© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A
Ik Hinrik van Crummesse knape wonachtich tů dem Anker bekenne openbar in dessem breue vor al den ghenen de ene seen edder horen lesen dat ik mit beraden mode vnde mit volbort mynes gnedighen heren hertighen Erykes van Sassen des elderen vnde mit volbort myner neghesten eruen vnde al der ghenen der er volbort dar tů eysschende was reddelyken vnde rechtliken hebbe vorkoft vnde oppelaten vorkope vnde oplate den beschedenen luden hern Iohanne Wesseler uicarius tů Lubeke her Brůne Houemanne her Petere Ghuese presteren Hanse van Hamele Hintze Nyppe vnde Alberde Brukmanne borgheren darsulues testamentarien hern Iohannes van Seuen deme god gnedich sy vor veerhundert mark Lubescher penninghe de ik rede intfanghen hebbe van ym tů Lubeke op der wessele dar se dem vorbenomeden hern Petere sunderghen stunden tůscreuen vnde in myne vnde myner eruen nut ghekeret hebbe twe vnde druttich mark rente Lubescher penninghe de se scholen keren tů ener ewighen vicarie in sunte Yliens kerken tů Lubeke de ik vnde myne eruen ym bitalen scholen vnde willen alle iar vnbeworen oppe sunte Mertens dach bynnen der stad tů Lubeke op vnse eyghen koste vnde auenture yn vnde vt deme gantzen dorpe molen ghude rente rechte denste denstghelde vnde broke van holte watere vyscherie ackere buwet vnde vnbebuwet weyde wysche vnde van aller nůt vnde vrucht tů dem Scretstaken vnde van aller tůbehoringhe als it in syner lantschede oldinghes bileghen heft gewesen vnde belegen is in deme stichte tů Ratzeborch in deme kerspele tů Bredenuelde ♦ Vnde ik schal vnde wil vnde myne eruen ym desse vorbenomede rente vryen van aller ansprake enes yewelken de vor recht komen wil ♦ Weret ok sake dat ym eder deme vicariese der vorbenomeden vicarie ere rente dat god vorbede tů tyden nicht en worde als hir vorscreuen is so en schal ik vnde en wil vnde myne eruen mit dem vorbenomeden dorpe vnde ghude noch mit rechte edder mit denste vnde mit der tůbehoringhen nicht biweren edder bruken bette so langhe dat ym ere vorsetene rente gantzliken mit koste de se darvmme daen hedden bitalet is ♦ Weret ok dat it een iar edder twe also bleue bistande dat ym ere rente nicht en worde alse hir vorscreuen is darna moghen sik de vorbenomeden testamentarii vnde de noch testamentarii werden edder de vorbenomede vicarius denne holden in dat vorbenomede dorp tů dem Scretstaken in de molen vnde in (dat) gantze gud vnde in alle tůbehoringhe als it dartů bilegen is vnde doen vnde laten darmede wat se willen ♦ Ok moghen de vorbenomeden testamentarii edder de vicarius de vorbenomede rente vt den vorbenomeden dorpe vtpanden edder vtpanden laten wanner ym des bihuf is vnde voren driuen vnde bringhen de pande in ere biholt wor se willen ♦ Vortmer hebben de vorbenomeden testamentarii my vnde mynen eruen de gnade geuen dat wy de vorbenomede rente vnde ghud bynnen den neghesten twintich iaren moghen wedderkopen tů alle sunte Mertens dage vor veerhundert mark Lubischer penninghe alse denne to Lubeke genghe vnde gheue synt also bischedeliken oft ik edder myne eruen ym den wedderkop in den veer hilgen daghen tů pinxsten darbivorn hebben gekundeghet vnde bitalen se denne tů den neghesten sunte Mertens dage mit der rente in ener summen bynnen der stad tů Lubeke vnbeworen in guden ghelde alse denne genghe vnde geue is ♦ Weret sake dat ik vnde myne eruen dessen wedderkop vorsumeden dat god vorbede so scal ik vnde myne eruen na dem daghe nenen wedderkop darmede ane hebben ♦ Quemet ok also dat ik vnde myne eruen vorstoruen bynnen desser vorbenomeden tyd so scal de wedderkop komen tů mynen heren van Sassen vnde tů sinen eruen dat se desse vorbenomede rente bynnen desser vorbenomeden tyd moghen wedderkopen in der wyse als hir vorscreuen is ♦ Vortmer wanner twe van vsen nascreuenen medeloueren edder de noch vse medelouere werden vorsteruen so scal ik vnde myne eruen den vorbenomeden testamentarien vnde dem vicariese bynnen veerteyn dagen na erem doede twe ander also ghude borghen in der doeden stede wedder setten dar ym an ghenoghet ♦ Vnde wy Eggherd van Crummesse ridder Henneke van Crummesse vnde Otto van Crummesse des vorbenomeden Hynrikes brudere Ludeke Schacke wonachtich tů Goldenitze vnde Volrad van Rytzerow knapen bekennen openbare in dessem breue dat wy mit dem vorbenomeden Hinrike van Crummesse vnde mit sinen eruen mid sameder hand in guden truwen hebben gelouet vnde louen den vorbenomeden testamentarien vnde dem vorbenomeden vicariese vnde deme ghenen de dessen bref van erer weghen heft alle desse vorscreuenen stucke stede vnde vast to holdende sunder yenigherleye hulperede vnde argelist ♦ Tů tuchnisse desser vorscreuen stucke so hebbe ik Hinrik van Crummesse vorbenomed vnde wy medelouere vorbenomed myt witscop vnse ingesegele gehenghet laten an dessen bref de geuen vnde screuen is na godes bort dusent iar veerhundert iar in dem seuenden iare in dem negesten dage na sunte Iohannes baptisten dage als he inthouedet wart.
