Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Johannes, biskop af Lübeck, og til sine elskede sønner, provsten ved kirken i Lübeck og dekan ved Vor Frue kirke i Hamburg, Bremen stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Den retskaffenheds prisværdige dyder og fortjenester, for hvilke vor elskede søn Marquard Vordendore, også kaldet Ottesen, sognepræst ved kirken i Oldenburg, Lübeck stift, anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise ham nådig gavmildhed. En ansøgning, der jo for nylig blev forelagt os på nævnte Marquards vegne, indeholdt, at da fordum det kanonikat og den præbende ved kirken i Slesvig, som afdøde Jens Stolte, kannik ved denne kirke, besad mens han levede, blev ledige ved denne Jens' død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, godtog fornævnte Marquard under påberåbelse af et brev af vor forgænger pave Innocens 7 - salig ihukommelse -, hvorved han ventede på et kirkeligt beneficium med eller uden sjælesorg, hvortil vor ærværdige broder biskoppen af Slesvig samt vore elskede sønner provsten, ærkedegnen, kantoren og kapitlet og kannikerne og præsterne enkeltvis ved fornævnte kirke i Slesvig i fællesskab eller hver for sig havde overdragelses-, provisions-, præsentations- eller al anden rådighedsret, selv om det var et kanonikat og en præbende ved denne kirke, fornævnte således ledige kanonikat og præbende, og hvortil dette kapitel havde overdragelsesretten, efter og i modstrid med vor forordning, hvorved vi med apostolisk myndighed på bestemte måder og under en bestemt ordlyd lod tilbagekalde alle reservationer, der var foretaget af samme forgænger angående kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg, som ville blive ledige, med hvilket navn de end betegnedes, og alle skridt, der var foretaget gennem samme, og alt, hvad der fulgte derefter, hvilken forordning samme Marquard, som han forsikrer, da var uvidende om, iøvrigt inden det lovformelige tidspunkt og lod sig dem give ved provision, omend faktisk. Da derfor fornævnte godtagelse og provision ikke står ved magt, idet ovennævnte forordning lægger sig hindrende i vejen, og da, således som vi har hørt, fornævnte kanonikat og præbende stadig vides at være ledige som fornævnt, og da vi ønsker at vise samme Marquard, der er af præstegrad, særlig nåde i betragtning af hans fornævnte fortjenester, pålægger vi Eder, gode mænd, ved apostolisk brev, at I alle tre eller to eller en af Eder personlig eller ved en eller flere andre på vor myndighed med fuld kanonisk ret og al deres ret og tilbehør skal sørge for at overdrage og anvise samme Marquard fornævnte kanonikat og præbende, hvis frugter, indtægter og indkomster, som denne Marquard forsikrer, ikke overstiger fire mark sølv i årlig værdi ifølge den almindelige indtægtsangivelse,1) hvis de er ledige som fornævnt, selv om de har været ledige så lang tid, at deres overdragelse ifølge Laterankonciliets bestemmelser på lovformelig vis er hjemfaldet til det apostoliske sæde, eller dette kanonikat og denne præbende særligt er reserveret for apostolisk rådighed, og der om dem mellem nogle svæver er uafgjort strid, når blot der ikke på tidspunktet for dette brevs givelse ikke særligt er søgt ret for nogen angående dem. I skal indføre ham eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte kanonikat og præbende og deres omtalte ret og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet enhver ulovlig besidder er fjernet derfra, og sørge for at skaffe samme Marquard eller nævnte befuldmægtigede for ham anerkendelse til denne præbende i denne kirke i Slesvig som kannik og broder, efter at I har anvist ham sæde i koret og plads i kapitlet i denne kirke med nævnte fulde ret, og sørge for, at der fuldt ud svares ham af samtlige frugter, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette kanonikat og denne præbende, idet I med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset såvel ligeledes vor forgænger - salig ihukommelse - pave Bonifacius 8.s som alle andre apostoliske bestemmelser samt alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner ved denne kirke i Slesvig, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendt som kanniker i samme kirke i Slesvig eller gør påstand om anerkendelse eller af nævnte sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på, kanonikater og præbender ved nævnte kirke i Slesvig, eller almindeligt brev om provision på kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at samme Marquard frem for alle disse skal have fortrinsret til at opnå nævnte kanonikat og præbende, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater og præbender eller beneficier; (Eders overdragelse skal endvidere gælde), uanset om den til enhver tid værende biskop af Slesvig og fornævnte kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være forpligtet til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at kanonikater og præbender ved denne kirke i Slesvig eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller hver for sig har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; fremdeles uanset en hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvorved virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (Eders overdragelse skal også gælde), hvis nævnte Marquard ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirke i Slesvigs bestemmelser og sædvaner, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når han kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset), at samme Marquard, som han forsikrer, vides at besidde fornævnte sognekirke og et evigt vikardømme i Rendsborg og et andet i Kampen, sognekirker Bremen og Slesvig stifter uden sjælesorg, og alle deres frugter, indtægter og indkomster overstiger ikke 26 mark lødigt sølv i årlig værdi ifølge fornævnte indtægtsangivelse. Thi vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Givet i Siena den 10. december i vort (pontifikats) første år.