forrige næste

Tekst efter Hanserec. l.l.:

Wy Albrecht Rode borgermeister to Thorun Cunrad Letzkow borgermeister to Dantzik vnde Wulff Wulfflam borgermeister to deme Zunde bekennen vnde betugen openbaer in dessem breue dat wy dit nageschreuen gud alze viii vate grauwerkes vnde iiii vate bernstenes vnde xxx bodeme wasses annamet vnde entfangen hebben vppe rechten louen vnde in guden truwen van der hochgebornen vorstynnen vnser gnedigen vrouwen konyngynnen Margareten etcetera in aller mate alse hir na geschreuen steit ♦ Is dat sake dat men na erem willen vnde moghe maken kan vor dit vorscreuen gut vppe deme dage des nů geramet is to Calmaren to holdende vppe pinxsten negest komende mit godes hulpe ader hir enbynnen so is dat vor sich vnde benemen er denne allerleye ansprake van den ienen de vppe dat vorscreuen gud mit rechte spreken mogen vnde schicken denne dem hochgebornen vursten vnde furstinnen konyng Erike vnd konyginnen Margareten vnde den dren riken alsulke quitancie d{ae}r see ane vorwaret sint alse dat see neene vordere manynge eder ansprake liiden eder hebben scholen vmbe dat vorscreuen gud kan man ouer nicht na erem willen vnde moge maken vor dit vorscreuen gud alse vor screuen steit so sal man deme heren konynge eder konyngynnen eder der drier rike rade vorbenomet van Dennemarken Sweden vnde Norwegen dat vorscreuen gud denne van staden an weder antwerden also vry in ere beholt alse see id vns antwordede ader wy scholen {ee}r d{ae}r vul vor dun wenner see dit vorscreuen gud van vns esschet ♦ Alle desse vorscreuen stucke vnde artikel loue wy vorbenomede Albrecht Rode etcetera mit eyner samenden handt mit vnsen eruen vnsen gnedigen heren vnde vrouwen konyng Erike vnde konynginnen Margareten vnde der dryer rike raed vorscreuen <van> Dennemarken Sweden vnde Norwegen stede vnde vaste to holdende sunder ienigerleye argeliste hulperede ader lenger togeringe in aller mathe alse hir vorscreuen steit ♦ Vnde to merer waerheit vnde bekentnisse alle desser vorscreuen stucke so hebbe wy vnse ingesegele gehenget laten an dessen bref de gegeuen vnde gescreuen is to Helsingborch na godes bort dusent vierhundert i{ae}r in dem seueden iare des sunauendes vor sunte Iohannis baptisten dage to middensomere alse hee geborn wart.

Vi Albrecht Rode, borgmester i Thorn, Konrad Leskow, borgmester i Danzig og Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi har annammet og modtaget dette nedenfor anførte gods, nemlig 8 fade (=mål) gråværk og 4 fade rav og 30 klumper voks på tro og love og i troskab fra den højbårne fyrstinde vor nådige frue dronning Margrete etc. på alle måder, som står skrevet herefter. Er det sådan, at man efter hendes vilje og magt kan træffe bestemmelse med hensyn til det førnævnte gods på det møde, som nu er bestemt til at holdes i Kalmar næstfølgende pinse med Guds hjælp eller her indenfor, så er det i orden, og vi fritager hende fra alle krav fra dem, som med rette kan gøre krav på det førnævnte gods, og vi sender da den højbårne fyrste og fyrstinde, kong Erik og dronning Margrete og de tre riger en sådan kvittering, hvorved de er sikret, så at de ikke skal tåle eller have nogen yderligere rykning og krav angående det førnævnte gods. Men kan man ikke efter deres vilje og magt bestemme med hensyn til det førnævnte gods, som står skrevet ovenfor, så skal man straks igen overdrage kongen eller dronningen eller de førnævnte tre rigers råd fra Danmark, Sverige og Norge det førnævnte gods så frit i deres varetægt, som de overdrog os det, eller vi skal godtgøre dem det, når som helst de kræver det førnævnte gods af os. Alle disse førnævnte punkter og artikler lover vi førnævnte Albrecht Rode etc. med samlet hånd med vore arvinger vor nådige herre og frue kong Erik og dronning Margrete og de førnævnte tre rigers råd fra Danmark, Sverige og Norge at holde stadigt og fast uden nogen svig udflugter eller længere udsættelse på alle måder, som står skrevet her ovenfor. Og til yderligere sikkerhed og vidnesbyrd for alle disse førnævnte stykker har vi ladet vore segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Helsingborg efter Guds fødsel 1400 år i det 7. år lørdag før sankt Johannes døberens dag ved midsommer, da han blev født.