I Guds navn, amen. Til evig erindring om sagen vil vi Peder, at Guds nåde biskop af Roskilde, med dette brev, at det skal være klart for alle troende kristne, hvem det vedkommer eller på enhver måde i fremtiden vil kunne vedkomme, at skønt Gud ifølge den hellige skrifts vidnesbyrd har pålagt enhver, der udstyret med værdighed som foresat at rykke op, ødelægge, bygge og plante i den Herre Zebaoths vingård, der er beplantet af Jesu Kristi højre hånd og gødet ved overrisling af hans livgivende blod, har det meningsløse misbrug fra gammel tid vokset sig fast i kirken, nemlig den hellige Jomfru Marias kollegiatkirke i København, der er underkastet og ifølge stiftes lov, eftersom de lunknes, ja snarere de forstenedes og forsømmeliges dorske ørkesløshed fuldstændigt ligestilles med de pligtopfyldende og hengivent glødende arbejdendes iver ved den ligelige deling af belønningerne og fortærer andres arbejde, som de har tiltaget sig, hvorfor Herrens vingård - o, ve - bliver gold, idet den lammende ugudeligheds ranker skyder op og drager den livgivende vækstvædske til sig, og de frommes dyrkning bliver øde. Idet vi altså, efter at den gamle sygdoms tjørnekrat er ryddet, ønsker at bearbejde denne Herrens vingård ved en ny plantnings modgift efter at have indhentet modent og velovervejet råd herom og samtykke hertil fra vort elskede kapitel i Roskilde, der billiger denne vor stræben såre meget, grundlægger, indstifter og forordner vi af nyt uddelinger til de kanoniske tider i nævnte kirke i København, idet frelserens mildhed understøtter os, i overensstemmelse med bestemmelser og gammel sædvane ved kirken i Roskilde, at vare evindeligt, at oksen, der tærsker på Herrens område, efter anstrengelserne skal få i mund, hvad den kan gumle, og samle det rigelige underholds løn, hvor af den kan leve, således at de, der fromt brænder for det guddommelige, frommere kan brænde, og de lunkne, der er grebet af skadens vedvarende lede og opægget af håb om større vinding kan løses, vågne op og opflammes af det guddommelige, og til passende opretholdelse af disse uddelinger, der med Guds hjælp skal vare evindeligt, skænker vi blandt levende og overgiver vi vort nedenforanførte gods, nemlig de biskoppelige sildetiender af bymændene i Københavns og af indbyggerne på øen Amagers fiskeri, fremdeles et grundstykke med et ildhus, på folkesproget badstue, opført på samme grundstykke, i København nær havet, fremdeles et andet grundstykke, grænsende op til fornævnte grundstykke, som vi købte af en vis Trued, fremdeles en gård sammesteds, som en skipper Josef tidligere sad inde med, mod vest midt i Algaden ved rebslagerne, fremdeles den skyldige skat af 12 slagterboliger sammesteds i Bjørnebrogade sammen med alle tilliggender til nævnte gods, med hvilket navne de end benævnes til vort kapitel i København til hæder og ære for den almægtige Gud og den strålende jomfru Maria, hans moder, fornævnte stiftelses skytsherre og til bod og frelse for vor sjæl og alle biskopper af Roskildes sjæle, og vi overgiver med fuld ret ejendomsretten, herredømmet og den virkelige besiddelse af dette gods, og vi skøder det med dette brev, at besidde evindeligt. Men for at vejen skal aflukkes for ondskab og trætter, er det vor vilje og bestemmer vi, at ingen under påskud af et eller andet retsligt eller faktisk tilfælde af udsøgt beskaffenhed på nogen måde skal deltage i fornævnte uddelinger undtagen de, som personligt uden svig deltager i de kanoniske tider i koret og i sædvanlig dragt i overensstemmelse med Roskildekirkens bestemmelser og sædvane. Fremdeles er det vor vilje, at fornævnte kapitel ved kirken i København i medfør af fornævnte gave evindeligt skal være bundet til højtideligt een gang hvert år, når det kan ske på passende måde, at holde en almindelig årtid for alle afdøde biskopper af Roskilde, forudgående og fremtidige, med ni lektiers vigilier og en messe for de afdøde. Til urokkeligt bevis for denne grundlæggelse, indstiftelse og gave har vi ladet dette brev bestyrke ved at hænge vort og vort ovennævnte kapitel i Roskildes segl under. Forhandlet og givet i det Herrens år 1408 på paven sankt Gregors dag.