© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa: Ac
Vruntlike gr{ue}t myt erwerdicheit vorscreuen ♦ Iw erwerdighe gheistlike here her homester do wy Margreten van godes gnaden koningh Waldemars dochter to Denemarken witlich dat do wy hir to Lunden to vnses sones konigh Erikes vnde vnser dochter der koninghynnen hoghtiit qwemen do berichtede vns vnse sone wol vnde och de ghenne de by em to Calmarn wesen do de iuwen dar nw latest weren dat vnse sone nenen ende krech van den iwen vmme Gotland vnde Wysbu alse wy wol ghehopet hadden men dat yt stunde bleff vppe de sus weken vorword als yt eer to Valsterbode etcetera beghrepen wart dat vns to male leit ys dat he vnde de iuwen sich in anderer mate nichten schededen vnde dat wy dar nicht by komen konden. ♦ Dat zeghede wy den iuwen to vorne wente wy musten der vorbenomeden vnser dochter warden wan se van Englande qweme vnde hadde god wolt dat des nw en ende twischen vnsen sone vnde iw worden hadde so hadde iw de breff den de koningh vtegheuen heft wol gheworden den wy den iuwen seen leten do se nw lest in Iutlande by vns weren ♦ Och ys vns wol berichtet dat de iuwen also langhe nicht beiden wollen dat wy dar by můchten komen hebben och wolden se nicht vmme seghelen in dat Holl dat wy myt mere des rikes rade dar by muchten ghekomen hebben ♦ Nw erliche here na deme male dat de iuwen alse wech voren alse vorscreuen steit werit zake dat yt gode vnde iw vnde den iuwen beheghelich were dat wy dar vmme spreken vnde arbideden dat eyn ander dach gheholden wurde somerlank twischen vnsen sone vnde iw in dem Øresunde dat ghy de iuwen mit vuller macht by senden wolden vnde dat de stede de dar eer by wesen hebben dar och denne muchten by komen vnde oft ghy wolden vnse sone deme koninghe van Englande to vmb{oe}de dat he de synen dar och by sande so hope wy dat he des nichten let als wy berichtet ziin vppe dat oft de hillich gheist syne gnade dar to keren wolde dat yemant dar icht gudes to spreken ramen vnde doen konde dat to vrede vnde guder endracht drapen m{ue}chte al vmme vnde wolde got dat wy ichtes wat gudes to desse vorscreuen zaken denen vnde doen konden so so wete ghy wol dat wy dat gherne dan hebben vnde noch gherne don ♦ Vortmer vmme dat ghüt dar ghy vnde de [iuwen] vns van screuen. hebben dat heft al südder leghen vnde licht noch alse de iuwen in d[eme som]are van vns schededen vnde bet also langhe dat wy weten aft ghy vns eyn antworde van dessen vorscreuen zaken wedder scriuen willen edder nicht ♦ Erluche here ♦ Dencket dar vp dat vnse sone vnde desse rike muchten dat ere wedder krighen vnde dat van Gotlande vnde Wysbü vele arbeides k{oe}ste vnde sorghe entstan ys ♦ Got gheue vnde voghe dat also. dat dar nicht meer arghes van entsta vnde wetet dat wy iuwen steden in Prüczen scriuen hebben by der s{ue}lfuen mate iw to berichtende wente se eer by den deghedingen wesen hebben. ♦ Erliche here doet nw vnde bewiset iw in allen zaken alse vnse sone vnde wy iuwer erlicheit wol to louen vnde latet ene myt synen vrunden dat deste vürder ieghen iw vorsch{ue}lden vnde wil got dat em dat ziin wedder werde so hope wy he en mach iw myt synen vr{ue}nden meer vnde v{ue}rder to denste werden myt godes hulpe ♦ Dar mede beuele wy iw gode vnde begheren desser vorscreuen stucke eyn gotlich vnde {ee}nkit antworde by dessem boden. ♦ Vnde dat ghy ene dar mede varlosen van iw vurderen ♦ Dar bidde wy gherne vmme ♦ Scriptum in ciuitate Lundensi anno domini millesimo civ sexto sabbato ante festum beati Martini episcopi nostro sub secreto.
