Tekst efter A:
Iæk Jacop Willessøn aff Keldekær gør witerlicht alle the som
thettæ breff se æller høræ vm t[he]n faste gardh oc by Grødersby
meth møllen oc kirkelæn oc all thes tilliggelsse/ oc vm Pauerut oc thes
tilliggelsse oc vm Eghenæs oc Fowlekær oc Doldorp meth all thes tilliggelsse
huilke forscrefne gardhe oc goths the Pugwisker haue saalt oc affhænt høyboren
førstynne myn nadhighe frue drotnyng Margretæ til ewynnelich æye\ ♦
Oc myn husfrues father oc brøther the Sestedher oc nw
sithen affhænt haue fornempde myn frue there niende deel .i. thettæ
forscrefne/ oc vm the ther noghit meeræ wt i hafthe tha
kænnes iæk meth thettæ samme breff at swo
meghin ræticheet som iæk oc myn husfrue Gisle som iæk nu hauer som er the
Sesteders søster oc Hartwik Sestedes dotter/ haft hafue æller hafue .i. alt
thettæ forscrefnæ æller noghit ther aff/ e .i.
hwat made thet er tilkomet/ oc e. æfter hwem wi thet fonget hafue /
then forscrefne ræticheet i. alt thettæ forscrefnæ goths oc all oc
hwor besyndelich thes tilliggelsse. wat oc thywrt. ødhe oc bygdt rørende og
wrørende/ænkte vndentaghit. e hwat thet hælst heder æller er/
vplader iæk oc affhænder oc skøder fran fornemde myn husfrue oc mik
oc woræ arfwinge forde myn nadhighe frue
drotnyng Margretæ oc hænnes arfuynge oc æfterkomere æller hwem
hwn thet vnnæ æller lade wil til ewynnelich æye/ ♦ Oc kænnes iæk.
at forde myn husfrue oc mik er swo fulleleghe fult oc
alt skeet oc giort. aff forde myn nadhighe frue
drotnyng Margretæ foræ alt thettæ forscrefne. swo at mik oc
myn husfrue fulleleghe oc wæl at nøyer/ ♦ Oc kænnes wi oss eller woræ
arfwinge ængen ræticheet æller tiltalen athaue. æller i. noghræ made
her æfter haue scule til alt æller noghit aff thettæ
forscrefne/ ♦ Oc tilbinder iæk mik oc mynæ arfuinge atfrii oc heemblæ oc
ordhgrant atgøre forde myn nadhighe frue
drotnyng Margretæ alt thettæ forscrefne goths fore hwor
mans tiltalen som thet kan meth ræte vpa tale/ ♦ Oc til meræ
bewaring oc wissæn her vm. tha hauer iæk fornemde Iacop
Willessøn mit incigle meth wilghe oc witscap ladet hængis foræ
thettæ breff ♦ Oc hauer hetherlich
Jeg Jakob Villesen af Kjeldkær gør vitterligt for alle, der ser eller hører dette brev, angående den faste gård og by Grødersby med møllen og kirkelene og alle tilliggender, Paverød og dens tilliggender, Egenæs, Fovlløk og Dollerup med alle deres tilliggender at de Pogewischer har solgt og afhændet føromtalte gårde og gods til den højbårne fyrstinde, min nådige frue, dronning Margrete, til evig besiddelse. Og min hustrus fader og brødre, de Sesteder har nu også siden afhændet deres niendedel i dette føromtalte til min fornævnte frue. Skulle de besidde mere deri, erkender jeg med dette brev, at al den rettighed, som jeg og min hustru Gisla, som jeg nu har til kone og som er Sestedernes søster og Hartvig Sesteds datter, har haft eller har i alt dette føromtalte eller noget deraf på hvilken måde det end er kommet os i hænde og efter hvem vi end har fået det, den oplader jeg, og jeg afhænder og skøder den føromtalte rettighed i alt dette foranskrevne gods og i hver enkelt rettighed i alt dette foranskrevne gods og i hver enkelt af dets tilliggender, vådt og tørt, øde og bebygget, rørligt og urørligt uden undtagelse, hvad det end kaldes eller er, bort fra min fornævnte hustru og mig samt vore arvinger til min fornævnte nådige frue, dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere eller hvem, hun vil tilstå det eller overlade det til, til evig besiddelse. Jeg erkender, at min nævnte hustru og jeg har fået fuldstændig betaling og er blevet fuldt og helt fyldestgjort af min fornævnte nådige frue, dronning Margrete, for alt dette føromtalte, således at jeg og min hustru er fuldkomment og vel tilfredse. Vi erkender, at hverken vi eller vore arvinger har nogen ret til eller krav på alt dette føromtalte eller noget deraf eller på nogensomhelst måde vil kunne få det i fremtiden. Jeg forpligter mig og mine arvinger til at fri og hjemle min fornævnte nådige frue, dronning Margrete, alt dette føromtalte gods for tiltale fra hvemsomhelst, som med rette kan gøre krav derpå, og til at fuldbyrde alt nøjagtigt. Til yderligere bekræftelse herpå og sikkerhed herfor har jeg fornævnte Jakob Villesen med min vilje og mit vidende ladet mit segl blive hængt under dette brev. Og hæderværdig (fader) med Gud og velbyrdige mænd, nemlig biskop Niels Jakobsen, hr. Folmer Jakobsen, hr. Niels Iversen, hr. Mogens Munk, hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, hr. Johan Skarpenberg og hr. Erik Nielsen, riddere Jakob Troelsen, Jens Svendsen Brims og Peder Mogensen, væbnere, ladet deres segl blive hængt under dette brev til vidnesbyrd. Givet i det Herrens år 1406 dagen efter den hellige apostel Matthæus' dag.