forrige næste

Tekst efter A:

Wy Magnus Willatssøn oc Gro Geuerd Berliins dottær som fornefnde Magnus Willatssøn nw æyær ok wy Iæiop Kyrt. Palne Kyrt/ Taghæ Nielsøn. Hartwigh Ewerdzssøn som prest ær forde Gro Geuerd Berliin dottærs samfrender/ Wy allæ forde kennes meth thettæ wort. opnæ breff vm thettæ æfterscreffnæ gots sua som ær een howidh garth i. Scordørp i. Hundbordshæreth som scylder siex pund korn. hwilkæn Palnæ Kyrt .i. wæræ hafthæ Item siex garthæ .i. Fartoftæ .i. Hyldersløffhæreth .i. Thywth. som scyldæ attan pund korn. hwilkæ Pæther Martenssøn .i. waræ hafthæ. Item een garth .i. Thorstæth .i. Hundborshæreth som scylder firæ pund korn hwilken Taghæ Nielssøn .i. wæræ hafthæ Item een garth .i. Malgh .i. Hyldersløffhæreth som scylder siex pund korn hwilken forde Pæther Martenssøn war meth rætæ affdelder. pa rætæræthinget Item et landbo sædæ .i. Selnes Item een tridhiædel .i. et ødhæ gots .i. Selnes. ♦ Alt thettæ forscreffnæ gots meth agræ engæ. schoghæ oc fægangæ. fischery oc fiscæwatn. møller oc møllæstæthæ. wat oc thywrt. ødhæ oc bygdt rørendæ oc vrørendæ. engtæ vnden taghet .e. hwat thet helst heder eller ær. hauæ wi allæ forde affhænt. meth ia oc goth wilghæ fran oss oc waræ aruingæ oc vpladit meth all ræthichet. antwordhet. oc scøt/ høghboren førstinnæ war nathugæ fruæ drotning Margretæ oc hennes aruingæ oc æfterkommeræ eller hwem hwn thet vnnæ eller ladæ wil til ewinnelicæ æghæ ♦ Oc kennes wi at oss ær sua fult oc alt schet oc giort æfter war wilghæ oc nøghæ for alt thettæ forscreffnæ gots aff forde war nathughæ fruæ drotning Margretæ sua at oss oc waræ aruingæ fullelicæ oc wæl atnøghæ ♦ Oc thy kennes wi oss eller waræ aruingæ engin ræthichet eller tiltalen til alt eller nokot aff thettæ forscreffnæ athauæ eller hauæ sculæ .i. nokræ matæ. ♦ Oc tilbindæ wi oss oc waræ aruingæ at frii oc hemlæ forde war nathughæ fruæ oc hennæs aruingæ oc æftærkommere. alt thettæ forscreffnæ gots eller hwem. hwn thet vnnæ eller ladæ wil foræ hwar mans tiltalen. som thet meth rætæ pa talæ kan ♦ Ok til meræ bewaring oc wissæn. at allæ thissæ forscreffnæ stuckæ oc artiklæ oc hwar theræ widh sich sculæ sua stathugæ fastæ oc vbrødelicæ blifuæ oc haldes .i. allæ matæ som her fore screuit star/ tha hauæ wi forde Magnus Willatssøn Gro Geuerd Berliins dottær Iæiop Kyrt. Palnæ Kyrt oc Hartwigh Ewerdzssøn som prest ær waræ inciglæ meth wilghæ oc witscap ladit hengis for thettæ breff ♦ Ok hauæ hetherlicæ fæthræ meth guth oc wælbornæ men. sua som ær biscop Pæther aff Wendesysel biscop Laghe aff Wiburgh. her Iens Nielssøn aff Awendzbergh ridder Iæiop Thruelssøn Niels Strangessøn Pæther Høgh Iens Swenssøn Bryms oc Knoghe. Mws. awapn. ladet theræs inciglæ til witnisbyrth hengis for thettæ breff ♦ Datum Aleburgis anno domini mcd sexto sabbato infra octauam natiuitatis beate Marie uirginis\

Vi Mogens Villadsen og Gro, Geverd Berlins datter, som fornævnte Mogens Villadsen nu har til hustru, samt vi Jakob Kirt, Palle Kirt, Tage Nielsen, Hartvig Evertsen, der er præst, nævnte Gros, Geverd Berlins datters, frænder, alle vi fornævnte bekendtgør med dette vort åbne brev vedrørende dette efternævnte gods, nemlig: en hovedgård i Skårup i Hundborg herred, der betaler seks pund korn, hvilken Palle Kirt havde i sit værn. Fremdeles seks gårde i Fårtoft i Hillerslev herred i Thy, som betaler 18 pund korn, hvilke Peder Mogensen havde i sit værn. En gård i Torsted i Hundborg herred, der betaler fire pund korn, hvilken Tage Nielsen havde i sit værn. En gård i Malle i Hillerslev herred, som betaler seks pund korn, hvilken nævnte Peder Mortensen med rette blev fradømt på rettertinget. Fremdeles et landbosæde i Sennels og ligeledes en tredjedel i en ødegård i Sennels. Alt dette foranskrevne gods med agre, enge, skove og græsgange, fiskeri og fiskevande, møller og møllesteder, vådt og tørt, øde og bebygget, rørligt og urørligt uden undtagelse, hvad det end kaldes eller er, har vi alle fornævnte med vort jaord og vor gode vilje afhændet fra os og vore arvinger og opladt det med alle rettigheder, overdraget det og skødet det til den højbårne fyrstinde vor nådige frue, dronning Margrete, samt hendes arvinger og efterkommere eller hvem, hun vil indrømme det eller overlade det til, til evig besiddelse. Vi erkender, at vi er blevet fuldkomment fyldestgjort og har fået betaling efter vor vilje og til vor tilfredshed af vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, for alt dette føromtalte, så at vi og vore arvinger er fuldt ud og vel tilfredse. Derfor erkender vi, at hverken vi eller vore arvinger har nogen ret til eller krav på alt dette føromtalte eller noget deraf og ikke på nogen måde vil kunne få det. Vi forpligter os og vore arvinger til at fri og hjemle vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere eller hvem, hun vil indrømme det eller overlade det til, alt dette føromtalte gods for tiltale fra hvemsomhelst, der med rette kan rejse krav derpå. Til yderligere bekræftelse på og sikkerhed for at alle disse foranskrevne punkter og artikler hver især skal forblive bestandige, faste og ubrydelige og overholdes i alle henseender, således som står skrevet ovenfor, har vi fornævnte Mogens Villadsen, Gro, Geverd Berlins datter, Jakob Kirt, Palle Kirt, og Hartvig Evertsen, der er præst, med vor vilje og vort vidende ladet vore segl blive hængt under dette brev. Og de hæderværdige fædre med Gud og de velbyrdige mænd, biskop Peder af Vendsyssel, biskop Lave af Viborg, hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, Jakob Troelsen, Niels Strangesen, Peder Høg, Jens Svendsen Brims og Knoge Mus, væbnere, ladet deres segl blive hængt under dette brev til vidnesbyrd. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406, lørdagen efter den hellige jomfru Marias fødselsdag.