Jeg Henrik van Krummese, væbner, bosiddende ved Anker, erkender åbenbart i dette brev for alle dem, som ser det eller hører det læse, at jeg med velberåd hu og med samtykke fra min nådige herre hertug Erik af Sachsen den Ældre og med samtykke fra mine nærmeste arvinger og alle dem, hvis samtykke han krævede dertil, redeligt og retmæssigt har solgt og opladet sælger og oplader til de kloge folk hr. Johan Wessel, vicarius i Lübeck, hr. Bruno Hoveman, hr. Peter Ghuese præster, Hans van Hameln, Hinz Nippe og Albrecht Brukman, borgere sammesteds, testamenteeksekutorer for hr. Johan von Seven, hvem Gud være nådig, for 400 mark lybske penge, som jeg har modtaget i rede penge fra ham i Lübeck i vekselhuset, hvor de stod specielt tilskrevet den førnævnte hr. Peter, og anvendt til min og mine arvingers nytte, 32 mark afgift i lybske mønter, som de skulle anvende til et evigt vikardømme i sankt Illians kirke i Lübeck, som jeg og mine arvinger skal og vil betale dem alle år fri for retskrav på sankt Mortens dag inden for staden Lübeck på vor egen regning og risiko i og fra hele landsbyen, møller, gods, indtægter, rettigheder, afgifter, afgiftspenge og bøder, fra skov, vand, fiskeri, marker, bebygget og ubebygget, græsgange, enge og fra al udbytte og frugt på Schretstaken og fra alt tilliggende, som det har været beliggende fra gammel tid inden for sine grænser og er beliggende i stiftet Ratzeburg i sognet Bredenfelde. Og jeg og mine arvinger skal og vil fri dem for den førnævnte afgift for et hvilket som helst krav fra enhver, som måtte komme for retten. Skulle det ske, at de eller vikardømmet, hvad Gud forbyde, ikke fik deres indtægter til tiden, som står skrevet her ovenfor, så hverken vil eller skal jeg eller mine arvinger beskæftige os med eller bruge førnævnte landsby og gods eller deres tilliggende, hverken med hensyn til rettigheder eller med hensyn til tjenesteydelser, så længe indtil deres manglende afgifter er betalt helt sammen med de omkostninger, som de havde haft dermed. Skulle det ske, at det forblev således et år eller to, at de ikke fik deres afgifter, som står skrevet ovenfor, derefter kan de førnævnte testamentseksekutorer, og de der senere bliver testamentseksekutorer eller den førnævnte vikar rette sig i den førnævnte landsby Schretstaken i møllerne og hele godset og alt tilliggende, som ligger derved og gøre og lade dermed, som de vil. Endvidere kan de førnævnte testamentseksekutorer eller vikarer udpante den førnævnte afgift af den førnævnte landsby eller lade den udpante, når som helst de har behov for det og føre, drive og bringe pantet i deres forvaring, hvor de vil. Fremdeles har de førnævnte testamentseksekutorer givet mig og mine arvinger den gunstbevisning, at vi kan genkøbe den førnævnte afgift og gods inden for de næste 20 år hver sankt Mortens dag for 400 mark lybsk mønt, som de er gangbare i Lübeck på den betingelse, at hvis jeg eller mine arvinger har forkyndt ham genkøbet de fire hellige dage til den forudgående pinse og betaler den så til næste sankt Mortens dag med rente med én sum i staden Lübeck frit fra retskrav, i gode penge, som det er gangbart. Skulle det ske, at jeg og mine arvinger forsømte dette genkøb, hvad Gud forbyde, så skal jeg og mine arvinger efter den dag ikke have noget genkøb dermed. Skulle det komme sig sådan, at jeg og mine arvinger døde inden for denne førnævnte tid, så skal genkøbet overgå til min herre fra Sachsen og til hans arvinger, at de kan tilbagekøbe denne førnævnte afgift inden for denne førnævnte tid på den måde, som står skrevet her ovenfor. Fremdeles hvis to af vore nedenfor nævnte medlovere eller som bliver vore medlovere, skulle dø, så skal jeg og mine arvinger til de førnævnte testamentseksekutorer og vikardømmet inden 14 dage efter deres død indsætte to andre gode kautionister i de afdødes sted, som det passer ham (ssdv. = hertug Erik). Og vi Eggert van Krummesee, ridder, Henneke van Krummesee og Otto van Krummesee den førnævnte Henriks broder Lydeke Schack, bosiddende i Göldenitz og Volrad van Ritzerau, væbner, erkender åbenbart i dette brev, at vi med den førnævnte Henrik van Krummesee og med hans arvinger med samlet hånd i troskab har lovet og lover de førnævnte testamentseksekutorer og den førnævnte vikar og den, der har dette brev på deres vegne, at holde alle disse førnævnte punkter stadigt og fast uden nogen udflugter og svig. Til vidnesbyrd om disse førnævnte punkter så har jeg førnævnte Henrik van Krummesee og vi førnævnte medlovere med vidende ladet vort segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel 1400 år i det 7. år på den næste dag efter Johannes Døberens dag, da han blev halshugget.