Tekst efter A:
Allæ mæn thettæ breff høre æller see
hølsær iæk Abælæ i Radhastædhæ Godhefrit Bangs æffterløffuæ [ewynn]eli[cæ]
meth war herræ ♦ Ok vil iæk thet kungøre allæ
mæn næruærendis som
kommæskulindis at iæk wedher kænner mik ok
mynæ arwingæ en hedherlig man ok ærlig herræ Falmar
Iæcobsøn Lwnge riddære i Thuede ok hans
arwinge athauæ salt/ skøt/ ok vplatit til ewinnelige eyghæ all
myn rætikheth i thæn halffuæ Ascerstorpæ gardh ligindis
i Laland i Narre heret meth agher/ æng/
skogh/ fæg[ang fiske]watn wa[t o]k thiwrt rørende ok wrørende meth huat nafn
thet [helst kan] næfnis som til thæn
sammæ rætikheth ligger æncte vnd[an taghit huilkin]
rætikheth som ær thæn thrediæ del i thæn
forde gardh hwilkin
Jeg Abele i Radsted, enke efter Gotfred Bang, hilser alle, der hører eller ser dette brev, evindelig med vor Herre. Jeg vil bekendtgøre for alle nulevende og fremtidige, at jeg anerkender, at jeg på mine egne og mine arvingers vegne har solgt og skødet til den hæderlige og ærlige mand, hr. Folmer Jakobsen Lunge af Tvede, ridder, samt opladt ham og hans arvinger til evig besiddelse af min rettighed i halvdelen af Assersdrups gård, som ligger i Nørre herred på Lolland, med ager, eng, skov, græsgange og fiskevande, vådt og tørt, rørligt og urørligt, hvordan det end benævnes, og alt, hvad der hører til samme rettighed uden undtagelse; hvilken rettighed består i trediedelen af den fornævnte gård, og hvilken nævnte rettighed og part jeg arvede efter min kære søn, Anders Jakobsens død - Gud have hans sjæl. Jeg forpligter mig og mine arvinger til at frigøre og hjemle fornævnte hr. Folmer Jakobsen og hans arvinger den fornævnte rettighed og trediedel med alle dens tilliggender og at stå til ansvar over for tiltale eller hindring fra hvemsomhelst. Skulle det fremdeles ske, at den fornævnte rettighed, nemlig trediedelen af halvdelen af fornævnte Assersdrup gård eller nogle af tilliggenderne, der hører til denne rettighed, bliver afvundet fornævnte hr. Folmer eller hans arvinger i overensstemmelse med landskabsloven på grund af mangler ved min og mine arvingers hjemmel, så forpligter jeg mig og mine arvinger til at holde fornævnte hr. Folmer og hans arvinger skadesløse uden nogen hindring eller modsigelse. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de velbyrdige mænd, Niels Jakobsen af Radsted, min kære søn, hr. Jens Olufsen af Gunderstrup, ridder, og Jens Lunge af Falkerslev, brødre, Eskil Falster af Bjerge, Konrad Reberg af Tårup og Niels Reberg af Skjernede, væbnere. Givet i det Herrens år 1407 på helligtrekongersdag.