1406

1406. 4. december. Marienburg

Højmesteren for den tyske orden svarer dronning Margrete på hendes sidste brev og fremhæver, at forhandlingerne i Kalmar ikke førte til resultat, fordi kong Erik 7. af Pommern ikke ville træffe endelig beslutning i dronningens fravær, men erklærer sig villig til at genoptage forhandlingerne til sommer.

A: Tabt

Aa: Berlin, Geheimes Staatsarchiv; tidl. Königsberg Staatsarchiv, Hauptabteilung XX. Ordensfol. 3 f. 135r. Med overskrift: Der konigynne von Denemarken.

Tryk: Svenskt Dipl. I 598 nr. 786 - Reg. Dan. nr. *4049; Hanserec. V 250 nr. 338

Tekst efter Aa:

Demutige beuelunge vnd willigen dienst czu alle euwern koniglichen beheglichkeit beuor ♦ Allerdurchluchste forstynne grosmechtige gnedige frowe ♦ Euwern brieff vns leczt gesant bey euwerm boten haben wir wol vornomen in dem euwer grosmechtikeit berurt von dem leczten offgenomen tage czwisschen euwer durchluchtikeit vnd vns wie der allirdurchluchste grosmechtige vnser herre konig Erich von vnsern sendebothen czu demselben tage kegen Calmar obirgesant keyn ende haben muchte als vmb Gotland vnd die stat Wisbu etcetera ♦ Allirdurchluchste gnedige frowe wir wissen nicht anders wenn das wyr in allerwise gehalden haben vnd halden den e vorschreben frede noch vswisunge der briefe dorober gegeben vnd doroff hatten wir gesant dy vnsern mit voller macht off den vorgenanten tag ken Calmarn czuthun vnd czulossen als das ir brieff vswisete adir vnser herre konig als her czu dem tage qwam mit syme rathe wolden sich ane euwer hochwirdikeit der sachen nicht volmechtigen czum orden sundern euwer allerdurchluchtikeit doby haben wolden vnd euwers rathes gebruchen als wir glouben das syne grosmechtikeit vnd die die mit im czu der czeit off dem tage woren euch wol vnderwiset haben ♦ Ouch gnedige frowe als euwer grosmechtikeit schreibet wie vnser sendeboten nicht wolden vmme sigeln in den Holl adir etliche czeit euwer gnade beyten etcetera ♦ Grosmechtige frowe is were wol geschen hette man sie gesichert eyner nemlichen czeit vnd was yn ouch anders nicht czuthun noch den vorbegriffen teidingen als euwer gnode wol dyrkennet ♦ Vortme allirdurchluchste forstynne ist euwern gnoden wol wissentlich das wir die vnsern iczunt etliche ior mit groser koste vnd czerunge in groser vare abir gesant haben czutagen in euwerm land wenn ir des habt begert vmbe die vorgeschreben sache vnd ouch czuczyten vmbe anders vnd haben nykeyns tages begert noch gemutet von euwer grosmechtikeit an vnsern greniczen vnd doch gewonlich were vnd wol recht mit den vnsern also czuhalden dorumme gnedige frowe geruchet die vnsern nicht vordenken synt das sie den fredebriff geuolget haben vnd den tag czu Calmarn vnd nicht anders wohyn gesichert woren czuhalden vnd sundirlich bitten wir mit ganczer begerunge euwir hochwirdikeit als vnsere gnedige frowe als wir vormols vil vnd gefach getan haben das ir vnsern armen luten ir gut noch wedir volgen loszet das en euwern landen geborgen vnd arrestiret ist bynnen der czeit des offgenomen fredis vnd in guter sicherheit als ouch die die den frede vorsegilt vnd vorschreben haben gelobten off dem leczten tage ken euwern gnaden das beste czuwerben vnd zo vil doby czuthun als in von eren wegen geborte das das offgehalden gut wedir gefreyet wurde vnd synt hutiges tagis eyner entlichen vnd guttlichen entwert beitende vnd begerende ab is vns vnd den vnsern wedir werden muchte vnd als euwer gnode berurt das ir czuuor ein entwort von vns horen wellet ee ir das gut wedirekeret so weis yo got das wir vnd die vnsern recht dorczu haben vnd bynnen guttem frede vnd glouben des vnsern bis her in vnguttlicher enthaldunge emporen haben sundir gnedige frowe durch gutes fredis vnd gelympes wille synt das euwer grosmechtikeit begert vmb eynen andern tag off den nehisten somer vmb der obengeschreben sache wille czuhalden so fuget vns nicht euwer grosmechtikeit eynigerley stat noch tag czulegen sundern gerucht grosmechtige frowe eyne nemliche stat vnd czeit vs czuseczen wenne vnd wo euwer durchluchtikeit das beheglichen ist das vns vnd den vnsern ouch fuglich vnd gelegen ist vnd vns des eyne antwert wedir czuschriben vnd ouch wie der fredebriff luten sal mit dem wir vnd die vnsern bewaret werden vnd nemelich das vnsere sendeboten eyn sicher geleite haben irer personen vnd gutis sicher abe und czu czuczihnde vnd geruchet vns des vnd nemelich von wedirkerunge des gutis eyne eigentliche antwort czuschreiben zo wellen wir euwern koniglichen gnaden gerne eyne gütliche antwort noch alle deme das vns mogelich sit vngesumet wedir schreiben vnd vns io yn allir wyze alzo ertzeigen das ir ab got wil dirkennen moget das vns lib czu frede vnd fruntschaft ist ab vns eyn semelichs wedir mag erfaren ♦ Got weis was wir euwern gnaden vnd allen euwern reichen gedynen mochten czu gutem vnd eyntracht das welden wir werlich getrulich gerne thun vnd haben alle wege noch lybe vnd fruntschaft gestanden vnd noch steen wellen noch allir mogelichkeit vnd bitten des brifes eyne vnvorczogene antwort bey dissem kegenwortigem vnserm boten ♦ Gegeben off vnserm huze Marienburg am tage sante Barbare der heiligen iuncfrowen anno etcetera vito.

