forrige næste

Tekst efter Gammeldanske Diplomer l.l

Wi Palne Kirt riddere oc Iæcob Kirt affwapn brødhre gøre witerlicht vm thette æfterskrefne goths i Hanehæredh i Nørreiutland liggende swosom ær først Ametofte gardh i huilken Gregorius boor oc giuer sex pund korn til landgilde vm aret ♦ Item i then samme stadh en gardh i huilken Pæther boor oc giuer thry pund korn til landgilde vm aret ♦ Item i Athorp en gardh i huilken nu boor Thomas oc giuer ni pund korn til landgilde vm aret ♦ Item i then samme stadh en gardh i huilken nu boor Lawæ oc giuer fæm pund korn til landgilde vm aret ♦ Item en gardh i then samme stadh i huilken Iesse Thruelsson boor oc giuer thry pund korn til landgilde vm aret ♦ Item en gardh i then samme stadh som kalles Abeldegardh i huilken Beynt boor. oc giuer thry pund korn til landgilde vm aret. ♦ Item i Syndre Athorp en gardh i huilken nu boor Kort oc giuer fæm pund korn til landgilde vm aret. ♦ Item en gardh i then samme stadh i huilken nu boor Lawæ oc giuer thry pund korn til landgilde vm aret. ♦ Item en gardh i Iøstløs i huilken Pæther Nielsson boor oc giuer tw pund korn til landgilde vm aret. ♦ Item en gardh i then samme stadh i huilken Lasse Pæthersson boor oc giuer eet pund korn til landgilde vm aret ♦ Item i then samme stadh two øthetofte ♦ Item i Høghstorp two ødhe landbofæste/ ♦ Alt thette forscrefne goths kænnes wi meth thette wort opne breff at thet wor til foren wurdhet affhænt skøøt oc vpladet mechtigh første konnung Waldemar hues siel gudh haue oc krunen oc konungedømit i Danmark ♦ Oc æn tho at war modherbrodher herre Nicles Æyesson thette forscrefne goths nu til foren æfter at thet skøøt war som forescreuit staar nogher stund i wære hauer haft thetnnes wi at han hauer aff nadhes weyne haft oc æy fore nogher then ræt schyld ther han æller wi ther til haue haft æller haue ♦ Oc vm then frucht oc affgrøthe oc alt thet som fornempde wor modherbrodher æller wi vpboret haue aff thette forscrefne goths sithen fornempde konung Waldemar døthe vm alt thet hauer høyghboren førstinne wor nadhughe frue drotning Margrete swo natheleghe oc wæl wither oss giort swo at wi hænne ther fore oc fore all stycke gærne thacke ♦ Oc kænnes wi meth thette wort opne breff at wi nu meth kærlicheet oc gothuilghe haue vpladet antwordet oc i gen fanget fornempde wor nadhughe frue drotning Margrete alt thette forscrefne gardhe oc goths til ewinnelich æye meth all tilliggelsse oc tilhørelsse thy at fornempde wor nadhughe frue drotning Margrete oc konungen oc konungedømet i Danmark hauer ræt til thette forscrefne oc ængen annen ♦ Oc kænnes wi meth thette wort opne breff vm wi forscrefne Palne Kirt riddere oc Iæcop Kirt brødhre æller wore forældre nogher ræt æller ræticheet noghen tiidh haue haft æller haue til thette forscrefne æller noghit ther aff i noghre made alt thette forscrefne meth all ræticheet wplade wi affhænde oc skøde meth thette wort opne breff høghboren første wor nadhughe herre konung Erik oc fornempde wor nadhughe frue drotning Margrete oc there arfuinge oc æfterkomere oc krunen oc konungedømet i Danmark meth all breff oc ræticheet meth aghre. ænge. schowe. fægange. fiskewatn møller møllestædhe oc all oc hwor synderlich thisse forscrefne gardhes oc gothsses tilliggelsse oc tilhørelsse. wat oc thywrt ødhe oc byghdt ænkte vndentaghit e huat thet helst heder æller ær fran oss oc wore arfuinge oc til fornempde wor nadhughe herre oc frue konung E[ri]k oc drotning Margrete oc there arfuinge oc æfterkommere oc. til krunen oc konungedømit i Danmark til ewærdelich æye. ♦ Oc huat breff som nogher tiidh finnes ther lude æller røre vpa. thette forscrefne alt æller noghit ther aff the breff scule komme fornempde war nadhuge herre konung Erik oc drotning Margrete oc there arfuinge oc æfterkomere oc krunen oc konungedømit i Danmark til gagn oc gothe oc til frome i alle [ma]de vm thette forscrefne oc ængen stadh til hinder æller schadhe i noghre made e huro the hælst lude. ♦ Oc kænnes wi at oss ær swo fulleleghe fult oc alt sk[e]et oc giort æfter wor wilghe oc nøye fore alt thette forscrefne wm wi æller wore forældre ther noghen