Gunstliken grot touor Leuen vrunde. Alse iuw de van Lubek l[atest] escheden to der dachvard der vorramet was hir to lubeke vm vns her hemeluard vten negest vorleden vm to sprekende an mengher[hande] grote dreplike sake den steden van der hense vnde dem copmann meenliken da vnde noch anlighende als de bref iuw dar van gh[sant] dat wol wtwisede vnde gi de iuwe hir dogh nicht ghehat hebben des vns sere verwundert des wete gi wol dat [al]dus langhe de meene copman groten vorderfliken schaden gheleden heft van den vitalien broden vt vreslande de suluen sik alle daghe bereden wedder inde ze to lecgende den copman to beschedeghende Hir vme sind wi des meenliken to rade worden dat wi willen vt maken vredeschepe mit wapende volk tor ze wart en mit der hulpe godes tosturende dar vme hebbe wi vp vns ghesettet suluen vnde vort vp eyne ieslike stad in de hense behorende beyde by der zee vnde to lande ligende eyne tal wapeder lude na bornisse vnd legelicheit als iuw vp v wepene edder vor ieweliken man v m lub. to elken mante vnde de were is ghesettet to durende dre manet langh welk ghelt to sendende bi den raad to lub. tuschen hir vnde sinte Jacobs daghe negest kom. vp duske were to donde vnde dat vorlecgende mit ghelde als vorschr. is hebbe wi vns vordreghen pund gelt up to nemende als van elkem punde vlamscher grote iiij pen. lub. Dat pund vlamsch vor vi m. lub. to rekende vnde in den stede up to nemende eft vp toborende vnde eyne iewelike stad de dar emphangt rekenschop dar van to donde In wedderlecginge eyner ieweliker stad de sulk gelt utghelech edder sulke were daen heft als vorschr. is Vurder hebbe we aldus meenliken eens gedreghen Eft ienigh stad in der hense de aldus to desser were settet is dit ghelt tuschen dit vnde sunte Jacobs dagh neghestekom nicht en gheue to lub. de scholde buten des copmanes rechte wesen dar nicht wedder in to entphanghende id en schege bi den [steden] willen. Vn Wi willent ok vorwaren laten bi dem copman to brucge In enghelant vnde allen andern ieghenen dar de copman bevriet is ist ienigh ghebrek van ienigher stad hir ane schege dat de copman dat mit der stad vnde eren copluden als holde als sik dat to boret als vorschr. is Hir vme leuen vrunde beghere wi von iuw dat gi dit yo nicht vorlecgen wente wes wi hir ane dan hebben dar hebbe wi dat meene beste ane koren. Screuen vnder der stad lub. secr des wi sament to desser tid hir ane bruken In deme auende barnabe des hilghen apostels.
Gunstig hilsen tilforn. Kære venner. De fra Lübeck indkaldte Eder for nylig til mødet, der var fastsat her i Lübeck til omkring sidst forgangne vor herres himmelfart for at tale om mange slags store alvorlige sager angående hansestæderne og alle købmændene før og nu, således som brevet, der blev sendt til Eder derom, visselig udviste, og I havde dog endnu ikke haft Eders her, hvilket undrer os meget. I ved visselig, at hansekøbmanden meget længe har lidt stor ødelæggende skade på grund af fetaljebrødrene fra Frisland. Disse lægger hele tiden råd om at stikke i søen igen for at skade købmanden. Derfor er vi alle i fællesskab blevet enige om, at vi vil udstyre fredsskibe med bevæbnede folk til sejlads og styre dem med Guds hjælp. Derfor har vi fastsat for os selv og enhver stad, der hører til hanseforbundet, både dem der ligger ved havet og inde i landet, et antal bevæbnede folk efter som det passer sig og efter omstændighederne, nemlig 5 bevæbnede mænd eller for hver mand 5 mark lybsk i hver måned, og forsvaret er sat til at vare i 3 måneder, og disse penge skal sendes til rådet i Lübeck mellem nu og næstfølgende sankt Jacobs dag. For at lave dette forsvar og for at finansiere det med penge, som det er skrevet ovenfor, har vi aftalt at indkræve pundtold, nemlig fra hvert pund flamsk gros 4 penning lybsk, et pund flamsk at regne for 6 mark lybsk, at indkræve eller oppebære i stæderne, og for enhver stad, der modtager, at aflægge regnskab derfor idet vi giver enhver stad godtgørelse, som har udlagt sådanne penge eller gjort sådan forsvar, som skrevet ovenfor. Fremdeles er vi således i fællesskab blevet enige om, at hvis nogen hansestad, der således var sat til dette forsvar, ikke gav disse penge til Lübeck mellem denne og næstfølgende sankt Jacobs dag, så skulle den stå uden for købmandens rettigheder og ikke modtage noget derfor, med mindre det skete med stædernes vilje. Og vi vil også lade det forkynde hos købmanden i Brügge, i England og alle andre egne, hvor købmanden har privilegier, at skulle der ske nogen skader på nogen stad, at købmanden så skulle ordne det med staden og dens købmænd, som det sømmer sig, som det er skrevet ovenfor. Derfor, kære venner, begærer vi af Eder, at I endelig ikke udskyder det, thi hvad vi har gjort her, det har vi valgt for det almene bedste. Skrevet under staden Lübecks sekret, som vi sammen bruger på denne tid. På aftenen for Barnabe den hellige apostel.