Ydmyg anbefaling og villig tjeneste til alt Eders kongelige velbehag tilforn. Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige nådige frue. Eders brev sidst sendt til os ved Eders bud har vi visselig modtaget, hvori Eders stormægtighed skriver om det sidste aftalte møde mellem Eders Højhed og os, hvordan vor allerhøjeste stormægtige herre kong Erik ikke kunne få nogen afgørelse angående Gotland og staden Visby fra vore sendebude, der var sendt til det samme møde i Kalmar. Allerhøjeste nådige frue, vi ved ikke andet, end at vi på alle måder har holdt og holder den tidligere nedskrevne fred efter ordlyden i brevene, der er givet derpå, og derpå havde vi sendt vore med fuldmagt til det førnævnte møde i Kalmar for at gøre og lade, som deres brev udviste, men vor herre kongen ville, da han kom til mødet med sit råd, ikke sanktionere sagen over for ordenen uden Eders højværdighed, men ville have Eders højhed der og bruge Eders råd, som vi tror, at hans stormægtighed og de, der var med ham på mødet på den tid, visselig har underrettet Eder om. Endvidere nådige frue, Eders stormægtighed skriver, at vore sendebude ikke ville sejle over til Hölviken men vente nogen tid på Eders nåde etc. Stormægtige frue, det var visselig sket, hvis man havde garanteret dem en bestemt tid, og der var ikke andet at gøre for dem efter de førte forhandlinger, som Eders nåde visselig erkender. Fremdeles, allerhøjeste fyrstinde, er det visselig Eders nåde bekendt, at vi i nogle år, når I har begæret det, med store omkostninger og udgifter i stor fare har sendt vore til møde i Eders land angående den førnævnte sag og også til tider om andre ting, og vi har ikke begæret eller forlangt et møde med Eders stormægtighed ved vore grænser, og det var dog sædvanligt og visselig rigtigt at gøre sådan med vore. Derfor, nådige frue, behag ikke at tage vore det ilde op, siden de har fulgt fredsbrevene, og det var fastsat at holde mødet i Kalmar og ikke andre steder, og i særdeleshed beder vi, som vi tidligere tit og ofte har gjort, meget indtrængende Eders højværdighed som vor nådige frue om, at I igen lader godset, som er bjærget og beslaglagt i Eders lande inden for tiden for den aftalte fred, følge vore undersåtter i god sikkerhed, eftersom også de, der har beseglet og nedskrevet freden, lovede på det sidste møde over for Eders nåde at stræbe efter det bedste og gøre så meget derfor, som det tilkom dem på deres vegne, så det beslaglagte gods igen blev frigjort, og de venter og begærer i dag et endeligt og venskabeligt svar, om det igen kunne blive sådan for os og vore, og da Eders nåde berører, at I først ville høre et svar fra os, før I giver godset tilbage, så ved Gud sandelig, at vi og vore har ret dertil og i god fred og tro hidtil har tålt mangler i svær afholdenhed, men, nådige frue, for god fred og rimeligheds skyld, siden Eders stormægtighed begærer at holde et andet møde næste sommer i anledning af den ovenfor nævnte sag, så sømmer det sig ikke for os at fastlægge noget sted eller tid for Eders stormægtighed, men behag, stormægtige frue, at fastsætte et bestemt sted og tid, hvornår og hvor det behager Eders højhed, og det også er os og vore bekvemt og belejeligt, og behag at skrive et svar derpå til os, og også hvordan fredsbrevet skal lyde, hvormed vi og vore beskyttes og især at vi og vore sendebude har et sikkert lejde for deres person og gods til at drage frem og tilbage og behag at skrive os et afgørende svar på det og især om tilbagegivelsen af godset, så vil vi gerne skrive Eders kongelige nåde et venligt svar igen ufortøvet efter alt, hvad der er os muligt, og vi vil i sandhed på alle måder vise os således, at I, om Gud vil, kan erkende, at vi elsker fred og venskab, hvis noget sådant kan vederfares os. Gud ved, hvad vi kan tjene Eders nåde og alle Eders riger med for det gode og for enighed, det vil vi i sandhed gerne gøre og har alle vegne stræbt efter kærlighed og venskab og vil stadig stræbe efter det efter al vor evne, og vi beder om et ufortøvet svar på dette brev ved dette vort nærværende bud. Givet på vort slot Marienburg på den hellige jomfru sankt Barbaras dag i året (140)6.