tiidh nogher ræticheet til haue haft æller haue swo at oss i alle made fulleleghe oc wæl at nøyer. ♦ Framdelis tilbinde wi oss oc wore arfuinge at frii oc heemble fornempde wor nadhughe herre oc frue konnung Erik oc drotning Margrete oc there arfuinge oc æfterkomere oc krunen oc konungedømet i Danmark alt thette forscrefne fore huar mans tiltalen som thet kan meth ræte vpa tale ♦ Oc kænnes wi oss. æller wore arfuinge æller nogher anner ængen ræticheet æller tiltalen at haue æller nogher tiidh haue scule til alt thette forscrefne æller noghit ther aff i noghre made wten fornempde wor nadhughe herre oc frue konung Erik oc drotning Margrete oc there arfuinge oc æfterkomere oc krunen oc konungedømit i Danmark oc the haue ræt til alt thette forscrefne æfter thy som forescreuit star. ♦ Alle thisse forscrefne stycke oc artikle oc hwort there with sich loue wi fornempde Palne Kirt riddere oc Iæcop Kirt affwapn brødhre oc meth oss her Thomas Magnusson her Pæther Martensson oc her Christern Nielsson riddere Iens Nielsson aff Wesburgh forde her Cristerns broder. Magnus Willatesson Godike Wlfsson oc hans husfrue oc hans husfrue modher Marinæ meth wore arfuinge alle meth een sampneedh hand fornempde wor nadhughe herre oc frue konung Erik oc drotning Margrete oc there arfuinge oc æfterkomere oc krunen oc konungedømet i Danmark stadhughe faste oc wbrødeleghe athalde i alle made æfter thy som forescreuit staar with wor gothe tro oc sannende wten alle argheliste æller hielperæthe. ♦ Oc til mere bewaring oc wissen vm alle thisse forscrefne stycke tha haue wi alle fornempde ladet wore incigle hængis fore thette breff ♦ Oc til witnesbyrdh haue hetherleghe fæthre meth gudh oc wælborne mæn swosom ær. biscop Iæcop aff Aslo. biscop Lagho aff Wiborgh. biscop Pæther aff Burghlum prouest Iens aff Burghlum prouest Hans aff Wiborgh her Iohan Skarpenbergh her Erik Nielsson. her Iæcop Thruelsson. her Iæcop Lauesson. her Pæther Høøgh. her Niels Strangesson. her Iæcop Kalff oc her Niels Krabbe riddere oc Iens Suensson Bryms ladet theres incigle hængis fore thette breff ♦ Datum Aleburgh anno domini millesimo quadringentesimo octauo. ipso die beati Georgii martiris.

Vi Palle Kirt, ridder, og Jakob Kirt, væbner, brødre, gør vitterligt vedrørende dette efterskrevne gods i Han herred i Nørrejylland, nemlig først Amtoftgård, hvori Gregor bor og giver seks pund korn i landgilde om året; fremdeles en gård sammesteds, hvori Peder bor og giver tre pund korn i landgilde om året; en gård i Attrup, hvori Thomas nu bor og giver ni pund korn i landgilde om året; en gård sammesteds, hvori Lave nu bor og giver fem pund korn i landgilde om året; en gård sammesteds, hvori Jens Troelsen bor og giver tre pund korn i landgilde om året; en gård sammesteds, som kaldes Abildgård, hvori Bent bor og giver tre pund korn til landgilde om året; en gård i Sønder Arup, hvori Kort nu bor og giver fem pund korn i landgilde om året; en gård sammesteds, hvori Lave nu bor og giver tre pund korn i landgilde om året; en gård i Øsløs, hvori Peder Nielsen bor og giver to pund korn i landgilde om året; en gård sammesteds, hvori Lars Pedersen bor og giver et pund korn i landgilde om året; to ødetofter sammesteds og to øde fæstegårde i Højstrup. Vi erkender med dette vort åbne brev, at alt dette foranskrevne gods tidligere var tilvurderet, afhændet, skødet og opladet til den mægtige fyrste, kong Valdemar - Gud have hans sjæl - samt til kronen og kongedømmet i Danmark; og skønt vor morbroder, hr. Niels Esgesen, nogen tid har haft dette foranskrevne gods i sin retmæssige besiddelse, efter at det var blevet skødet således som før sagt, så erkender vi, at han har haft det på grund af nåde og ikke på grund af den ret, som han eller vi måtte have haft eller endnu har dertil. For al den indkomst eller afgrøde og alt det, som vor fornævnte morbroder eller vi har oppebåret af dette foranskrevne gods siden fornævnte kong Valdemar døde, har den højbårne fyrstinde vor nådige frue, dronning Margrete, handlet så nådigt og vel mod os, så at vi gerne takker hende derfor angående alle punkter. Vi erkender med dette vort