Tekst efter A:
Iak Predbørn aff Podbusk ridder. kænnæs thet for alle som thettæ breff see æller høræ. at iak hawer vnt. myn nathughæ frw dronning Margretæ. konning Waldmars doter. at løsæ thet gotz Mædhælby .i. Syæland liggændæ. for fæmhwndrethæ lybeschæ mark .i. hwidæ pænningæ. meth breff. och alle thæs rætighed. och atbeholdæ thet forde gotz Mædhælby. meth allæ thæs tilliggelsæ. swo længæ som hon lewer. ♦ Och nar guth wil swo hawet. at. hon aff thænnæ wærelden kalles. oc døør tha maa iak oc minæ arfwingæ thet forde gotz Mædhælby .i. gen løsæ. for swo møghit som thet staar foræ. æfter thy som the brewenæ vdwise ther vppa gefnæ æræ. och nar thet forde gotz. ær .i. gen løøst. aff mich æller minæ arfwingæ som foræ ær sakth. oc ær .i. gen kommit .i. minæ æller minæ arfwinges wæræ. ath hwær ær och bliuer sin ræt vforsymæth ♦ Oc til meræ wissen oc forwaring. ath thisse forde stycke scule alle stadighe och fastæ bliue som fore ær sakth. tha hawer iak mit inzighlæ meth wilie och widscapp. hængd fore thettæ breff. ♦ Oc bethir iak prowæst Cristiern aff Roskildæ. och Hans Krøpeliin myn frwes skænk. at the hængæ theræs inzighlæ. hær foræ til witnesbyrth. ♦ Datum anno domini mo quadringentesimo septimo feria quinta proxima post festum sancti Martini episcopi et confessoris\
Jeg Predbjørn Podebusk, ridder, bekender for alle, der ser eller hører dette brev, at jeg har indrømmet min nådige frue, dronning Margrete, kong Valdemars datter, at indløse godset Melby på Sjælland for 500 lybske mark i hvide penninge med breve og alle rettigheder og at beholde fornævnte gods Melby med alle dets tilliggender, så længe hun lever. Når Gud vil det så, at hun bliver kaldt bort fra denne verden, og dør, så må jeg og mine arvinger indløse fornævnte gods Melby for så meget, som det står i pant for, således som brevene, der er udstedt derom, viser; og når det nævnte gods er blevet indløst af mig eller mine arvinger, således som nævnt og er kommet tilbage i min eller mine arvingers retmæssige besiddelse, skal hver og en være ukrænket i sin ret. Til større sikkerhed og bekræftelse på, at disse punkter skal forblive bestandige og sikre som før nævnt, har jeg med min vilje og mit vidende hængt mit segl under dette brev. Jeg beder provst Kristian af Roskilde og Hans Krøpelin, min frues skænk, om til vidnesbyrd at hænge deres segl herunder. Givet i det Herrens år 1407 torsdagen efter biskoppen og bekenderen sankt Mortens dag.