forrige næste

Tekst efter A:

Eric meth gutz nadhæ Danmarks/ Swerigæs Norghes/ Wænder oc Gudæ konung oc hertuch i Pomaren sænder allæ mæn thænnæ scrift see qwædiæ meth guth/ ♦ Epter thy at frw Taleke som ær Brand van Pudbuskes epterleuere oc hænnes oc Brands dotter Elseby oc Hermen van Fitzen som theres dotter Elseby atæ pa wort ræter thing/ hafde til foren schøt oc solt oc afhænt her Hans van Pudbusk og her Predbern van Pudbusk/ brøtræ al then arff oc ræticheit ther thøm wor til fallen epter fornempdæ Brand van Pudbuskes døth bodhæ i Thydestland oc swo i Danmark/ ♦ Oc epter thy at her Hans oc Predbern van Pudbuskes til foren schøtæ oc afhænde alstklarest førstynnæ oc frwæ/ frwæ Margretæ meth gutz nadhæ Danmarks Swerighes oc Norghes drotning/ wor alstkæristæ frwæ oc modher/ gotz swosom ær Drotningholm meth al sinæ tilligelsæ oc meth allæ the gotz som ther til liggæ/ oc hwn thære til fik/ ♦ Oc fornempdæ frw Taleke/ scøtæ/ swosom i dagh oc vploth oc afhændæ the fornempdæ her Hans van Pudbusk oc her Predbern van Pudbusk al hænnes ræticheth som hænne wor til fallæn epter Brand van Pudbusk oc epternnes og hans dotters døth Elseby i Danmark og Thydestland ♦ Oc stadfæstedæ hwn thet schødæ som the fornempdæ her Hans oc Predbern fornempdæ wor frwæ drotning Margretæ giort hadfæ paa thet fornempdæ gotz Drotningholm meth allæ the andræ gotz som ther til liggæ/ oc kænde sich i the fornempdæ gardæ oc gotz engin ræticheth athawæ/ ♦ Men hafde hwn nogher rætichet i Drotningholm eller i the gotz ther til liggæ epternnes datters døth Elseby then scøtæ hwn oc vploth wor kæræ frwæ drotning til ewinnelegh eyghæ/ ♦ Oc swo hafdæ oc her Hans oc Predbern van Pudbusk til foren schøt oc afhænt fornempda wor nadigæ frw drotning Drotningæholm meth allæ sine tilliggelsæ oc alt thet gotz ther til ligger til ewynnelegh æyghæ/ ♦ Oc swo hwn nw epter her ware hoss biscop Pæther aff Roskildæ oc Iens Gørstingæ lands domere i Siæland oc andre fleræ godhæ mæn/ ♦ Datum anno domini m°cd°vii°. die beati Petri ad uincula in Holbek in placito nostro iusticiario nostro ad causas sub sigillo teste Iohanne Swenssøn Bryms/

Erik, med Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters samt hertug i Pommern, sender alle, der ser dette brev, hilsen med Gud. Efter at fru Taleke, som er Brand Podebusks enke, og hendes og Brands datter Elisabeth samt Herman von Vitzen, som ægtede deres datter Elisabeth, på vort retterting tidligere havde skødet og solgt samt afhændet til hr. Hans Podebusk og hr. Predbjørn Podebusk, brødre, al den arv og rettighed, både i Danmark og Tyskland, som var tilfaldet dem efter fornævnte Brand Podebusks død; og efter at herrerne Hans og Predbjørn Podebusk tidligere skødede og afhændede til den meget berømmelige fyrstinde og frue, fru Margrete, med Guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norge, vor allerkæreste frue og moder, noget gods, som er Dronningholm med alle dets tilliggender og alt det gods, som ligger der til, og som hun fik dertil; så skødede, oplod og afhændede fornævnte fru Taleke nu i dag de fornævnte hr. Hans Podebusk og hr. Predbjørn Podebusk al den rettighed, som var tilfaldet hende efter Brand Podebusk og efter deres datters Elisabeths død, såvel i Tyskland som i Danmark; og hun stadfæstede det skøde, som de nævnte herrer Hans og Predbjørn havde givet vor fornævnte frue, dronning Margrete, på det nævnte gods Dronningholm tillige med alt det andet gods, der ligger dertil, og anerkender ikke at have nogen rettighed i de nævnte gårde og gods; men hvis hun havde nogen rettighed i Dronningholm eller i det gods, der ligger dertil, efter sin datter Elisabeths død, så skødede og oplod hun den til vor kære frue, dronningen, til evig besiddelse; således havde herrerne Hans og Predbjørn Podebusk tidligere skødet og afhændet til vor nådige frue, dronningen, Dronningholm med alle tilliggender og alt det gods, der ligger dertil, til evig besiddelse; og således fremmødte hun her for biskop Peder af Roskilde, Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland og flere andre gode mænd. Givet på vort retterting i Holbæk i det Herrens år 1407 på sankt Peders fængselsdag under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims som vidne.