Tekst efter Aa
Wir Ruprecht von gots gnaden romischer kunig in allenziiten merer des richs vnd wir Iohannes von den selben gnaden pfaltzgraue by Ryne vnd hertzog in Beyern dez obgenannten vnsers gnedigen herren des romischen kunigs son bekennen vnd dun kunt offenbar mit disem briefe\ als der edel Hadmar herre von Laber Hans Truchsesze von Baldersheim ritter vnd Cunrad vnser lantschriber zu Amberg als vnse sachwalten vnd mechtige boten von vnser beider wegen \ mit dem durchluchtigen hochgebornen fursten herren Erik zu Dennemarcken Sweden vnd Norwegen der wende vnd der gotten kunig vnd hertzog in Pomeren \ ein hyrant vnd ee zuschen vns hertzog Iohansen obgenannt off ein \ vnd der hochgebornen iungfrauwe Katherinen des vorgenannten kunig Ericks swester off die andere syten geredt getedinget uberkommen. vnd besloszen hant \ / vnd vnder andern sachen/ als vmbe die heinsture uber viertzig tuzent rinscher gulden / der vorgenannten iungfrauwe Katherinen zugeben geredt vnd geteidingt ist / daz die summe uber viertzig tuzent rinscher gulden an der durchluchtigen furstynne frauwe Margareten zu Dennemarcken Sweden vnd Norwegen der wende vnd der gotten kunigynne vnd an dem vorgeschriben kunig Erick sten sal / daruber nach irme bekentnisze vnd dem glauben den wir zu in hant zutunde / ♦ Dez ist vnser meynunge / waz der obgenannten iungfrauwe Katherinen uber die viertzig tusent rynischer gulden also fur ire heinsture zugeben wurdet / also vil sollen vnd wollen wir sie auch widerumb bewisen vnd ir lyffzucht machen / nach margtzale uber die viertzig tusent rinischer gulden off vnsen landen vnd luten daran sie habende sy / in solicher maszen als wir sie fur die viertzig tusent rinscher gulden mit andern vnsern briefen bewiset vnd ir lyffzucht gemacht hant / ♦ Des zu vrkund vester stetikeit haben wir kunig Ruprecht obgenannt / vnser kuniglichen maiestat vnd wir hertzog Iohannes vnser eigen ingesigele diesen briff tun hencken / der geben ist zu Heidelberg off den nehsten dinstag nach sant Peters tag ad uincula zu latin da mann zalte nach Christi geburte xiiiic vnd dar nach in dem sibenden iare / vnsers kunige Ruprechts richs in dem sybendem iare.
Ad mandatum domini regis
Iob Vener etcetera
Vi Ruprecht, af Guds nåde romersk konge og til alle tider rigets forøger, og vi Johan, af den samme nåde pfaltzgreve ved Rhinen og hertug i Bayern, den ovennævnte vores nådige herre den romerske konges søn, erkender og kundgør følgende åbenbart med dette brev: den ædle Hadmar, herre af Laber, Hans Truchsess von Baldersheim, riddere, og Konrad, vores landskriver i Amberg, har i egenskab af vore forhandlere og befuldmægtigede sendebude på vegne af os begge med den vidtberømte, højbårne fyrste, hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Gothers konge og hertug af Pommern, forhandlet, talt og er kommet overens og har besluttet et bryllup og ægteskab mellem ovennævnte hertug Johan, på den ene side og den højbårne jomfru Katrine, førnævnte kong Eriks søster, på den anden. Og der blev blandt andet forhandlet og indgået aftale om medgiften over de 40.000 rhinske gylden, som skal gives den førnævnte jomfru Katrine: at summen over de 40.000 rhinske gylden skal det være op til den vidtberømte fyrstinde, fru Margrete, Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Gothers dronning, og den førnævnte kong Erik at afgøre efter deres vidnesbyrd og den tiltro, vi har til dem. Dette er vor mening: Hvad der tildeles den ovennævnte jomfru Katrine som medgift ud over de 40.000 rhinske gylden, lige så meget er det vores hensigt at skulle og ville anvise hende mere og gøre til hendes livrente, at hun efter medgiften over de 40.000 rhinske gylden derpå skal have af vores lande og tjenere i det omfang, sådan som vi har anvist hende og givet hende i livrente for de 40.000 gylden med vores øvrige breve. Dette til fast og stadigt vidnesbyrd har vi, ovennævnte kong Ruprecht, ladet vores kongelige majestæts segl, og vi, hertug Johan, vores eget hænge for dette brev, der er givet i Heidelberg på den næste tirsdag efter sankt Peters dag ad vincula1 på latin, da man efter Kristi fødsel talte 1400 og dernæst i det syvende år, i vores konges, Ruprechts, syvende regeringsår.
Til hr. kongens befaling
Job Vener o. s. v.