forrige næste

Tekst efter A:

Allæ mæn thettæ breff høræ eller see helsæ wy Iens Gørstingæ landzdomeræ .i. Syæland. Hartwigh Brysike Iens Finkenow/ ridderæ Offæ. Ingwarssøn Esbern. Byllæ aff. Hallæløfuæ. Esbern Pæterssøn. aff. Rafnstorp Thorbiørn Ienssøn. Iens Scøttæ aff. Sandby oc. Arend. Mattessøn. awapn\ kærlicæ mæth guth. ♦ Ok kungøræ wy .at. æfter. wars herræ føthelsæ. timæ thusændæ aar. firæhundrithæ pa. thet. sywndæ. thæn othensdach. næst fore sancti Laurentze. dach. tha woræ wi allæ forde vpa Siælandzfaræ landzthing oc hørthæ. oc. saghæ. oc. nær waræ at een beskethæn man hwilkæn heder Olaff. Pæterssøn. scøtæ oc affhændæ. fran sich oc. sinæ arwingæ mich forde Iens Gørstingæ vpa mechtigh førstinnes drotning Margretæs wægnæ een. øthæ garth .i. Snækørp .i. Ringstæthæhæret. oc twa. garthæ .i. Syuwe i. Ramsyøhæret liggendæ\ aff hwilkæ ther. gifs til landgildæ vm aret/ fæm pund. korn oc .i. thæn enæ boor. een man som heder Bo Ienssøn oc .i. thæn annen. boor. een man heder Tuwæ/ til ewinnelicæ eghæ ♦ Ok kændæ han sich ther vti engin ræt. eller ræthichet. her æfter ydermeræ athauæ eller hauæ wilæ .i. nokræ matæ ♦ Ok kændæ han sich ther foræ fult. waræ giort æfter hans eghin wilghæ oc nøghæ/ ♦ Sua som wi hauæ hørt oc. seet. sua. witnæ wi mæth. thettæ nærwarindes breff ♦ Til meræ bewaring allæ thissæ forscreffnæ stuckes/ tha. hauæ wi allæ forde ladit waræ inciglæ mæth wilghæ oc witscap. henges for thettæ breff ♦ Gifuit aar. dach. oc. stæth. som foræ ær sacht.

Vi Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland, Hartvig Bryske, Jens Finkenoge, riddere, Uffe Ingvarsen, Esbern Bille af Hallelev, Esbern Pedersen af Ravnstrup, Torben Jensen, Jens Skytte af Sandby og Arnold Madsen, væbnere, til alle, der hører eller ser dette brev, kærlig hilsen med Gud. Vi bekendtgør, at år 1407 efter vor Herres fødsel onsdagen inden sankt Laurentius' dag var alle vi fornævnte til stede på Sjællands landsting og hørte og så og overværede, at en beskeden mand, som hedder Oluf Pedersen, skødede og afhændede bort fra sig og sine arvinger og til nævnte Jens Gyrstinge på den mægtige fyrstinde, dronning Margretes vegne, til evig besiddelse en ødegård i Snekkerup i Ringsted herred og to gårde i Syv i Ramsø herred, hvoraf der gives fem pund korn i landgilde om året, i den ene bor en mand, som hedder Bo Jensen, og i den anden bor en, som hedder Tue. Han erkendte, at han herefter havde eller skulle på nogen måde kunne få nogen ret dertil eller rettighed deri. Han erkendte at være blevet fyldestgjort derfor efter sin egen vilje og til sin tilfredshed. Således som vi har hørt og set det, bevidner vi det med dette brev. Til yderligere bekræftelse på alt det foranskrevne har alle vi fornævnte med vor vilje og vort vidende ladet vore segl blive hængt under dette brev. Givet år, dag og sted som før sagt.