forrige næste

Tekst efter A

Minen willigen schuldigen dinst zu uor ♦ Ersamen lieben herren ♦ Als ich mit mime herren herczoge Iohans etcetera gen Denmarcken kommen bin des sachen sich vaste virlengit hand beide uff wassir vnd lande als das er mit den sinen erst uff samstag noch Mathei gen Ripen kommen ist vnd dar nach uff den suntag bigeschlossen ♦ Des ist sin swagir der koning von Sweden Denmarcken vnd Norwegen nicht innelandis gewest vnd auch noch nit ist kommen ♦ Dar vmbe soliche sachen dar czu ich von vns erme herren deme Romschen koninge beschieden wart noch nit geendit sint dar vmbe ich etwas verre gen Sweden zu deme egnen koninge riden m{ue}sz das mir vaste swere ist vnd vngelegen nach deme als uwere sachen gelegen sint vnd han das auch mime herren deme herczogen vnd sinen reten vorgelacht die mir nicht erleuben wollen heim z{ue}riden ♦ Vnd die koninginne wil mit namen das ich mit den eren von mins herren wegen zu deme koninge gen Sweden ride ♦ Dar vmbe han ich bestalt das min herre der herczoge vnserme herren deme kon inge ernstlichen van uwern sachen wegen geschrieben hait uch zu versorgen das ir vmbe mins enbernisze icht schaden enphahit ♦ Her vmbe bitten ich uwere ersamekeit disz nicht virubel uff nemen wand ich viel liber by uch daheime were dan hie inne Denemarcken vnd Sweden ♦ Mochte ich mit enigen sachen abegebrechen vnd sochte ich nit das uch vnd mir virw{ie}sz enstonde van vnserme herren deme koninge wo enicherle{ye} vnraid inne mins herren herczogen sache viel ♦ Geben zu Ripen inne Denmarcken uff sante Dionisientaig vnder mime ingesegel

Henric Welder

uwer diner.

Ærede, kære herrer min velvillige og pligtskyldige tjeneste tilforn. Da jeg sammen med min herre, hertug Johan o. s. v., kom til Danmark, havde sagen trukket stærkt i langdrag både til lands og til vands, og han var således først fremme ved Ribe med sine folk om lørdagen efter Matthæus1 og holdt derpå formæling om søndagen. Da var hans svoger, kongen af Sverige, Danmark og Norge ikke i landet, og han er heller ikke kommet. Da de sager, hvortil jeg var blevet tilkaldt af vores herre den romerske konge, endnu ikke er afsluttet, da må jeg ride temmelig langt væk mod Sverige til kongen selv, hvad der i høj grad er besværligt for mig og ubekvemt i så høj grad, som Eders sager er mig belejlige, og jeg har også forelagt det for min herre hertugen og hans råd, som ikke vil tillade mig at ride hjem. Og dronningen vil med navns nævnelse, at jeg rider til kongen i Sverige med hendes folk på min herres vegne. Derfor har jeg foranlediget, at min herre hertugen indtrængende har skrevet til vores herre kongen på grund af Eders sager for at sørge for, at I ikke får nogen skade som følge af mit fravær. Derfor beder jeg Eders Højhed ikke at tage dette ilde op, da jeg meget hellere var hos Eder end her i Danmark og Sverige. Hvis jeg afbrød nogle sager og søgte jeg ikke at gøre det, fik jeg påtale fra vores herre kongen, hvis nogle uheldige omstændigheder ramte min herre hertugens sager. Givet i Ribe i Danmark på sankt Dionysius' dag under mit segl

Henrik Welder

Eders tjener.