Vruntlichen grus mit wirdikeit vorgeschreuen/ Euch erwirdigen geistlichen herren her homeister/ th{ue} wir Margaretha von gots gnaden konig Woldemars tachter/ czu Denemarken. wissentlich/ das do wir hir czu Lunden/ czu vnsers zones konig Erichs vnd vnser tachter der kunigynne hochczeit quamen/ do berichte vns vnser zon wol vnd ouch die ienen. die bey im czu Calmar woren do die euwern nu letzt do woren/ das vnser zon keyn ende kreg von den euwern vmb Gotland vnd Wysbu/ als wir wol gehoffet hatten/ sundir das is steen bleib/ off die sechs wochen vordan/ als is vor czu Valsterb{ue}de begriffen wart das vns czu male leit ist das her vnd die euwern sich in ander masze schiden das wir do czu nicht komen kunden/ das sagte wir den euwern czu vor/ wend wir der vorbenumpten vnser tachter můsten warten/ wente sie von Engeland queme/ vnd hette grot gewald/ das is nu eyn ende/ tzwisschen vnserm zone vnd euwerm orden hette/ zo hette euch der briff den der konig vsgegeben hat wol geworden/ den wir die euwern sehen l{ye}ssen/ do sie nu letzt in Iutlande bey vns woren/♦ Ouch sey wir wol berichtet das die euweren/ nicht alzo lange beiten wolden/ das wir hetten mocht do tzu gekomen/♦ Ouch wolden sie nicht vmme segiln in das Hol/ das wir mit merer des reichs rathe/ do czu mochten sien gekomen/ Nu erlicher herre noch dem male/ das die euwern alzo weg furen/ als vorgeschreuen steet/ wer is sache. das is gote vnd euch vnd den euwern behegelich were/ das wir dorumme sprechen vnd arbeiten/ das eyn ander tag gehalden wurde zomerlang czwisschen vnserm s{oe}ne vnd euch in dem Orssunde/ das ir die euwern mit voller macht wold to tzu senden/ vnd das die stete/ die vor do bey gewest synt do czu ouch mochten komen/ vnd ab ir weldet/ das vnser zon/ dem konige von Engelande czu enpote/ das her die synen dor czu ouch sendte/ zo hoffen wir das her das nicht enleht/ als wir berichtet s{ye}n/ off das ab der heilige geist syne gnade do czu keren welde/ das imands were/ der icht gutes do tzu sprechen ramen cnd th{ue}n k{ue}nde/ das czu frede vnd czu guter eyntracht treffen mochte/ vnd welde got/ das wir ichtis was czu desen vorgeschreuen sachen dynen vnd th{ue}n k{ue}nden/ zo wisset ir io wol/ das wir gerne getan hetten/ vnd noch gerne th{ue}n wolden/♦ Vortme vmme das gut/ do ir vnd die euwern vns von geschreuen haben/ das hat sedir der czeit gelegen vnd het noch/ als die euwern die in somer von vns schiden/ vnd bis alzo lange/ das wir wir wissen/ ab ir vns eyn antwort/ von desen vorgeschreuen sachen wedir schreiben wellet/ aber nicht/ Erlicher herre/ Denket dor off das vnser zon vnd dese reiche/ mochte das iro wedirkrigen/ vnd das von Gotlande vnd Wysb{ue}/ vil arbeit koste vnd sorge entstunden ist/ got gebe vnd f{ue}ge das alzo/ das do von nicht me arges entstee/ vnd wisset das wir euwern steten in Pruessen/ geschreben haben die selben m{ee}re/ euch czu berichtede/ wend sie vor bey den selben teidingen gewest synt/ Erlicher herre/ Tut nu vnd beweist euch in allen sachen/ als vnser zon vnd wir euwer erlichkeit wol czu glawben/ vnd lasset i{ue} mit synen frunden das deste vorder ken euwerm orden vorschalden/ vnd wil got das i{me} das s{ye}ne wedir wirt/ zo hoffen wir/ her mag euch mit synen frunden/ me vnd vorder czu dinste werden mit gotis hulfe/♦ Do mit beuele wir euch gote vnd begeren deser vorgeschreben stucke eyne gutliche vnd nemelich antwort/ bey desen boten/ vnd das ir i{ue} do mete an vnderlas von euch vordert/ Do bitten wir gerne vmme/♦ Scriptum in ciuitate L{ue}ndensi anno domini. mo. ccccmo. vito. sabbato ante festum beati Martini/ episcopi/ nostro sub secreto/
