på den mægtige fyrstindes, vor nådige frue dronning Margretes vegne, som repræsentanter for Niels Eriksen, der nu er husfoged på Ribe, og hans hustru, fru Sofie, som han nu har til ægte, har oppebåret, fået og modtaget 100 lødige mark i gode, gyldige og gængse hvide penge til begges behov og efter begges bøn og vilje for den eventuelle ret, som fornævnte Niels Eriksen eller hans nævnte hustru eller deres forfædre kunne have i noget af det gods i Sønder Tranders eller Nørre Tranders, i Uttrup, Ydre Uttrup eller i Sundby i Fleskum herred udover hvad der tidligere er givet derfor. Dog således at den ret, som kronen og kongedømmet tidligere havde eller nu har til dette føromtalte gods til enhver tid skal forblive uforsømt, og denne ret er ikke herved opgivet og skal ikke på nogen måde krænkes hermed. Til yderligere bekræftelse på og større sikkerhed for alle disse foranskrevne punkter har vi fornævnte Stig Munk og Niels Krabbe med vor vilje og vort vidende hængt vore segl under dette brev. Og til vidnesbyrd er segl tilhørende de hæderværdige fædre med Gud og de velbyrdige mænd, nemlig biskop Bo af Århus, biskop Lave af Viborg, hr. Folmer Jakobsen, hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, hr. Bjørn Svendsen, riddere, Jakob Troelsen og Jens Svendsen Brims, væbnere. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406 mandagen inden den hellige og glorværdige jomfru Marias fødselsdag.