Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, som ser dette brev, hilsen i Herren. I skal vide, at i det Herrens år 1407 på tirsdagen efter søndagen Quasi modo geniti fremstod de velbyrdige mænd, nemlig Anders Pedersen til Svanholm og Jens Pedersen til Løgismose, væbnere, på vort retterting i Holbæk i nærværelse af de velbyrdige mænd og gode herrer Jakob, af Guds nåde biskop af Bergen, Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, Jens Mogensen, kannik i Århus, Kristian Nielsen, ridder, Gert von der Lancken, Jens Walrafn, Niels Skinkel, Hans Krøpelin og Jens Nielsen og flere andre troværdige mænd i stor mængde, som dengang førte forsædet på vort retterting, og solgte og skødede og overdrog af fri vilje og med velberåd hu til den højbårne fyrstinde og frue, fru Margrete, af Guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norge o.s.v. vor kæreste frue og moder, nedenskrevne godser til evig og retmæssig ejendom, nemlig Vilsted, Vilstedfang, Tolstrup, Vester Strett i Slet herred i Himmersyssel i Nørrejylland tillige med alle og ethvert af nævnte godsers tilliggender, marker, enge, græsgange, skove, fiskevande, vådt og tørt, rørligt og urørligt uden nogen undtagelse, med hvilke navne de end kan benævnes, for fuld pris, tilfredsstillende pengesum og værdi, som de allerede virkeligt har modtaget efter deres ønske, og hvoraf intet står tilbage, idet de ikke på nogen som helst måde forbeholdt sig selv eller deres arvinger nogen rettighed, ejendomsret, besiddelse eller højhedsret i forud omtalte, og idet de forpligtede sig selv og deres arvinger til for førnævnte fru dronning Margrete, hendes arvinger og efterfølgere at hjemle, fritage og fri hvert og et af nævnte godser tillige med alle og ethvert af deres tilbehør og tilliggender fra påkrav fra hvem som helst. Desuden forpligtede de sig selv tillige med deres arvinger til, at dersom der nogetsteds skulle blive fundet nogle breve, lydende på eller vedrørende førnævnte godser, da skal de ikke komme dem selv eller deres arvinger til nytte, men skal blive fru dronning Margrete selv, hendes arvinger og efterkommere til gavn og gode. Givet år, dag og sted som ovenfor under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims, vor justitiar, som vidne.