forrige næste

Tekst efter Aa:

Wir bruder Frederich von Wallenrode kumpthur czur Mewa Iohan von der Dolle vogt czu Rogusen Albrecht Rote burgermeister czu Thoron vnde Cunrad Letzkow burgermeister czu Danczik bekennen vnde beczugen openbar an dessem brefe dat wi hebben entpfangen van dem hochgeboren forsten hern Eryke von godis gnaden der rike Denemark Sweden vnde Norwegen der Wenden vnde der Goten konyng vnde hertoch to Pomern vnde van siner vorbenomeden rike rade eynen openen breff de an permynt geschreuen is de heil is vnde vngeseret vnde vngebroken vnde ungedeiliget vnde vngeschauen vnde is genczlichen vnde wol besegelt mit dem ingezegil konyng Albrechtis hertoch to Mekilborch vnde greue to Swerin die selue brif den wy entfangen hebben als vorescreuen steit de luth word van worde als nagescreuen steit Vruntliken grut to voren (etc. = Dipl. Dan. 4. rk. X nr. 204) ♦ Dissen vorbenomeden breff hebbe wy vorbenomede bruder Fredrik van Wallenrode etcetera entfangen van dem vorbenomeden hern konyng Erike vnde van sinem rade in rechten truwen vnde in guden louen vnde vp sulke vorwort als na gescreuen steit ♦ Werit also dat vnse homeister vnde de orde<n> to Prusen dem vorbenomeden hern koning Erike ader sinen nakomelingen ader siner drier rike rade antwerde dat land Godland vnde de stad Wisbw vnd dat buwent dat de orden daer up gebuwet heft als wy in vorbreuet <vnd> besegelt hebben so schal de homeister vnde de orden van Prusen vnde wy den breff behalden vnde scholen daer nene manunge vorder vmme lyden ♦ Were auer dat deme vorbenomeden koning Erike ader sinen nakomelingen vnde sinem rade dat land Godland vnde de stad Wisbw vnde dat vorscreuen buwent nicht antwert wurde alse wy bebrifet vnde besegelt hebben dat god af kere so schal de homeister vnde de orde<n> to Prusen vnde wy deme vorbenomeden koning Erike ader sinen nakomelingen ader siner vorbenomeden drier rike rade den suluen breff den wi vppe louen entfangen hebben als vorgescreuen steit wedder antwerden heil vngezerit vnde vntobroken in aller mate als wie ene entfangen hebben als vorscreuen steit sunder yenigherley vortoch wan hee ader sine nakomelinge ader siner rike rade den vorscreuen breff van vns esschet vnde desse breff sal in nenen stocken hindern ader krenken den breff den wy dem vorbenomeden hern koninge Erike vppe Godland vnde Wisbw geuen vnde besegelt hebben ♦ Alle desse vorscreuen stucke vnde artikele loue wy vorbenomeden bruder Frederich etcetera myt eyner sameden hand by guden truwen als volmechtige sendeboden des homeisters vnde des ganczen ordens to Prusen vnde der eren deme vorbenomeden herren koning Erike ader sinen nakomelingen vnde der vorbenomeden riken rade stede vaste vnde vntobroken to holdene in aller mate als vorscreuen steit sunder iennigerlei argelist vnde hulperede de vns vnde vnsem orden helpen mogen vnde den vorbenomeden koning Erike ader sinen nakomelingen ader sinen ryken hindern kunde ♦ Vnde to merer bewaringe vnde sekerheit alle desser vorscreuen stucke so hebbe wi vorbenomede bruder Frederich etcetera vnse ingezegele mit willen vnde witschop an dessen briff gehenget laten de gegeuen vnde screuen is to Helschenborch na godes bort dusent iar virhundert iar in deme seuenden iare des sonnauendes na Viti vnde Modesti der hilgen merterer.

Vi broder Friedrich von Wallenrode, kommendator i Mewe, Johan von der Dolle, foged i Roggenhausen, Albrecht Rode borgmester i Thorn og Konrad Leskow borgmester i Danzig erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi fra den højbårne fyrste hr. Erik, af Guds nåde konge til Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, og fra hans førnævnte rigers råd har modtaget et åbent brev, som er skrevet på pergament, som er helt og uskadt og ubrudt og udelt og ubeset og helt og visseligt beseglet med kong Albrecht hertug af Mecklenburg og greve af Schwerins segl. Det samme brev, som vi har modtaget, som står skrevet ovenfor, det lyder ordret, som står skrevet herefter: Venlig hilsen forudskikket etc... (Dip. Dan 4. rk. X nr. 204) Dette førnævnte brev har vi, førnævnte broder Friedrich von Wallenrode etc. modtaget fra den førnævnte herre, kong Erik og fra hans råd i troskab og på tro og love og på sådane betingelser, som står skrevet herefter. Skulle det ske, at vor højmester og ordenen i Preussen overdrog den førnævnte herre kong Erik eller hans efterkommere eller hans tre rigers råd landet Gotland og staden Visby og byggeriet, som ordenen har bygget der, som vi har det nedfældet skriftligt og beseglet, så skal højmesteren og ordenen fra Preussen og vi beholde brevet og skal fremover ikke tåle nogen rykning derfor. Skulle det ske, at landet Gotland og staden Visby og det førnævnte byggeri ikke blev overdraget den førnævnte herre kong Erik eller hans efterkommere og hans råd, sådan som vi har nedfældet det skriftligt og beseglet det, hvilket Gud forbyde, så skal højmesteren og ordenen i Preussen og vi igen overdrage den førnævnte kong Erik eller hans efterkommere eller hans førnævnte tre rigers råd, det samme brev helt uskadt og ubrudt på alle måder, som vi har modtaget det, som står skrevet ovenfor, og som vi har modtaget på tro og love, som står skrevet ovenfor, uden nogen tøven, når han eller hans efterkommere eller hans rigers råd kræver det førnævnte brev fra os, og det brev skal på ingen punkter stå i vejen for eller krænke det brev, som vi har givet og beseglet til den førnævnte kong Erik angående Gotland og Visby. Alle disse førnævnte punkter og artikler lover vi førnævnte broder Friedrich etc. med samlet hånd i god tro som befuldmægtigede sendebude for højmesteren og hele ordenen i Preussen og deres over for den førnævnte kong Erik eller hans efterkommere og de førnævnte rigers råd at holde stadigt og fast og ubrydeligt på alle måder, som står skrevet ovenfor, uden nogen svig og udflugter, som kunne hjælpe os og vores orden og kunne skade den førnævnte kong Erik eller hans efterkommere eller hans riger. Og til yderligere garanti og sikkerhed for alle disse førnævnte punkter så har vi førnævnte broder Friedrich etc. med vilje og vidende ladet vort segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Helsingborg efter Guds fødsel 1400 år i det 7. år lørdag efter Vitus og Modest de hellige martyrer.