Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener hilsen og apostolisk velsignelse til vor ærværdige broder Nikolaus, biskop af Kammin. Ansøgningen, der for nylig blev vist os på vegne af adskillige indbyggere i Stralsund i Schwerins stift, berettede, at, da adskillig skade og brandstiftelse var blevet forvoldt mod den førnævnte by og i mange af den samme bys landsbyer i de nævnte stift, således at mange af disse landsbyer og deres mænd og kvinder i barselsseng var blevet brændt levende og andre var blevet vansirede, og da det dengang ikke vidstes, af hvem dette var blevet forvoldt, visse af de førnævnte indbyggere slog tre presbytere horribelt og grusomt ihjel, idet det hændte blev anvendt imod adskillige af dem, og de tog flere til fange, og til alt dette gav de førnævnte indbyggere, råd, dåd og gunst. På grund af dette vides de at have pådraget sig ekskommunikation og andre sådanne straffe og domme, som tilføjes dem, der forvolder noget sådant. Af den grund blev vi på vegne af vores særdeles kære søn i Kristus, Erik, den glimrende konge af Danmark, Sverige og Norge og de førnævnte indbyggere ydmygt ansøgt om vi kunne tilstå den gunst at løse de førnævnte indbyggere fra ekskommunikationens dom og de øvrige førnævnte straffe, som de havde pådraget sig på grund af det omtalte, og handle barmhjertigt over for dem af apostolisk velvillighed. Idet vi er opmærksomme på, at det ikke passer sig for det samme sædes nåde at nægte tilgivelse til de angrende og idet vi hælder til sådanne bønner, pålægger vi således dit broderskab, om hvilket vi i denne og andre sager har særligt troskab i Herren, at du med vores myndighed i den sædvanlige kirkens form og i vores sted blot løser de samme indbygere fra ekskommunikationens og andre sådanne sådanne straffe og domme, hvis de beder ydmygt herom, idet det bliver dem pålagt hver især under troskabsed, som de skal yde, at de ikke vil forvolde noget lignende forøvrigt, at de ikke vil yde råd, hjælp eller gunst til dem, der måtte gøre det, og at de skal adlyde vores og kirkens befalinger, at de godtgør kirker og individer, hvis de over for dem måtte være strafskyldige på grund af det hændte, fyldestgørende og med helsebringende bod for den store fejltagelse og med de andre foranstaltninger, som retsmæssigt vil være at pålægge, det vil sige under den forudsætning at du, i stedet for bodsgangen, som de skylder at gennemføre offentligt i nærværelse af folket, pålægger dem at udføre andre fromhedens gerninger, sådanne som synes passende for dig, og med hensyn til hvilke vi bebyrder din samvittighed. Det er herudover vores vilje, at de blandt de førnævnte indbyggere som tilføjede egne hænder til førnævnte drab og tilfangetagelse forpligtes til at komme til det førnævnte sæde for tilgivelsens velgerning. Givet i Rimini den 7. december i vores pontifikats andet år.