Tekst efter A
Iohanns von gots gnaden pfaczgraff bey Ryn vnd herczog in Beyern.
Vnsern grusz beuor ♦ Erbern wysen lieben besundern/ ♦ Als yr vnserm lieben gnedigen herren vnd vatter dem Romschen kunge / vnd auch vns zu liebe vnd zu eren / meister Heinriche nach vnser lieben huszfrawen gelyhen habt / dez haben sich vnser sache darzu wir syn bedorffen vorzogen von dez wegen daz der hochgeborn vnser lieber swager / der kung von Sweden nicht enhaym ist zu dem wir den selben meister Heinrich itzunt in vnsern ehafftigen sachen schicken wollen / ♦ Hervmbe begern vnd bitten wir uch ernstlich / daz yr {ue}ch d{ae}rinne mit vns lyden vnd dem vorgenannten meister Heinriche nicht vorubel haben wollent / daz er als lange uszen ist / ♦ Wan wir dem egenannten vnserm lieben herren vnd vatter geschrieben vnd yn gebeten haben / uch in uwern sachen gnediclichen zu vorsehen vnd zu vorsorgen / das yr von des selben uwers aduocaten enbernisz nicht schaden entpfahent ♦ Vnd wollent uch herinne willic[ly]chen bewysen / daz hoffen wir gnediclich gerne uch zubedenken ♦ Geben zu Rypen in Dennemark auff sant Dyonisien tag anno etcetera iiii° septimo\
Johan af Guds nåde pflazgreve ved Rhinen og hertug i Bayern. Ærværdige, vise, kære og særlige venner vore hilsener tilforn. Da I til gunst og til ære for vores kære nådigherre og fader, den romerske konge, og for os har udlånt Eders foged til at rejse med os efter vores kære hustru; da har sagerne, til hvilke vi behøver ham, trukket i langdrag af den grund, at den højbårne vores kære svoger, kongen af Sverige (!) ikke er til stede her. Vi vil nu sende den samme mester Henrik til ham i vores retslige anliggender. Derfor begærer vi og beder Eder indtrængende om at have tålmodighed med os i denne sag og ikke bebrejde den førnævnte mester Henrik, at han er aå længe i udlandet. Så har vi skrevet til vor førnævnte, kære herre og fader og bedt ham om at forsyne Eder nådigt i Eders sager og sørge for, at I ikke lider skade på grund af den samme fogeds udeblivelse. Vi håber og tiltror Eder nådigt og gerne, at I viser Eder velvillige i denne sag. Givet i Ribe i Danmark på sankt Dionysius' dag år o. s. v. firehundredesyvende.