åbne brev, at vi nu med kærlighed og vor gode vilje har opladt, overdraget og tilbagegivet vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, alt dette foranskrevne, gårdene og godset med alle tilliggender og alt, hvad der hører dertil, til evig besiddelse, eftersom vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, og kronen og kongedømmet i Danmark og ingen anden har ret til dette foranskrevne. Vi erkender med dette vort åbne brev, at vi foranskrevne Palle Kirt, ridder, og Jakob Kirt, brødre, eller vore forfædre på noget tidspunkt i noget af dette foranskrevne, så oplader, afhænder og skøder vi med dette vort åbne brev alt dette foranskrevne med alle rettigheder til den højbårne fyrste, vor nådige herre kong Erik, og vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, og deres arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark tillige med alle breve og rettigheder, med agre, enge, skove, græsgange, fiskevande, møller og møllesteder samt alle disse fornævnte gårdes og dette gods' samtlige tilliggender hver især og alt, hvad der hører dertil af vådt og tørt, øde og bebygget uden undtagelse, hvad det end hedder eller er, bort fra os og vore arvinger til vor fornævnte nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, og deres arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark til evig besiddelse. De breve, som på noget tidspunkt bliver fundet, der lyder på eller angår alt dette foranskrevne eller noget deraf, de breve skal komme vor fornævnte nådige herre kong Erik og dronning Margrete, deres arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark til gavn, gode og glæde i alle henseender vedrørende dette foranskrevne og ingenlunde til hindring eller skade på nogensomhelst måde, hvordan de så end lyder. Vi erkender, at vi er blevet fuldkomment fyldestgjort og har fået fuld betaling efter vores vilje og til vor tilfredshed for alt dette foranskrevne, hvis vi eller vore forældre da på noget tidspunkt har haft eller har nogen rettighed deri, således at vi i alle henseender er fuldt ud og vel tilfredse. Fremdeles forpligter vi os og vore arvinger til at fri og hjemle vor fornævnte nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, og deres arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark alt dette foranskrevne for tiltale fra hvemsomhelst, der med rette kan rejse sag derom. Vi erkender, at hverken vi eller vore arvinger eller nogen anden har nogen ret til eller krav på alt dette foranskrevne eller noget deraf eller på nogen måde nogensinde vil kunne få det undtagen vor fornævnte nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, og deres arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark, thi de har ret til alt dette foranskrevne således som ovenfor skrevet. Alle disse foranskrevne punkter og artikler - hver enkelt af dem - lover vi fornævnte Palle Kirt, ridder, og Jakob Kirt, væbner, brødre, og sammen med os hr. Thomas Mogensen, hr. Peder Mortensen og hr. Kristian Nielsen, riddere, Jens Nielsen af Visborg, fornævnte hr. Kristians broder, Mogens Villadsen, Gødike Ulfsen og hans hustru samt hans hustrus moder Maren og vore arvinger alle med samlede hænder vor fornævnte nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete og deres arvinger og efterkommere samt kronen og kongedømmet i Danmark at overholde bestandigt, fast og ubrydeligt i alle henseender således som foran skrevet på vor gode tro og vor sandhed uden nogensomhelst list eller svig. Til yderligere bekræftelse på og sikkerhed for alle disse foranskrevne punkter har alle vi foran nævnte ladet vore segl blive hængt under dette brev. Og til vidnesbyrd har de hæderlige fædre med Gud og de velbyrdige mænd biskop Jakob af Oslo, biskop Lave af Viborg, biskop Peder af Børglum, provst Jens af Børglum, provst Hans af Viborg, hr. Johan Skarpenberg, hr. Erik Nielsen, hr. Jakob Troelsen, hr. Jakob Lavesen, hr. Peder Høg, hr. Niels Strangesen, hr. Jakob Kalf og hr. Niels Krabbe, riddere, og Jens Svendsen Brims ladet deres segl blive hængt under dette brev. Givet i Ålborg i det Herrens år 1408 på martyren sankt Georgs dag.