Venlig hilsen med ærbødighed forudskikket. Eder ærede gejstlige herre hr. højmester gør vi Margrete af Guds nåde kong Valdemar af Danmarks datter vitterligt, at da vi kom her til Lund til vor søn kong Eriks og vor datter dronningens bryllup, da berettede vor søn visselig for os og dem som havde været hos ham i Kalmar, da Eders nu sidst var der, at vor søn ikke fik nogen afgørelse fra Eders angående Gotland og Visby, som vi visselig havde håbet, men at det blev stående ved de 6 ugers aftale, som det før var bestemt i Falsterbro etc., og at det gør os meget ondt, at han og Eders ikke forligtes på anden måde, og at vi ikke kunne komme til stede. Det sagde vi til Eders tilforn, thi vi måtte vente på den førnævnte vores datter, da hun kom fra England og havde Gud villet, at der nu var kommet en aftale mellem vor søn og Eder, så havde I været tilfreds med det brev, som kongen har udstedt, som vi lod Eders se, da de nu sidst var i Jylland hos os. Og det er visselig også berettet for os, at Eders ikke ville vente så længe, så vi kunne komme til stede, og de ville ikke sejle med rundt til Hölviken, så vi med flere af rigets råder kunne være kommet til stede. Nu hæderlige herre, siden Eders således drog væk, som står skrevet ovenfor, skulle det ske, at det behagede Gud og Eder og Eders, at vi talte derom og stræbte efter, at et andet møde blev holdt om sommeren mellem vor søn og Eder i Øresund, at I ville sende Eders med fuldmagt dertil og at stæderne, der tidligere havde været til stede, da også kunne komme med, og hvis I ville, at vor søn lod meddele til kongen af England, om han også sendte sine med, så håber vi, at han ikke lod være med det, som det er berettet for os, for hvis den hellige ånd ville vende sin nåde dertil, at nogen der kunne stræbe efter at sige og gøre noget godt, så der altid kunne herske fred og god enighed overalt, og ville Gud, at vi kunne tjene med og gøre noget godt til disse føromtalte sager, så ved I visselig, at vi gerne havde gjort det og endnu gerne vil gøre det. Fremdeles angående det gods, som I og Eders har skrevet til os om, det har alt sammen ligget sydpå og ligger der, som da Eders i sommer skiltes fra os, og ligger endnu så længe, til vi ved, om I vil skrive os et svar tilbage om disse førnævnte sager eller ej. Oplyste herre. Tænk derpå, at vor søn og disse riger kunne få deres igen og at der på grund af Gotland og Visby er opstået megen møje, omkostninger og bekymringer. Gud give og føje det således, at der ikke opstår mere ondt deraf, og vid, at vi har skrevet omtrent det samme til Eders stæder i Preussen for at underrette Eder, fordi de tidligere har været med ved forhandlingerne. Ærede herre gør nu og vis Eder i alle sager, som vor søn og vi visselig tiltror Eders ærlighed og lad ham med hans frænder desto mere godtgøre Eder det, og vil Gud at han igen får sit tilbage, så håber vi, at han med sine frænder kan stå mere og yderligere til Eders tjeneste med Guds hjælp. Dermed befaler vi Eder Gud i vold og begærer et godt og tydeligt svar på disse førnævnte stykker ved dette bud. Derom beder vi Eder indtrængende. Skrevet i staden Lund i det Herrens år 1406 lørdagen før hellig Morten bisps dag under vort sekret. Det følgende er den samme tekst på højtysk